Mænd og kvinder skal arbejde sammen - ikke hver for sig

Kun 3 ud af 10 afdelinger, hvor der er HK'ere ansat, har en ligelig kønsfordeling, viser en webundersøgelse. Illustration: Llustra

Det er nok en god idé at starte med en lille disclaimer. Artiklen her er smækfyldt med generaliseringer af mænd og kvinder. - Det er selvfølgelig meget mere komplekst, sagde en kilde.

- Jeg ved altså godt, at virkeligheden er meget mere nuanceret end som så, men hvis jeg skulle have alle forbehold med, kunne jeg jo ikke sige en skid, sagde en anden. Men altså: Kvinder er vidt forskellige. Det samme er mænd.

Tager du lige nu et kig rundt omkring dig på din arbejdsplads, er det - medmindre du sidder hjemsendt helt alene derhjemme grundet corona - overvejende sandsynligt, at du ser langt flere af dit eget køn end af det modsatte.

65 % af HK Privats medlemmer arbejder nemlig i en afdeling, hvor mindst 7 ud af 10 er af det samme køn. For hvert fjerde medlem er vi helt oppe på mindst 9 ud af 10. Det viser en web-undersøgelse blandt 436 medlemmer.

Heri er HK’ere ikke enestående. Det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Og dermed misser vi en del potentiale, som ligger i samarbejdet mellem kønnene, mener cand.merc. og forfatter Birgitte Baadegaard. Hun rådgiver virksomheder i diversitet og har skrevet bogen ”Når mænd og kvinder kommunikerer - brug forskellene og skab resultater.”

- Uanset, hvor lidt vi måtte bryde os om det så er kvinder og mænd forskellige. Kvinder har det relationelle i fokus, mænd har det eksekverende i fokus. Det giver forskellige veje til at nå et mål. Vi har alle begge dele i os, men tyngdepunktet ligger statistisk set forskellige steder. Det betyder forskellige værdier, prioriteter, ordvalg, måder at kommunikere på - og måder at lede på, siger Birgitte Baadegaard, der slår fast, at vi netop har brug for forskellighederne, som giver gode og gennemarbejdede løsninger på arbejdet.

Myte, at kvindearbejdspladser er værst
37 % af HK’erne mener, at det er et problem, hvis der er for mange kvinder på en arbejdsplads. Mens kun 23 % mener, at en overvægt af mænd er problematisk.

- Det er et overraskende lavt tal. Jeg tror, det skyldes, at rigtig mange ikke har prøvet at arbejde på en arbejdsplads, hvor kønnene er blandet. For langt de fleste danskere arbejder desværre på kønsmæssigt meget ens arbejdspladser. Men for dem, som har prøvet at være på både en ensartet og en forskelligartet arbejdsplads, bliver en kønsmæssigt blandet arbejdsplads oplevet som positiv for arbejdsmiljøet, forklarer Jo Krøjer, der er lektor ved Institut for mennesker og teknologi ved Roskilde Universitet, og som forsker i blandt andet køn og arbejdsliv.

Kvinder selv er mere kritiske over for kvindedominerede arbejdspladser end mænd er - og 7 ud af 10 af dem mener, at kvindedominerede arbejdspladser giver dårligere arbejdsmiljø.

- Det er en meget velkendt fortælling, at der er dårligere arbejdsmiljø på kvindelige arbejdspladser - at kvinder er mere intrigante og skaber hønsegård med -masser af fnidder. Men der er ikke rigtig belæg for at sige det i forskningen, siger Jo Krøjer.

På de mandsdominerede arbejdspladser viser det sig også ofte ifølge Jo Krøjer, at mænd oplever, at deres arbejdsmiljø bliver forbedret, når der kommer kvinder ind.

- Det bliver ofte knyttet sammen med, at tonen ændrer sig, forklarer hun - også selv om nogle arbejdspladser bryster sig af at være rigtige mandearbejdspladser, hvor man kan tåle mosten uden at tage skade af det.

- Når vi spørger mændene, hvad de finder problematisk på deres arbejdsplads, så er det typisk nogle af de ting, vi forbinder med en maskulin kultur. At der er en hård tone, at man er mindre hensynsfulde over for hinanden og ikke interesserer sig for hinandens velbefindende.

