Kombit: Det går i den rigtige retning med KSD og KY

Kommunernes IT-fællesskab Kombit har i den grad været i skudlinjen i forhold til IT-fagsystemerne KSD og KY det seneste halve år. Kritikken har haglet ned over først sygedagpengesystemet KSD og de seneste måneder også ydelsessystemet KY, som vækker frustrationer hos mange sagsbehandlere.

Der er gået cirka et halvt år siden, Kombit sidst blev stillet til ansvar i Kommunalbladet – og nu har Kombits projektdirektør Peter Lykke Egelund sagt ja til at stille op til et status-interview.

Kommunalbladet: Kombit har tidligere meldt ud, at alle store fejl ved KSD ville være løst inden april. Er de det, og hvad er status for KSD?

- Vi er ikke i mål, men borgere og virksomheder får deres penge til tiden, og via de konstante rettelser har sagsbehandlere nu et væsentligt bedre system, end da vi talte sammen sidst. Bl.a. takket være effekten af den task force, som vi nedsatte, samt at brugerne ude i kommunerne har meldt så tydeligt ind om deres udfordringer. Men sagsbehandlingstiden opleves stadig for lang, og der opstår jo hele tiden fejl, også de mere alvorlige B-fejl.

Kommunalbladet: Jeg har fået aktindsigt i et dokument, hvor der er listet 30 kritiske fejl. Så systemet er stadig ikke uden de væsentlige fejl, som I lovede at rette op på?

- Nej, men langt de fleste af de fejl handler om, at der kommet ny lovgivning til, og da lovmedholdelighed er et kritisk punkt, vil nye regler i lovgivningen blive opfattet som kritiske fejl. Men vi er i gang med den tilretning.

Kommunalbladet: Men status er dog ikke bedre end, at KMD som leverandør stadig er i fuld bod, dvs. at de fortsat skal betal kompensation til jer. Hvorfor skal de det, hvis det går så meget bedre?

- Det skyldes, at KMD stadig ikke leverer på en række centrale områder.

Kommunalbladet: For eksempel hvilke?

- Det drejer sig om svartider, supportfunktionen og hastigheden hvormed fejl rettes.

Kommunalbladet: Så hvornår vil I sige, at systemet stort set fungerer?

- Mit bud vil være til sommer.

Stadig bod og for mange fejl

Kommunalbladet: Lad os tage ydelsessystemet KY. Bekymring over fejlmængden fylder en del i de dokumenter, jeg har fået aktindsigt i. Hvad er status?

- Status er, at vi har antallet af fejl under kontrol.

Kommunalbladet: Men jeg kan se, at den fine prognose i jeres slides fra møderne siger, at der fra årsskiftet 2020/2021 ikke skulle være kritiske fejl, men nu stiger kurven, og I har bedt IT-leverandøren Netcompany om en plan for fejlretning?

- Ja, det er rigtigt. Vi skal have fejlmængden ned på det samme acceptable niveau som før nytår.

Kommunalbladet: Vil det sige, at Netcompany stadig er i fuld bod i forhold til fejl?

- Det er korrekt, at Netcompany stadig betaler bod.

Kommunalbladet: Jeg kan også læse, at debitor-delen er og har været et smertensbarn i projektet. Hvorfor er løsningen blevet udskudt flere gange, så det nu hedder juni/juli 2021?

- Jeg vil hellere vende det om. Det har taget så lang tid, fordi det er utroligt komplekst og skal integreres i kommunernes forskellige økonomisystemer. Det er vanvittig komplekst.

Kommunalbladet: Debitor-løsningen er et element, som Kombit ifølge kontrakten ikke kan pålægge Netcompany bod på. Jeg hører fra flere i IT-branchen, at Netcompany er mestre i at udnytte det til at sylte de elementer, som de ikke kan straffes økonomisk for? Kan det være tilfældet her?

- Nej, det er bestemt ikke min oplevelse. Det er slet ikke der, vi er. De har kæmpet for at få en debitorløsning på plads.

Tests er godkendt med betingelser

Kommunalbladet: Kontrakten med Netcompany indeholder jo krav til hvilke tests, der skal gennemføres og bestås. Har Netcompany gennemført alle de krævede tests?

- Kontrakten er et kæmpe testregime, og jeg kan sige, at kontrakten er overholdt til fulde.

Kommunalbladet: Og de tests er bestået uden forbehold?

- Tests er godkendt med nogle betingelser, der fremgår af de bilag, som Kommunalbladet har modtaget via aktindsigten.

Kommunalbladet: Hvad er jeres kommentarer til den kritik, som kommuner og medarbejdere har været fremme med i pressen?

- For det første er vi blevet presset til at lave løsningerne bedre og mere brugervenlige. For det andet må vi også sige, at der er blevet skabt en bekymring i nogle kommuner, som i vores optik ikke er berettiget. Men når det er sagt, så vil jeg gerne rose kommunerne og ikke mindst medarbejderne for at være virkelig dygtige til at tage nye løsninger i brug. Så derfor ærgrer det mig også, at det i visse medier har fremstået som om, kommunerne ikke er dygtige nok, men alle yder en kæmpe indsats for at få et ekstremt komplekst område til at fungere med et nyt IT-system. Så en stor cadeau til kommuner og medarbejdere herfra.

Mere kontrolleret udrulning

Kommunalbladet: Har hele corona-situationen med nedlukning og hjemsendelser givet jer den tanke, at hele projektet bør udskydes, fordi implementering, oplæring osv. simpelthen bliver for svært for brugerne?

- Vi har overvejet det ja, for coronaen har bestemt ikke hjulpet os eller brugerne, men vi har valgt at gennemføre planen, dog med en mere kontrolleret udrulning – og ikke mindst fordi hovedparten af kommunerne har ønsket at komme i gang. Og så har vi en bagkant, som hedder Ydelseskommissionen, hvoraf der sikkert følger ændret lovgivning. Og der vil vi undgå, at sagsbehandlere skal arbejde med ændringer i to systemer, altså KMD aktiv og KY.

Kommunalbladet: Kombit skriver i årsregnskabet for 2019 – og må man forvente endnu stærkere i det kommende 2020-regnskab – at det er meget vigtigt for økonomien, at de store IT-projekter implementeres efter planen. Har det haft indflydelse på jeres fastholden af plan for udrulning? Med andre ord: Regnskabet udtrykker, at KY, KSD, SAPA m.fl. trækker så hårdt på likviditeten, at Kombit snart skal have penge i kassen fra kommunerne for de nye systemer?

- Nej, den sammenhæng er der bestemt ikke. Det er rigtigt, at de mange store projekter har trukket på vores likviditet, men vi har presset på for at holde planen, fordi kommunerne sparer 25 procent i licenser, når de nye IT-systemer tages i brug.

Kommunalbladet: Så en udskydelse ville heller ikke have givet udviklerne mere tid til færdigudvikling og tests samt tid til at øge funktionaliteten, så der var færre work-arounds?

- Jamen, det er en forkert præmis. Det er en misforståelse, hvis man tror, at endnu længere tid til udvikling, ville have givet væsentlig færre fejl og mangler. Det er desværre sådan, at fejl og funktionalitet løses ved at bruge systemet i den virkelige verden, ikke bare i lukkede test-miljøer. Så en pause eller udskydelse ville ikke have gjort en væsentlig forskel.