De offentligt ansatte skal have en lovsikret ret til at arbejde hjemmefra
Alle offentligt ansatte skal have ret til arbejde hjemmefra en eller flere dage om ugen. Det mener SF. Partiet foreslår, at retten til hjemmearbejde ligefrem skal skrives ind i loven. For det gælder om at udnytte de gode erfaringer fra corona-nedlukningen, så hverdagen kan blive mindre stressede, mener formand Pia Olsen Dyhr. I de offentligt ansattes organisationer ser man også gerne bedre muligheder for hjemmearbejde. Men det skal ikke ske gennem lovgivningen, siger formand for HK Kommunal, Lene Roed. - Der skal forhandles lokalt, eller der skal forhandles ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det er ikke noget, politikerne ved Christiansborg skal blande sig i. Vi værner om den danske model, som hylder, at arbejdsvilkår i Danmark aftales mellem arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer både på det private og det offentlige område. Jeg synes, det er en lidt forhastet og overilet ide at begynde at give rettigheder til at kunne arbejde hjemme. Lad nu lige folk komme tilbage først, siger Lene Roed. Hun fortæller, at mange af deres medlemmer har været meget splittet om hjemmearbejdet. I en undersøgelse blandt HK Kommunals medlemmer svarer 64 procent, at de med fordel kan have flere hjemmearbejdsdage i fremtiden.
DR Radioavisen, DR.dk m.fl.
05-06-21
Hjemmearbejdende har leveret varen!
Debatindlæg af Lene Roed, formand HK Kommunal. Forleden mødte jeg en af vores dygtige HK’ere, der efter en lang periode med corona-hjemmearbejde nu glæder sig rigtig meget til at skulle møde på arbejdspladsen. Samtidig var hun lidt trist over, at flere har nedgjort hendes perioder med hjemmearbejde med betegnelser som ’loppetjans’. Den holdning er desværre temmelig udbredt blandt nogle chefer og beslutningstagere. Drop nu den urimelige holdning. Det er på tide at frigøre de hjemmearbejdende fra en helt grundløs mistænkelighed. For det har jo vist sig, at på en lang række områder er kvaliteten i den offentlige service stadig helt intakt. Det gælder for eksempel beskæftigelsesindsatsen. Rigtig mange har som mig mærket stort savn til kolleger og til den faglige sparring på arbejdspladsen. Hjemmearbejdende har lidt afsavn, men også vist ansvar, mod og fleksibilitet. De har i høj grad bidraget til at holde hånden under vores velfærd i en helt ekstraordinær situation. Det er som udgangspunkt arbejdsgivernes ansvar at sikre, at både de, der har knoklet på hjemmekontorerne og de, der har arbejdet fra den fysiske arbejdsplads, igen kan finde sig til rette i det nye arbejdsfællesskab, der i de kommende måneder vil udfolde sig på bagkant af en forhåbentlig snart overstået pandemi.
PioPio.dk
01-06-21
Læger, HK og FOA: Sundhedsvæsenet skal løftes med mindst 2 milliarder for at blive tidssvarende
Debatindlæg af Lene Roed, formand HK Kommunal, Helga Schultz, formand Yngre Læger, Lisbeth Lintz, formand Overlægeforeningen m.fl. Når regeringen i disse uger forhandler med Danske Regioner og KL om det kommende års økonomiske sker det på et bagtæppe af, ansatte og patienter oplever, at den økonomi, der er til rådighed, ikke matcher intentionerne om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi har brug for at få hævet den økonomiske ramme til sundhedsvæsenet med mindst 2,1 milliarder kroner. i det længere perspektiv bliver sundhedsvæsnet presset af især medicinudgifter og nye teknologier. Helt op imod 60 procent af væksten i sundhedsudgifterne bliver drevet af udviklingen i ny teknologi og i medicinsk praksis. Det giver det ingen mening, at personalet jævnligt skal holde for med nedskæringer og fyringer, når medicinudgifter og nye behandlingsformer slår bunden ud af regionernes budgetter. Derfor skal vi have iværksat en plan for, hvordan vi får adskilt merudgifterne til medicin og teknologi fra det almindelige driftsbudget. Den kommende økonomiaftale skal i det hele taget afspejle virkeligheden i det danske sundhedsvæsen. Med et løft på 2,1 milliarder kroner vil vi være på vej til at indfri ambitionen om at skabe et sundhedsvæsen i balance.
Altinget Sundhed m.fl.
