Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat, efterlyser initiativer, der kan modvirke løngabet mellem mænd og kvinder. Foto: Lisbeth Holten
HK’s nyeste lønstatistik viser, at mænd har et indtjeningsmæssigt forspring på 10,4 %. I 2020 tjente et kvindeligt HK Privat-medlem nemlig 34.890 kroner, mens mændene fik 38.519 kroner ind på lønkontoen.
Løngabet mellem mandlige og kvindelige medlemmer har ganske vist flyttet sig med knap 5 procentpoint de sidste ti år, men siden 2014 er det løngabet stagneret omkring de 10 %. Nogle år har mændene haft en lidt større procentuel fremgang, andre gange har kvinderne. Sådan er det i år, hvor gennemsnitslønnen er steget med 2,1 % for kvinder og 1,8 % for mænd.
- Det er dejligt, at kvinderne får en procentuel større fremgang. Men det handler om decimaler. Og derfor går det alt for langsomt med at lukke det tydelige løngab, der er, siger Anja C. Jensen, som er næstformand i HK Privat.
2053 ER BEST CASE SCENARIO
Hvis kvindernes løn bliver ved at stige på præcis samme måde som i 2020, så vil det tage 33,6 år, før kvinder og mænd i HK Privat tjener det samme. Det viser en prognose fra HK Politik og Presse.- 33,6 år er ”best case scenario”! Det forudsætter, at vi fortsætter på den her måde. Men det gør vi ikke. Erfaringen viser, at det går frem og tilbage. Og det kommer til at tage rigtig lang tid, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved det, for der sker meget lidt ligelønsarbejde ude på arbejdspladserne. I 2023 er det 50 år siden, at ligelønskravet kom med i de første danske overenskomster. Vi har ikke råd til at vente 50 år mere, konstaterer Anja C. Jensen.
Næstformanden er ikke i tvivl om, at langt de fleste arbejdsgivere gerne vil lønne medarbejderne ligeligt, men at de er blinde for forskellen. Derfor er det allervigtigste, at der er gennemsigtighed i lønnen på hver arbejdsplads, mener hun.
GENNEMSIGTIGHED MINDSKER LØNGABET
Siden 2006 har private virksomheder skullet have udarbejdet kønsopdelte lønstatistikker. Men i øjeblikket skal de kun laves, hvis virksomheden har 35 eller flere ansatte, hvoraf mindst 10 personer af hvert køn har det samme jobindhold. I 2019 betød det, at kun 4.055 danske virksomheder skulle have lavet en kønsopdelt lønstatistik.Løngabet bliver ellers beviseligt mindre, når forskellen bliver tydelig. Det viser en analyse af de danske lønstatistikker fra 2018 lavet af forskere fra Københavns Universitet og de amerikanske universiteter Columbia, Cornell og North Carolina.
- Gennemsigtighed virker! Kønsopdelte lønstatistikker virker! Mange flere virksomheder burde derfor lave kønsopdelte lønstatistikker. Engang skulle der kun ti medarbejdere og tre af hvert køn med samme jobfunktion til, før der skulle laves kønsopdelt lønstatistik. Og det skal vi tilbage til, så kvinder, arbejdsgivere og vi i fagforeningerne kan få øje på uligeløn. Det er det afgørende skridt, så har vi nemlig efterfølgende en meget bedre platform at diskutere, hvad personlige og faglige funktioner og kompetencer skal udløse - for begge køn, siger Anja C. Jensen, og understreger:
- HK sidder ikke på hænderne og venter på lovgiverne. Vi rådgiver om lønforhandling, vi aktiverer medlemmerne, laver kurser og fører sagerne, når de er der. Men hvis ikke loven bliver ændret, mangler vi et vigtigt redskab!