Samarbejdet bliver sværere, når du ikke kan se din kollega

Pernille Slot demonstrerer, hvad ansigtsmimik betyder i kommunikationen med andre. Foto: Lisbeth Holten.

Denne artikel er muligvis ikke helt så god, som den kunne have været. Det skal jeg naturligvis beklage.
Men det er altså ikke min skyld. Hvis nogen skal have skylden, så er det mundbindet, jeg bærer, afstanden mellem os, og det manglende håndtryk, da jeg - inden anden coronanedlukning - træder ind på den café i Hørsholm, hvor jeg har aftalt at mødes med Pernille Slot.

Hun er coach, underviser og ekspert i kropssprog og ansigtsudtryk og giver mig den næste lille times tid lidt dårligere svar, end hun normalt ville. Det siger hun selv. Selv efter vi har sat os og taget værnemidlerne af.
- Det er jo ikke sådan, at min kognitive del af hjernen ikke kan regne ud, hvorfor vi har den afstand. Den kender godt til corona og restriktioner.

Det ændrer bare ikke på, at indtrykket er lagt i den mere primitive del af hjernen, det limbiske system, og den arbejder på højtryk for at lede efter signaler på, om afstanden skyldes, at du ikke kan lide mig, forklarer Pernille Slot.

- På grund af den indledende afstand er jeg simpelthen bare i en mere lukket tilstand. Det foregår selvfølgelig alt sammen uden om bevidstheden.

For en god ordens skyld: Hun svarer faktisk rigtig godt på spørgsmålene, så læs bare videre …

Ansigt og krop er dit primære sprog

I øjeblikket er vi et sted, vi som samlet menneskehed ikke har prøvet før. Vi møder, som her, hinanden skærmet og med afstand for at bekæmpe en usynlig fjende. Og vi arbejder ikke mindst langt mere isoleret og hver for sig, hvor den kollegiale kontakt i lange perioder begrænser sig til videomøder, telefonen og mails.
Men mennesket er altså et flokdyr. Halvdelen af alle vores hjerneceller er direkte designet efter vores flokdyrsarv, fortæller Pernille Slot. Så det er ikke just overraskende, at vi misser en hel del, når vi - tvunget af omstændighederne - er nødt til at gøre det stik modsatte af vores natur.

- Det nonverbale er stadig vores helt primære sprog, og vi bruger det altså ikke mindre, selv om vi på et tidspunkt lærte at tale. Ansigtet er med sine 44 muskler og to knogler vores følelsesskærm, og vi har brugt 200.000 år på at fintune vores evner til at aflæse det. Så er det klart, at det har konsekvenser, når vi i mødet med andre mennesker dækker det til - eller slet ikke mødes, siger Pernille Slot.

Vi misforstår og fokuserer pa det irriterende

Så hvad sker der, når du får en opgave fra chefen pr. telefon? Når kommunikationen med dine kolleger først og fremmest foregår på mails? Eller når I holder afdelingsmøder digitalt?

- Når vi sidder sammen i et rum, har vores hjerne adgang til alle de signaler, som den er grunddesignet til at begynde at aflæse og bearbejde. Når den ikke har den adgang, begynder den at lede efter noget, som ikke er der, og så bliver den usikker og går i en mere lukket tilstand, forklarer Pernille Slot.

Det limbiske system i hjernen kan grundlæggende kun være åbent eller lukket. I den åbne tilstand står ikke færre end 9.000 synapser åbne og er klar til at afgive eller modtage signalstoffer - klar til at lave nye forbindelser på kryds og tværs.
I en lukket tilstand sker der ikke så meget. Her er helt ned til én synapse åben.

- I en lukket tilstand har vi sværere ved at se det store billede. Vi fanger mindre af budskabet, misforstår i højere grad hinanden, fokuserer mere på det irriterende, og hvor vi lige kan fange hinanden, så vi kommer foran på point. Og fordi hjernen er usikker, vil vi på instinkt også i højere grad lede efter en udvej i stedet for at finde den bedste løsning. Men kan I så ikke bare holde møder med videoer på, så I kan se hinanden?

Jo, det kan I godt. Og det kan da også godt være, at det giver en følelse af et tættere fællesskab. Men i forhold til at hjælpe det limbiske system med at afløse og bearbejde ansigtsudtryk og kropssprog, så hjælper det ikke det store. Skal den arbejde, som den plejer, har den nemlig brug for at opleve andre mennesker i 3D.

Især konflikter kraver fysisk møde

Ikke overraskende er det især ved afgørende kommunikation kolleger og chefer imellem, at manglende fysisk samvær kan gå skævt, fastslår Pernille Slot. Det kan handle om igangsættelse af større projekter, større forandringer i virksomheden og ikke mindst håndtering af konflikter.

- Har du en konflikt mellem to mennesker, som bliver taget uden de signaler, man kan aflæse på krop og ansigt, har du to lukkede hjerner, som søger efter den nærmeste udvej. Det kommer der sjældent nogen god løsning ud af, siger Pernille Slot.

- Hvis der er noget, der skal løses, så er det afgørende at sidde sammen - og her taler jeg selvfølgelig ikke ud fra en sundhedsfaglig anbefaling, kun min egen faglighed. Det allerbedste er at gå en tur, så I undgår at konfrontere hinanden. Sidder man direkte over for hinanden, risikerer det at blive en konkurrence, og det er ikke rart for vores nervesystem.

Husk, at vi er flokdyr

Lige nu er det en virus, som tvinger rigtig mange danskere på hjemmearbejde. Men der kommer også et post-corona. Forhåbentlig. Og her vil det bestemt ikke komme bag på Pernille Slot, hvis hjemmearbejde kommer til at fylde langt mere i danskernes arbejdsliv, end det gjorde før virusinvasionen.

Det frie valg om hjemmearbejde er sådan set meget prisværdigt, for mere fleksibilitet i arbejdslivet er tiltrængt. Men Pernille hejser også et rødt flag i forhold til at bevæge os for langt væk fra ideen om, at vi mødes på en arbejdsplads for sammen at løse nogle opgaver.

- Jo mere du arbejder hjemme, desto mindre føler du dig som en del af flokken. Og det er vigtigt, at vi husker på, at vi helt grundlæggende er flokdyr, som har brug for at spejle os i andres adfærd. Så er der nogle, som er mere disponeret for at være lonely rider end andre, men for menneskedyret er det ikke trygt at være alene.