Mia Svane, Jim Nielsen og Pernille Lind har alle ændret deres tøjstil udfra et hensyn til arbejdspladsen. Foto: Jeppe Carlsen
"Du bliver nødt til at klæde dig mindre udfordrende. Vi risikerer, at de mandlige medarbejdere, der kører truck, mister koncentrationen, når du kommer gående".
Den besked havde en kvindelig medarbejder i shippingafdelingen i en fødevarevirksomhed ikke set komme fra sin chef. Medarbejderen blev overrasket og ked af det. Men hun rettede ind.
Og hun er ikke den eneste, der - påtale eller ej - har ændret noget ved sin påklædning eller udseende i det hele taget i forbindelse med et job. Det har hver femte faktisk gjort, viser en webundersøgelse blandt 1.999 medlemmer, der abonnerer på HK Privats nyhedsbrev. Nogle har skiftet deres garderobe ud. Nogle har fået ny frisure. Og nogle har fjernet piercingerne.
Regler gør det nemmere
Det er helt på sin plads, at vi går op i at se præsentable ud, mener Lars Lundmann, der er rekrutteringsekspert og psykolog.
- I virksomheder vil man så vidt som muligt standardisere - også hvad angår tøjet. Idéen er, at medarbejderne skal signalere, at de står for og kan det samme som deres kolleger. På den måde kan kunderne være trygge ved, at det er det samme produkt, der bliver leveret.
Det er blandt andet derfor, at mange af landets virksomheder kan se fordele ved at have regler. Halvdelen af de adspurgte medlemmer oplever enten dresscode eller uskrevne regler. Blandt disse møder fire ud af ti op på arbejde i ”pænt” tøj, imens andre fx ikke må gå med shorts.
Hos virksomheden ATP har det aldrig været nødvendigt med dresscode, da der i praksis ikke er problemer med medarbejdernes påklædning. Og når de rekrutterer nye medarbejdere, fylder det kun en lille del i en samlet vurdering, fortæller deres rekrutteringsansvarlige Mai Brit Bøgehus.
- Både medarbejdere og kandidater er vant til at begå sig i branchen. De er fuldt ud i stand til at bruge deres sunde fornuft og klæde sig passende, understreger hun og tilføjer, at ATP, når de ansætter, forholder sig til det samlede indtryk af faglige, personlige og sociale kompetencer.
- Desuden sætter vi pris på mangfoldighed og er derfor også ret fleksible i vores holdning til, hvilket tøj man har på. Vi respekterer, at smag og stil er forskellig.
Vi er på arbejde - ikke til fest
Ligesom hos ATP er der andre virksomheder, som heller ikke har regler. Alligevel tænker medarbejderne over, hvordan de bliver opfattet ud fra fx deres tøjvalg, tyder undersøgelsen på. Hver fjerde føler ikke, at de kan se ud og klæde sig, som det passer dem. I de åbne besvarelser i webundersøgelsen giver medlemmerne udtryk for, at de har det fint med at gå i andet tøj på job, end de gør privat, eller nedtone udseendet. Faktisk ser de det som en selvfølge at udvise almindelig pli af hensyn til kolleger og af respekt for, at de repræsenterer en virksomhed.
Og det giver god mening for kultursociolog og professor på Aalborg Universitet Iben Jensen, at HK’erne ikke føler, at de sociale spilleregler begrænser den personlige frihed i urimelig grad.
- Der skal være nogle fornuftige grænser for, hvor private vi er. Når en virksomhed stiller krav om, hvor kort nederdelen må være, indgår der også et princip om ikke at seksualisere kroppe. Det er upassende, hvis der er bar hud over det hele. Vi er på arbejde - ikke til fest, siger hun.
Virksomheden må gerne stille rimelige krav, hvordan du ser ud
- Det er valgfrit, om en virksomhed vil have en beklædningspolitik.
Men i praksis skal arbejdsgiveren kunne begrunde de krav, der stilles, på fornuftig vis. Kravene må desuden ikke være kønsdiskriminerende, hvilket i praksis er svært.
Og urimelige krav kan ikke stilles, påpeger advokaten.
- Urimelige krav kunne være noget, der går ud over medarbejdernes helbred eller ligger uden for basale sociale normer. Fx hvis
alle medarbejdere, kvinder såvel som mænd, bliver påduttet at gå i nederdel hver dag.
Kilde: Klara Elisabeth Hoffritz, advokat hos HK Privat