Corona: Økonomien er snart i gang igen

Coronapandemien har både været hård ved samfundsøkonomien og skabt nye forretningsmuligheder.

Da regeringen lukkede Danmark ned i foråret 2020, slog det øjeblikkeligt ud på arbejdsløsheden. Alene i marts 2020 kom der næsten 38.000 flere ledige. Det frie faldt holdt dog kort. I perioder har der været flere danskere, som har fået et job, end der har været danskere, som har mistet et job.

Og status ved redaktionens deadline er, at der nu er godt 35.000 flere ledige, end der var, da landet lukkede ned. Altså færre, end der var i marts 2020 alene. Så det går ikke så skidt endda. Og det er da heller ikke just to foruroligede økonomer, HK Privatbladet har i røret til en vurdering af, hvad vi kan forvente af situationen på arbejdsmarkedet i den nære fremtid.

- Vi står stadig midt i en krise, men de mange gode tegn med vacciner og begyndende genåbning tyder på, at vi inden for en relativt kort periode kan vende tilbage til situationen for fx ledigheden, som den var før krisen, forklarer Nabanita Datta Gupta, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og en del af formandskabet i Det Økonomiske Råd - de såkaldte vismænd.

- Måske vil vi endda se en periode efter åbningen med en stor efterspørgsel som en slags ketchupeffekt, fordi mange har stor opsparing i deres økonomi, som de ikke har kunnet bruge under nedlukningen.

Hjælpepakker får os hurtigt i gang

Store bekymringer finder vi heller ikke hos Birthe Larsen, der er lektor i økonomi ved Copenhagen Business School. Hun hæfter sig ved, at flere kom i arbejde igen og bruttonationalproduktet fik det bedre allerede i anden halvdel af 2020, kort efter første nedlukning i marts-maj 2020.

- Det er en god indikator på, at det vil gå hurtigt fremad, når vi først får åbnet op igen i løbet af foråret, siger Birthe Larsen.

- Coronakrisen er ikke udløst af store strukturelle problemer, som finanskrisen var. Vi har gode strukturer, og corona har ramt sunde og raske virksomheder, som på grund af hjælpepakker har kunnet undgå at afskedige rigtig mange mennesker. I foråret var lønkompensationen med til at redde 81.000 jobs. Hjælpepakkerne gør det meget nemmere at komme hurtigere i gang igen i forhold til, hvis jobbene var blevet nedlagt.

Luftfarten bliver aldrig sig selv igen

Det betyder dog ikke, at alt bare bliver som før, slår de to økonomer fast. Mens langt de fleste brancher ifølge Birthe Larsen formentlig hurtigt vil vende tilbage til normalen, så vil nogle af de brancher, som har været hårdest ramt - fx hoteller, restauranter og luftfart - have en længere vej tilbage. Eller måske have ændret sig permanent.

- Der er jo brancher, som er afhængige af, om folks adfærd har ændret sig. Vi ved jo endnu ikke, om danskerne i den kommende tid vil være mere forsigtige i forhold til at gå på restauranter, eller hvilket leje, onlinehandel vil lægge sig på i forhold til de fysiske butikker, mens hoteller er afhængige af langt mere end en genåbning af Danmark, siger Birthe Larsen.

- Inden for luftfart tror jeg, at vi ser et permanent skifte. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi nogensinde kommer til at flyve lige så meget som før coronakrisen. På grund af klimaet, og fordi den her tid har synliggjort, hvor effektivt man kan løse opgaver virtuelt i stedet for at rejse ud, uddyber Birthe Larsen.

Ligesom lønmodtagere har erhvervslivet været holdt oppe af hjælpepakker. Det forklarer også, hvorfor antallet af konkurser i 2020 var det laveste siden 2015. Så i en tid efter hjælpepakker, vil vi formentlig se flere konkurser. Men det skal vi ikke være så kede af.

- Hjælpepakkerne har jo holdt hånden under alle virksomheder, både de sunde og de usunde, som muligvis var gået tabt uanset hvad. Hjælpepakkerne har været nødvendige for at holde folk i job, men det har samtidig gjort det sværere for nye virksomheder at komme ind på markedet. Og vi har hele tiden brug for nye virksomheder, for det er dem, der kommer med nye ideer og nye teknologier og skaber vækst, siger Nabanita Datta Gupta.

- Kriser bringer ofte forandringer, nye indsigter, arbejdsformer og behov. Det er altså ikke altid dårligt.