I Danmark går køen af ledige, der venter på et job noget hurtigere end de fleste steder. Faktisk er den danske beskæftigelsesindsats så bundsolid, at den på mange parametre overhaler vores europæiske naboer.
Sådan lyder en af konklusionerne i temapublikationen ”Det danske arbejdsmarked er skræddersyet til fremtidens forandringer”, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står bag.
I rapporten fremgår det blandt andet, at Danmark er europamestre i at få ledige hurtigt i job.
Eksempelvis var hele 35 procent af de arbejdsløse i 4.kvartal i 2019 kommet i arbejde i 1.kvartal af 2020. Ved sammenligning fik Sverige i samme periode kun 24 procent af de ledige i arbejde.
Det betyder, at Danmark placerer sig langt under det Europæiske gennemsnit af andelen af arbejdsløse med en ledighed på over 12 måneder.
Økonomisk prioritering
Ifølge rapporten kan Danmarks høje placering på de europæiske ranglister tilskrives flere forskellige faktorer.
Først og fremmest kan Danmarks aktive beskæftigelses- og uddannelsespolitik tage en stor del af æren. Den er en af grundene til, at ledige løbende kan tilegne sig de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger og derigennem blive bedre stillet i jobsøgningen.
Men derudover peger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport på, at landets økonomiske prioritering af beskæftigelsesindsatsen også spiller en afgørende rolle for de gunstige forhold på arbejdsmarkedet.
Eksempelvis fremgår det, at Danmark er det land i Europa, der bruger den største andel af BNP’et på arbejdsmarkedspolitik.
Og den økonomiske prioritering er vigtig at fortsætte med, hvis man ønsker at fastholde placeringen, står der i rapporten.
Fatalt bagslag
Det er ellers i kølvandet på aftalen om ret til tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – blevet besluttet af et politisk flertal på Christiansborg, at beskæftigelsesområdet skal beskæres gradvist de kommende år.
Helt konkret betyder det, at der fra 2024 spares over en milliard kroner årligt på området.
En beslutning, som HK Kommunal mener, vil resultere i et fatalt bagslag i forhold til den effektive beskæftigelsesindsats.
- Rapporten viser, hvor vigtigt det er fortsat at investere i en stærk beskæftigelsesindsats. Jeg tror bestemt, vi kan bruge nogle af pengene bedre. Men det bliver ikke bedre af, at lave store besparelser, siger næstformand Mads Samsing.
Må ikke svækkes
Også den danske flexicuritymodel omtales i rapporten som et et afgørende vilkår for, at beskæftigelsesindsatsen virker. Det er den indretning af systemet, der giver arbejdsgiverne let adgang til at hyre og fyre medarbejdere, og som et modsvar tilbydes lønmodtagerne et solidt økonomisk sikkerhedsnet i form af dagpenge.
Men den model er også blevet sat under pres. I en årrække har man set en gradvis udhuling af dagpengene, fordi satsen ikke følger den normale lønudvikling.
Her er det igen vigtigt at sætte ind, hvis man i fremtiden vil sikre, at det danske arbejdsmarked forbliver et af de bedste i verden, mener Mads Samsing.
- Vi skal passe godt på alle dele, så modellen ikke bliver halt. Det er helt afgørende, at udhulingen af dagpengene ikke fortsættes, men at vi i stedet ser på modeller for at forbedre det sociale sikkerhedsnet, så det ikke bliver stadig mindre finmasket, siger han.