Der har gennem siden 2019 været sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering af bopæl i CPR-registret.
Blandt andet, at borgere stod registreret forkert eller at nogle kommuner havde borgere registreret, selv om disse strengt taget var flyttet eller endda ikke befandt sig i landet længere – kendt som såkaldte ”spøgelsesborgere”.
Indenrigsministeriet gav efterfølgende kommunerne en frist til at få ryddet op i spøgelsesborgere og fejlregistreringer, men ifølge netmediet NB Økonomi er eller blev flere kommuner mere end et år forsinket med den opgave.
Antallet af borgere i en kommune har blandt andet betydning for bloktilskud og andre udligningsordninger.
Flere tusinde bor næppe i DK længere
Social- og Indenrigsministeriet og CPR-kontoret har derfor bedt VIVE undersøge kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR-registret.
En af fundene i analysen er, at knap 54.000 personer med registreret bopæl i Danmark ikke har haft kontakt til en række offentlige institutioner (fx sundhedsmyndighederne, uddannelsessystem, ydelseskontorer mv) siden 2016.
VIVEs tolkning lyder, at en vis del af disse næppe bor i Danmark længere.
Anbefalinger til folkeregistret
Rapporten indeholder desuden fire anbefalinger til at få mere styr på folkeregistreringen. Det drejer sig om:
• Tiltag vedrørende organiseringen af opgaven, bl.a. internt samarbejde, overvejelser om gensidig information mellem kommunerne og brug af målstyring
• Politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed, bl.a. tydeligt mandat og udmelding til forvaltningerne
• Tiltag vedrørende praksis i kommunerne, fx mere systematisk anvendelse af samkøringer, anvendelse af robotteknologi, bødeforlæg samt krav om personligt fremmøde.
• Tiltag vedrørende øvrige parter/stat, Folketing m.fl., fx lettere og udvidet adgang til registeranvendelse og samkøring, præcisering af handlepligt for kommunerne ved mistanke om fejl.