HK Kommunal siger nej til tjenestenummer og ja til fokus på tryghed og sikkerhed.
Offentligt ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og være trygge når de har fri. Derfor anbefaler et borgerforslag, at alle offentligt ansatte medarbejdere kan blive registreret med et tjenestenummer og fx undgå offentlighed af navne.
Afsættet har været en voldsom hændelse i hospitalsvæsenet, hvor en læge blev slået ihjel – blandt andet fordi vedkommende var blevet identificeret via navn i en patientjournal af en patient, som var blevet tvangsindlagt af den pågældende læge.
Derfor har mest fokus været på muligheden for som ansat på hospital at kunne være anonym i fx logning og patientjournaler.
Men borgerforslaget gælder for alle offentligt ansatte, der i så fald skal udstyres med et tjenestenummer, såfremt borgerforslaget bliver gennemført.
Det vil blandt andet medføre, at gartneren ved Vej og Park, byggesagsbehandleren, jobcenter- og borgerservicemedarbejderen alene skal identificeres ved tjenestenummer (og evt. navn) over for borgerne og offentligheden.
Anonymitet i sundhedsjournal er ok
Efter en drøftelse i sektorbestyrelsen er det endt med at, HK Kommunal ikke kan støtte forslaget.
- Vi støtter ikke borgerforslaget, men vi støtter intentionerne bag, nemlig at ingen offentligt ansatte skal være utrygge på arbejde eller utrygge i deres fritid i kraft af deres arbejde. Men borgerforslaget sigter på at anonymisere den offentligt ansatte hele vejen rundt, og det kan vi ikke støtte. Det mener vi faktisk kan skabe større problemer, siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal.
Mads Samsing understreger dog, at HK støtter at der skal være mulighed for en anonymisering af offentligt ansatte i sundhedsjournalen og log, som alle borgere frit kan tilgå via sundhed.dk – ligesom der kan være særlige områder, hvor det undtagelsesvis kan være det rigtige at gøre. Men anonymisering skal ifølge HK Kommunals næstformand være en sjælden undtagelse. Ikke hovedreglen.
Anonymitet kan skabe mistillid
Frygten ved borgerforslaget, er, at hvis ansatte i fx borgerservice eller på et ydelseskontor ikke skal bære navneskilt men skal identificere sig via tjenestenummer, så vil det kun eskalere konflikter yderligere.
- Der skal være et tillidsforhold mellem borger og den offentligt ansatte. Du skal vide, hvem du sidder overfor. Og så taler vi om ret få borgere, som reagerer urimeligt og uacceptabelt. Hvis vi for at beskytte os mod de meget få, laver en anonymisering af offentligt ansatte, så sætter vi alle borgere i bås med de få borgere. Og den mistænkeliggørelse kan eskalere problemerne. En anonymisering kan øge distancen yderligere, advarer Mads Samsing.
Efter Mads Samsings bedste overbevisning er borgerforslaget virkningsløst, for selvom der er navnebeskyttelse, så kan navnet stadig findes ved fx en aktindsigt – og hvis man også ønsker den del mørklagt, så, er der tale om total anonymisering – og det stemmer ikke overens med, at HK Kommunal samtidig ønsker gennemsigtighed og åbenhed i den offentlige forvaltning.
Der skal tales chikane årligt
Den mest holdbare løsning ligger i at arbejde med arbejdsmiljø, så der bliver taget hånd om frygten hos ansatte, ligesom der skal tales om håndtering og opfølgning på chikane, vold og trusler en gang om året.
- Vores anbefaling er, at der skal være en politik om forebyggelse, håndtering og opfølgning af vold, trusler og chikane af offentligt ansatte. Og den bør tages op en gang om året. Hvordan arbejder man med vold, trusler og ikke mindst digital chikane. Der oplever vi, at man generelt tager godt hånd om folk, som er blevet udsat for vold og trusler på arbejdspladsen eller lignende. Men digitale trusler på især sociale medier står de ansatte ofte alene med, og det skal der tages hånd om, siger Mads Samsing.
Justitsminister lægger dog allerede nu op til, at der på bla hospitalsområdet gives mulighed for anonymisering af ansatte. Han il derfor indkalde til møder inden sommerferien.