Medarbejderne på jobcentrene og de øvrige ansatte i den kommunale beskæftigelsesindsats har endnu til gode at få at vide, hvilke tanker der ligger bag beslutningen om at spare op til 1,1 milliarder kroner på deres arbejde.
Regeringen og de partier, der i oktober måned 2020 aftalte, at besparelsen skulle finansiere den såkaldte ’Arne-pension’, har nemlig hverken lagt analyser eller konkrete forslag til grund for beslutningen om at skære i beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår af et svar fra fungerende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), til medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg, Samira Nawa (RV).
Besparelsesoplæg venter forude
Af svaret fremgår det, at regeringen er i gang med at forberede et oplæg, der i løbet af 2021 skal drøftes med forligspartierne (regeringen, DF, SF og EL). Når oplægget er færdigt på et ikke nærmere angivet tidspunkt, skal partierne diskutere den konkrete udmøntning af milliardbesparelsen.
I HK Kommunal har næstformand, Mads Samsing, tidligere betegnet sparekravet som ganske vilkårligt og som værende helt uden fagligt belæg.
De Konservative har ifølge NB Økonomi som forligspart blokeret for, at besparelserne kan gennemføres på denne side af et folketingsvalg. I overslagsårene på finansloven er besparelsen derfor først sat til at få effekt i 2024.