Ferie

”Hvor skal I hen i år?”, er et af de spørgsmål, vi normalt stiller hinanden i månederne op til sommerferien. Men der er ikke noget normalt over det seneste år.

En YouGov-undersøgelse for Danske Bank viser, at kun 13 procent af danskerne regner med at tage på ferie i udlandet i år. Hele 60 procent skubber det til senere år. Faktisk er der indtil videre kun booket omkring 25-30 procent så mange rejser som normalt, har rejseselskaberne for nyligt opgjort. I stedet lejer langt flere danskere feriehuse indenlands, viser tal fra Danmarks Statistik.

Så ... i stedet for at spørge hvorhen, skal vi måske snarere spørge hvordan har I tænkt jer at holde sommerferie i år. For vi skal jo ingen steder hen. Og vi har faktisk godt af at besvare hvordan:

- Ferier blev opfundet sammen med industrisamfundet, fordi vi fik brug for at samle kræfter til en ny tørn. Men ferier har udviklet sig til noget, vi skal have så meget ud af som muligt. Familietid, eventyr, oplevelser, aktiviteter. Men vi har stadig brug for hviletid, slår erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau fast.

Hun kan se det på de mange stressede mennesker, hun møder på arbejdspladser:

”Danskerne har glemt evnen til at slappe af”.

Afslapning fylder mindre

Der er ganske rigtigt sket noget med vores ferier. Turismeforsker og lektor ved Syddansk Universitet Bodil Stilling Blichfeldt forklarer, at ferie engang var en enkelt fridag, hvor man tog ud på landet.

Så fik folk biler og kunne tage teltet med. Først senere kom sommerferien, som den eneste. Sidenhen er der kommet mange flere ferier til, for eksempel efterårs- og vinterferie. Men vi er ikke blevet bedre til at slappe af.

- Der er sket en del med, hvad vi gør med vores ferie. Afslapning fylder mindre nu, siger Bodil Stilling Blichfeldt.

Utallige undersøgelser gennem årerne viser, at rejsen sydpå er danskernes foretrukne ferieform i sommerferien. Vi vil have sol, varme og D-vitaminer. Men der er også noget andet, vi vil have, påpeger turismeforskeren.

- Det er klart et ønske hos mange familier at komme ud og vise børnene verden. Der er en udbredt kultur blandt danskerne for, at vi bliver bedre og mere rummelige mennesker af at opleve verden. Det fylder meget i vores ferier, fortæller Bodil Stilling Blichfeldt.

Behov for det modsatte

Vi var ellers lige på vej ind i en tid, hvor afslapning var ved at blive det nye sort, fortæller stressekspert Majken Matzau.

- Familier har i mange år holdt ferier, hvor de har kørt rundt i USA tre uger i træk og brugt en masse tid på at planlægge næste dags rute og oplevelser. Samtidig bliver vi mere og mere stressede i vores arbejdsliv. Derfor er der større fokus på stilhed og hviletid. For der ingen vej udenom mere, fortæller hun.

Men så kom coronaen. Og den ramte også dén tendens.

- Normalt er sommerferien noget, vi bestiller, når vi er trætte og matte i den mørke januar, for ferier handler om kontraster. Men i år kan det godt være, at vi har brug for noget helt andet, end det vi er vant til, siger Majken Matzau.

Corona ændrer teorien

Hvad vi har brug for i vores ferier afhænger i høj grad af, hvad vores hverdag har bestået af. Behovet for kontrast mellem hverdag og ferie er helt efter teoribogen, bekræfter turismeekspert Bodil Stilling Blichfeldt:

- En vigtig teori om, hvor vi tager hen på ferie, handler om, at vi søger det, vi ikke har nok af i hverdagen. Har vi vanvittigt travlt på jobbet, savner vi måske bare at slappe af i haven. Har vi set for meget til haven under corona, så trækker det måske i os at komme ud og få en på opleveren.

Men også her kan det godt være, at covid-19 driller lidt. I hvert fald er det ikke sikkert, at hjemmearbejde giver lyst til storbyferie.

- Jeg tror, at lige præcis storbyferien vil være ramt i noget tid endnu. Storbyferien og andre destinationer, som vi forbinder med overturisme, står ikke øverst på ønskelisten. De store folkemængder trækker ikke endnu. Vi har jo lært, at andre mennesker kan være farlige, og at vi kan være farlige for dem. Det vil nok smitte af på, hvor vi synes, vi slapper af og får ro, vurderer Bodil Stilling Blichfeldt.