Læs også: 3 medlemmer om forskellen på mande- og kvindearbejdspladser

Mest mobning på arbejdspladser med skæv kønsfordeling
Et af det psykiske arbejdsmiljøs hæsligste ansigter er mobningen blandt voksne mennesker. Det er erhvervspsykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Syddansk Universitet, Eva Gemzøe Mikkelsen, en af landets mest fremtrædende forskere i.

Og der er ifølge hende en forøget risiko for mobning, når der er en skæv kønsfordeling.
- Især hvor der er rigtig mange af ét køn og meget få af et andet. Vi ved fra forskningen, at brud på normer er en af de hyppigste årsager til at blive mobbet. Hvis du er en meget underrepræsenteret minoritet - hvad enten det er køn, alder, etnicitet eller noget fjerde - så er du i øget risikozone for at blive socialt udstødt, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

- Der er fx lavet en norsk undersøgelse blandt sygehjælpere (også der et fag præget af kvinder, red.), hvor man kunne se, at mændene havde tre gange så stor risiko for at opleve mobning på arbejdspladsen.

Eva Gemzøe Mikkelsen mener også, at man kan finde masser af fnidder og hønsegård blandt mænd. Og der er heller ingen grund til at udpege kvinder som værre mobbere end mænd, siger hun. Tværtimod.

- Nu har jeg gennem årene holdt tonsvis af foredrag og spurgt, hvem folk tror, mobber mest. Kvinder, svarer de fleste. Men det passer altså ikke. Der er flere mænd, som bliver udpeget som mobbere. Det hænger formentlig også sammen med, at der er flere mænd øverst i hierarkiet, og mobning handler rigtig meget om magt, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Til gengæld er der ofte forskel på, hvordan mænd og kvinder mobber, forklarer mobbeforskeren.
- Mænd benytter sig i højere grad af strategier, som påvirker andres arbejde negativt, gør så de ikke kan sige eller gøre noget og kritiserer deres arbejde uretfærdigt. Mens kvinder mere bruger sårende bemærkninger, bagtalelse, rygter og isolering af andre. I og med, at kvindernes handlinger er mere indirekte kan det muligvis forlænge en konflikt - hvor nogle mænd måske er hurtigere til at fare op og få konflikten ud i det åbne, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Mænd i kvindefag bliver fejret, kvinder i mandefag skal bevise deres værd
Der har i årevis været fokus på, hvordan man sikrer et mere kønsligeligt arbejdsmarked.

- Mange brancher har været opmærksomme på det her i årevis - men især i de kvindedominerede fag. Det omvendte har i mindre grad gjort sig gældende, men der er nok ved at ske noget, fx i it-branchen, siger Jo Krøjer, der samtidig slår fast, at det er sværere for kvinder at søge ind i et mandefag end omvendt.

- Kvinder oplever større diskriminering i mandsdominerede fag end omvendt. De skal bevise en masse, mens en mand i et kvindefag ofte bliver fejret alene på grund af sit køn og har bedre karrieremuligheder og får bedre løn, siger RUC-forskeren.

Birgitte Baadegaard har samme erfaring i forhold til en større modstand. Hun peger som en delvis forklaring på et sociologisk studie, som viser, at mænd i højere grad pejler mod mennesker, som ligner dem selv, mens kvinder er mere åbne over for en bredere omgangskreds.

- Du kan også se, at mænd bliver taget imod med kyshånd i kvindefag, hvorimod en kvinde ikke ligefrem bliver mødt med hurra og åbne arme, når hun begynder i et mandefag. Så handler det om, at hun skal bevise, at hun er lige så god eller måske endda bedre for at finde berettigelse, siger Birgitte Badegaard.

En 50/50-fordeling er selvfølgelig ikke mulig - og heller ikke nødvendig. Men hvad er så den rigtige fordeling? En undersøgelse har vist, at en hvilken som helst minoritet i en gruppe skal op på
33 % af de tilstedeværende for at føle, at de har en stærk nok stemme til at stå fast på deres synspunkter.

Og sådan forholder det sig altså kun i godt 3 ud af 10 af de afdelinger, hvor der sidder HK Privat-medlemmer.