Eksperter: Pauser gør dig mere effektiv

Foto: Frank Busch/Unsplash.

Giv mig et P! P! Giv mig et A! A! Giv mig et U! U! Giv mig et S! S! Giv mig et E! E! Hvad siger det? PAUSE!
Ja, der er måske lige lovlig meget fodboldstadion-stemning over den hyldest. Men pausen har brug for det. Opmærksomhed og bifald.

- Vi har behov for at tale pausen op og legitimere den som noget virkelig vigtigt, siger Inger-Marie Wiegman, der er arbejdsmiljørådgiver i konsulentfirmaet TeamArbejdsliv.

- Det er mit indtryk, at den gode pausekultur er udfordret på rigtig mange arbejdspladser. Jeg tror, at der mange steder er en oplevelse hos den enkelte - men ofte forstærket af fællesskab og ledelse - at det simpelthen er en luksus. Det er noget, man gør, hvis der er tid til det. Hvis der ikke er tid, så gør man det ikke.

Ingen tager skade af en travl dag eller to, hvor pauserne er få eller fraværende. Men som kultur er det farligt. Og kontraproduktivt for alle, fastslår Inger-Marie Wiegman.

- Det er jo både etisk og sundhedsmæssigt forkert, hvis man en kultur, hvor der ikke er plads til pauser. Men det er heller ikke særlig effektivt. Der er forskning, som viser, at hvis du ikke holder pauser, så bliver du mindre effektiv, og risikoen for, at du ikke leverer i en ordentlig kvalitet eller laver fejl, bliver større, siger arbejdsmiljørådgiveren.

Stress eller afslapning
Men hvad er det, der sker oppe i hovedet på dig, når du henholdsvis arbejder eller tillader dig en pause? Det ved hjerneforsker Troels W. Kjær, der er overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet, en masse om.

Forenklet kan vi tale om to forskellige nervesystemer i hjernen, forklarer han. Det bevidste system yderst i hjernebarken, som tænker logiske tanker og træffer bevidste beslutninger om fx at åbne Excel og indtaste udgiftsbilag. Og det ubevidste eller autonome system, dybere inde i hjernestammen, som styrer følelserne - og hvor stressede, vi er. Det ubevidste system kører helt af sig selv - men styret af, hvad der sker i det bevidste system.

- Så kan det godt være, at du med din fornuft kan mærke, at du har brug for en pause, men hvis du ikke holder den, så bliver det autonome system ved med at køre derudaf i stresstilstand. For det har grundlæggende kun to tilstande - stress og afslapning, forklarer Troels W. Kjær.

Et konstant stresset nervesystem over en længere periode er selvsagt problematisk. På den kortere bane - som fx en hel dag uden pauser - kan hjernen for så vidt godt håndtere, forsikrer hjerneforskeren. Men det fulde potentiale af dine tanker får du altså kun, hvis du lader den bevidste del af din hjerne give den autonome del en pause.

- Vi ved, at når det autonome nervesystem slapper af, får det os op i et helikopterperspektiv, hvor du tillader dig selv at se på det, du arbejder med, på en anden måde. Hvis du derimod ikke holder pauser, risikerer du at miste overblikket og ikke se de større sammenhænge, fordi koncentreret arbejde har fokus på detaljer, siger Troels W. Kjær.

Du skal selv være med til at definere dine pauser
Troels W. Kjær vurderer, at vi er rimelig dårlige til at holde pauser. Og at arbejdsmarkedet i dag lytter mere til produktivitet end til hjernens behov.

Hvornår, hvor mange og hvilken type pauser, du skal holde, er dybt individuelt, slår begge eksperter fast. Det afhænger i høj grad af, hvad du arbejder med, og hvilken personlighed, du har generelt.

- Det vigtigste er, at du får koblet af fra det bevidste, målrettede, du har gang i, siger Troels W. Kjær.

- Hvis du skal have optimalt udbytte af pauser, er det helt afgørende, at du selv er med til at definere dem. Vi skal ikke hen til de glade 60’ere og 70’ere, hvor alle skulle have det ens og være tvunget til pauser. For så bliver pausen en stressfuld situation, siger Troels W. Kjær.

Du kan højst koncentrere dig 1,5 time
Her er det ifølge Inger-Marie Wiegman fra TeamArbejdsliv vigtigt at huske, at pauser er meget mere og andet end de mere officielle pauser som fx frokostpausen. Vi har i løbet af en arbejdsdag brug for mange små pauser. Måske mikropauser. Om det så er at gå ud i den friske luft, lukke øjnene og trække vejret dybt eller sidde og kigge ud ad vinduet i fem minutter.

Den svenske professor Anders Ericsson fra Florida State University har fundet frem til, at 90 minutter er det maksimale, din hjerne kan kapere koncentreret, hvis den skal bevare sin optimale produktivitet. Herefter bliver den overlæsset. Kunsten er selvfølgelig at tage en pause, inden hjernen bliver overlæsset.

- Det er bestemt heller ikke lige meget, hvordan du bruger dine pauser. Vi er under et enormt bombardement af informationer. Så hvis du arbejder foran en skærm og så bruger pausen på Facebook eller Forældreintra, så holder hjernen altså ikke pause.

Især hvis du sidder alene med dine arbejdsopgaver, kan det være vigtigt at holde pauser sammen med andre.

Det er vigtigt med fællesskabsskabende pauser. Det er hjernemæssigt godt og har en restituerende virkning for os at være sammen med andre og opleve et fællesskab, som ikke kun handler om arbejde, siger Inger-Marie Wiegman.