En af Charlotte Hjorth Nielsens vigtigste opgaver er at finde ud af, hvordan det pædagogiske personale tænker, og hvad de har brug for, når det gælder Aula.
Foto: Mogens Jepsen

I øjeblikket priser pædagoger og forældre sig lykkelige over, at Horsens Kommune har administrative medarbejdere, der sidder decentralt på hver af de 17 områder, som dagtilbuddene er opdelt i.

En af dem er Charlotte Hjorth Nielsen. Hun har kontor i daginstitutionen Skovhuset i Østbirk, hvorfra hun servicerer 8 dagplejere og 2 integrerede institutioner – i alt godt 50 ansatte, 175 børn og dobbelt så mange forældre.

Normalt er hendes primære opgaver økonomi, budgetlægning, personaleadministration og IT-hjælp til personale og forældre. Men lige nu fylder IT-systemet Aula rigtig meget, for dagtilbudsområdet i hele landet er ved at overgå til Aula til erstatning for Børneintra, Daycare, og hvad man ellers har haft af kanaler og systemer.

- Det er en kæmpe opgave, også fordi pædagogisk personale ikke har de samme forudsætninger for at arbejde i fagsystemer. Derfor er en af mine vigtigste opgaver at finde ud af, hvordan de tænker, hvad de kan have brug for i arbejdsdagen og meget andet, fortæller Charlotte Hjorth Nielsen.

Aula kræver administrativ faglighed

Hun er nemlig superbruger og derfor den, der implementerer Aula lokalt, udvikler praksis, laver vejledninger, fejlfinder, oplærer personalet og supporterer dem, når der er noget, de ikke lige er helt sikre på.

Det er de færreste kommuner, der har en struktur som i Horsens Kommune med administrative medarbejdere placeret fast decentralt. Derfor er Charlotte Hjorth Nielsen også bekymret for de steder, hvor det pædagogiske personale og deres ledere selv skal klare opgaven med at få implementeret Aula.

- Efter at have siddet med opgaven i nogle måneder, må jeg konstatere, at den ikke bare kræver rigtig mange resurser, men også en administrativ faglighed og tankegang, siger hun.

Aula er mest tænkt som et skolesystem

Implementeringen af Aula handler nemlig blandt andet op at tage hjem til de enkelte dagplejere og rundt til det pædagogiske personale for at varetage oplæringen. Det handler også om at stå til rådighed nærmest 24/7 for pædagoger, der er usikre på, hvad der sker, hvis de trykker på den eller den knap – og ikke mindst at oprette grupper, så relevante parter kan kommunikere med hinanden i Aula.

- Og det er ikke nemt, for Aula er tydeligvis mere tænkt som et skolesystem, hvor der er lidt flere faste kasser, mens man i daginstitutionsverdenen har mange flere undergrupper på tværs af lokationer og stuer, og det giver store udfordringer, siger Charlotte Hjorth Nielsen.

Overordnet er hun dog optimistisk med Aula.
- Gevinsten er, at vi kun skal arbejde i ét system, og når først personalet er trygge ved diverse funktioner, bliver det rigtig godt for os.

Charlottes 3 gode råd

  • Overvej, hvad I gør ved sagsmapper over børn, der stopper. De skal bevares i fem år, men Aula kan ikke håndtere opbevaringen.
  • Når I uploader filer/dokumenter, så vælg hellere funktionen ”opret” frem for ”importér”, da I ellers ikke vil kunne redigere og tilføje i dem.
  • Når man skal overflytte filer fra et gammelt system til Aula, skal man sikre, at der bliver ryddet op, inden man flytter dem. Aftal præcist hvem, der gør hvad og hvornår. Ellers kan man let komme til at miste overblikket og risikere, at nogle filer går tabt.