Efter kommunalreformen i 2007 gik de større kommuner væk fra betegnelsen ”kommunalbestyrelse” og over til ”byråd”.
Tanken var at det matchede storheden lidt mere, lød af lidt mere og måske knap så provinsielt – ligesom man også fik et rådhus som erstatning fra det lidt mere sølle kommunekontor.
Men nu går trenden åbenbart den anden vej.
Sorø, Haderslev og Odder Kommuner har alle inden for de seneste par uger droppet betegnelsen ”byråd” – og går nu tilbage til at bruge ”kommunalbestyrelse”.
Navne er vigtige symboler
Kommunalforsker Roger Buch tolker tendensen som et udtryk for en blanding af symbolik og politik.
- Navne er vigtige symboler. Det så vi da kommunalreformen rullede omkring 2007, hvor der i mange nye kommuner var i store slagsmål om hvad den nye kommune skulle hedde. Og der ligger både politik og symbolik i ”byråd” og ”kommunalbestyrelsen”.
Sagen er dog, at ifølge al lovgivning og den kommunale styrelseslov er kommunalbestyrelse den officielle betegnelse.
Nyt navn skal følges op af decentral politik
Tidligere var traditionen at man kaldte det kommunalbestyrelsen i landkommuner og byrådet i bykommuner, men kommunalreformen blandende mange steder land- og bykommuner.
Det er Roger Buchs opfattelse, at ”byråd” vandt mange steder i de nye kommuner – selv om de objektivt ikke var bykommuner, og det måske havde været mere oplagt at bruge ”kommunalbestyrelse”.
- ”Byråd” virker måske mere moderne og sender et mere moderne signal. Men det er måske også et signal om by-centerby og måske for nogle en undertone af overset opland og mindre byer. Så symbolsk kan det være vigtigt, men symbolikken ændrer jo ikke ved den tendens til intern centralisering i de enkelte kommuner, som vi har set siden kommunalreformen. Symbolik er vigtigt, men politik er vigtigere og intet tyder på, at der bliver mindre centralisering internt i kommunerne i de kommende år, pointerer Roger Buch.