Ligestilling: Hvem tømmer opvaskemaskinen hos jer?

Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo har stiftet virksomheden Inclusio, som rådgiver om køn på arbejdspladsen. Foto: Privat

Forestil dig, at I sidder ti kolleger klar til et møde, men forplejningen står stadig på rullebordet fra kantinen. Hvem er det, der sørger for, at kaffekanderne kommer på bordet, og kaffekopper og servietter bliver sendt rundt? Og hvem sørger for, at det kommer af bordet igen? Og tømmer den fælles opvaskemaskine? Svaret vil i langt, langt de fleste tilfælde være, at det gør kvinderne, for det forventes.

Når vi træder ind på en arbejdsplads, er der nemlig vidt forskellige forventninger til mænd og kvinder, ligesom de to køn bliver bedømt forskelligt. Det skyldes såkaldte biases, fordomme, som er en autopilot i hjernen, som vi alle har.

- Som udgangspunkt bliver mænd, blot fordi de er mænd, tillagt mere værdi; “De synes stærkere, mere vidende og kan i det hele taget mere”. Kvinder derimod bliver opfattet som omsorgsfulde og servicemindede, siger rådgiver og forandringsagent Louise Marie Genefke.

Louise Marie Genefke har sammen med Nikoline Nybo skabt virksomheden Inclusio, der rådgiver virksomheder og holder workshops om kønsdiversitet. Det lyder måske lidt langhåret, men det er faktisk ligetil. I deres arbejde trækker de på viden fra Ladies First Network, Danmarks største karrierenetværk for mere end 16.000 kvinder, som løbende laver store undersøgelser om karriere og arbejdsliv for at sikre den nyeste viden.

De ubevidste kønsroller, vi påtager os, og som vi bliver pålagt af andre, sniger sig ind overalt i arbejdslivet. Vender vi tilbage til mødesituationen, vil der i mange tilfælde også være forskel mellem de to køn på, hvem der får mest taletid, hvem der sørger for den gode stemning, og hvem der bliver anset som den naturlige leder - for bare at nævne et par eksempler.

Kvinder klarer kaffen

Og selv om de enkelte situationer måske kan virke uskyldige, så har det betydning for, hvordan vi ser os selv og andre i en professionel sammenhæng.

- Det betyder dels, at kvinder ikke bliver lagt mærke til i samme grad som mænd, men også at fokus bliver flyttet et forkert sted hen. Og hvis det så ovenikøbet er oprydningen og den varme kaffe, vi kvinder får anerkendelse for, og ikke for det gode stykke arbejde, vi faktisk bliver betalt for, så begynder det hele at skride i forhold til, hvad man føler sig værdsat for god til, siger Louise Marie Genefke.

Hun fortæller, at undersøgelser fra Ladies First Network viser, at kvinder ikke får særlig meget anerkendelse for deres faglighed, og at det heller ikke er noget, de aktivt selv beder om. Mænd derimod er meget bedre til at tale om de ting, de lykkes med.

Samtidig viser en undersøgelse fra konsulentbureauet Zenger & Folkman, der er publiceret i Harvard Business Review, at yngre kvinder på arbejdsmarkedet har langt lavere selvtillid end mænd. Først når kvinder bliver 45 år, ligger de to køn på samme selvtillidsniveau.

Den usikkerhed er med til at lægge et yderligere pres på kvinder, forklarer Louise Marie Genefke.

- Kvinder bruger i forvejen mange ressourcer på at gøre ekstraindsatser, tjekke op og gøre tingene perfekt. Hvis de så samtidig ikke bliver anerkendt for det, så er det jo sådan en motor, der langsomt kører kvinder længere og længere ned, siger hun.

Kønsforskellene findes overalt

Zoomer vi blikket lidt ud, er kønsstereotyperne også blandt andet afgørende for rekruttering af nye medarbejdere, og når der internt skal findes nye medarbejdere til ledelsesgangene.

- Barriererne gør, at vi har en forventning om, at dem, der ligner os selv, er de bedste. Hvilket i ledelsessammenhæng ofte er til fordel for mændene, da de historisk har siddet på magten, siger Nikoline Nybo.

Det betyder også, at mænd i højere grad end kvinder bliver anset som en autoritet, og det derfor også kræver mere af kvinder både at være vellidte og autoritative, når de så har fået forfremmelsen.

- Kvindelige chefer skal simpelthen kæmpe hårdere, fastslår hun.

Et andet sted, hvor kvinder ofte møder kønsbarrierer, er i forhold til moderskabet. Der er stadig i langt højere grad forventninger til mødre end fædre om, at de vil nedskalere deres arbejdsindsats og prioritere familieliv frem for karriere.

Det afspejles blandt andet i det løngab, der stadig er mellem mænd og kvinder, men også i de muligheder kvinder får, som fx kurser om aftenen eller rejser rundt i landet.

- Det kommer jo af gode intentioner, men har bare samtidig den konsekvens, at kvinder ofte ikke får tilbuddet om at komme med til de her kompetenceudviklende, netværksrelaterede eller karrierefremmende initiativer, siger Nikoline Nybo.

Hun understreger, at det i lige så høj grad kan være fra andre kvinder, at kvinder bliver mødt af fordommene, som fra mænd. Det er nemlig en væsentlig pointe, at de her biases ikke må ses som en kamp mellem kønnene - og at mænd desuden også bliver påduttet problematiske antagelser.

- Når kvinder får moderskabsrollen, medfører det jo modsat en forventning om, at det er ikke noget, mænd skal prioritere. Mænd, der holder barsel, bliver der ofte beskrevet som bløde eller som ”hjemmegående husmødre”, siger hun og uddyber:

- Der er ikke rigtig nogen vindere, når det handler om de her biases. Og konsekvenserne kan i værste fald være store, fordi de skaber usikkerhed både i os selv og i forhold til andre.

Skal jeg så ændre på mig selv?

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvordan vi kommer af med kønsfælder på arbejdspladsen. Skal kvinder bare lade være med at tømme opvaskemaskinen? Det helt korte svar er selvfølgelig nej, men det bør være et fælles ansvar.

- Hvis vi skal fordommene til livs, er der nødt til at ske en kulturforandring på arbejdspladsen. Og den bidrager man jo ikke til ved bare at lade opvasken stå, siger Nikoline Nybo.

Men hvis vi vil have en kultur, hvor alle tømmer opvaskemaskinen, er vi nødt til at erkende, at vi alle har forventninger til køn og blive bevidste omkring, hvordan de forstærker uhensigtsmæssige rollefordelinger.

Når vi er opmærksomme på, hvordan og hvornår kønsfælder spiller ind, så skal vi have vigtige samtaler på arbejdspladsen omkring dem:

- Spørg din leder og kolleger, hvad de tænker om, at det altid er den samme, der tømmer opvaskemaskinen? Både mænd og kvinder skal blive bedre til at stille spørgsmålstegn ved kulturen, siger Louise Marie Genefke.

Det kan være svært at gøre, og det er heller ikke alle, der kan det. Men de, der kan, skal hjælpe. Vi skal turde være allierede og en stemme for hinanden, slutter hun.