Fra 2020 til 2021 stiger serviceudgifterne i langt hovedparten af landets kommuner. 71 kommuner øger udgifterne til velfærd opgjort pr. indbygger, mens de resterende 27 kommuner sænker udgifterne. Det viser en opgørelse over kommunernes 2021-budgetter, Altinget har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Tendensen er, at de mindre kommuner skruer op for velfærden, mens mange af de større kommuner bremser lidt op. Sådan ser billedet ud, når der måles på kommunernes serviceudgifter, der indeholder driftsudgifter fratrukket for eksempel lovbundne udgifter og indkomstoverførsler.
Mindre provinskommuner skruer op
De største stigninger er sket i kommuner som Assens, Vallensbæk, Faxe, Lolland og Fanø. Her er der i alle tilfælde tale om budgetterede velfærdsforbedringer på omkring fire procent.
I den anden ende af skalaen findes blandt andre Roskilde, Silkeborg, Glostrup og Kolding kommuner, der har budgetteret med et fald i udgifterne i størrelsesordenen 1-2 procent fra 2020 til 2021. Helt uden for kategori ligger den lille Læsø Kommune med et forventet fald på 12 procent.
Altingets opgørelse tager højde for, om der er kommet flere eller færre borgere i de enkelte kommuner. Men den tager ikke højde for, om andelen af eksempelvis ældre eller børn er steget. Derfor betyder en stigning i serviceudgifterne ikke nødvendigvis serviceforbedringer.
Udover kommunernes budgetterede velfærdsudgifter er der også med finansloven for 2020 og 2021 afsat ekstra penge til daginstitutioner, ældreområdet og folkeskolen.
Flest udgifter på Vestegnen og på Lolland
Ses der bort fra de små ø-kommuner, topper Albertslund, Lolland, Brøndby, Ishøj og Ballerup listen over kommuner med flest serviceudgifter pr. indbygger. De kommuner bruger omkring 60.000 kroner pr. indbygger.
Kommuner som Frederiksberg, Vejle, Herning og Aarhus budgetterer med udgifter på omkring 40.000 kroner pr. indbygger.