01-06-21
Psykiatrimedarbejder: Mine kollegaer fortjener et arbejdsmiljø uden frygt for trusler
Debatindlæg af Lise Greve Korsbæk, FTR i Region Hovedstadens Psykiatri. Jeg har skrevet under på borgerforslaget "Offentlige ansatte skal kunne gå sikkert på arbejde og kunne føle sig trygge når de har fri"? fordi jeg som lægesekretær har talt med flere kollegaer, som er utrygge på grund af den logning, der sker, når man arbejder i en patientjournal – som er tilgængelig for patienterne. Telefonopkald og post går indimellem til det forkerte sted på vores store hospitaler, og derfor står vores navne i loggen på rigtig mange journaler. For at undgå uberettigede opslag i patientjournaler har man indført et internt automatisk datatræk fra loggen på medarbejderne. Det skaber utryghed og en følelse af mistænkeliggørelse hos lægesekretærerne. Derfor behøver vores navn ikke fremgå af endnu en logfil. Vi vil foretrække at kunne oplyse vores fulde navn på forespørgsel. Der er flere eksempler på, at vrede patienter ringer op og forlanger forklaringer. Der er en reel frygt hos mine kollegaer for at blive opsøgt privat eller på sociale medier uden at man har mulighed for at forsvare sig. Mine kollegaer fortjener et sikkert arbejdsmiljø uden frygt for trusler.
Altinget
01-06-21
HK ønsker ikke fuld navnebeskyttelse af ansatte
Offentligt ansatte skal navnebeskyttes. Det mener i hvert fald FOA, Fængselsforbundet og Politiforbundet, men ikke HK Kommunal. - Borgerforslaget går på, at alle offentligt ansatte skal navnebeskyttes. Det er vi imod. Der findes mange situationer, hvor et tillidsforhold er vigtigt. Vi mener, det kan skabe flere problemer, end det løser, hvis eksempelvis en ansat i et jobcenter skal skabe en fortrolighed med en borger, men ikke kan præsentere sig ved sit fulde navn. Det skaber en unødig distance, der sagtens kan virke konfliktoptrappende, forklarer Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal. - Det er en balancegang, for mange afgørelser baseret på skøn, og der mener jeg, at man som borger har ret til at vide, hvem der foretaget det skøn, mener Mads Samsing. HK Kommunal er dog enig i, at det giver mening at navnebeskytte ansatte i forbindelse med loggen på patientjournaler samt at beskytte nogle særlige grupper af ansatte fuldstændigt. Mads Samsing forslår i stedet, at normeringer er vigtige, for at ansatte kan føle sig trygge. - Vi anbefaler også, at arbejdsgiveren forpligter sig til årligt at tage en drøftelse af, hvordan de håndterer vold, trusler og chikane både forebyggende, og hvis det sker, siger han.
A4 Medier
01-06-21
Kommuner forsømmer omstillingsparate HK'ere
Debatindlæg af Lene Roed, formand HK Kommunal. Jeg hører alt for ofte, at de kommunale og regionale ledere giver vores HK'ere afslag på videreuddannelse, hvis den pågældende uddannelse ligger uden for medarbejderens nuværende, snævre arbejdsområde. Jeg tror desværre, at man med den gammeldags holdning mister et betydeligt potentiale. HK’erne er i den grad er gearede til at prøve kræfter med nye, fremtidsorienterede arbejdsfelter. Mere end 55 procent har enten sendt eller har overvejet at sende en jobansøgning af sted, viser vores undersøgelse. Når HK'ernes store vilje til omstilling og opkvalificering mødes af fodslæbende offentlige ledere, der i alt for mange tilfælde trykker på bremsen til en bredspektret videreuddannelse, skyder lederne sig selv i foden. For kommuner og regioner bør have en markant interesse i en veluddannet arbejdskraft, der kan varetage en bred vifte af funktioner. Genåbningen kræver i den grad omstillingsevner og -vilje. Vi får brug for nye, tværgående kompetencer til at drive velfærden – ikke mindst digitaliseringen. HK'erne er klar til at tage udfordringen op. Jeg ser frem til, at man på ledelsesgangene kvitterer med et større råderum for videreuddannelse.
Avisen Danmark, Fyens Amts Avis, Jyske Vestkysten m.fl.
31-05-21
Læger, HK og FOA: Sundhedsvæsenet skal løftes med mindst 2 milliarder for at blive tidssvarende
Debatindlæg af Lene Roed, formand HK Kommunal, Helga Schultz, formand Yngre Læger, Lisbeth Lintz, formand Overlægeforeningen m.fl. Når regeringen i disse uger forhandler med Danske Regioner og KL om det kommende års økonomiske sker det på et bagtæppe af, ansatte og patienter oplever, at den økonomi, der er til rådighed, ikke matcher intentionerne om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi har brug for at få hævet den økonomiske ramme til sundhedsvæsenet med mindst 2,1 milliarder kroner. i det længere perspektiv bliver sundhedsvæsnet presset af især medicinudgifter og nye teknologier. Helt op imod 60 procent af væksten i sundhedsudgifterne bliver drevet af udviklingen i ny teknologi og i medicinsk praksis. Det giver det ingen mening, at personalet jævnligt skal holde for med nedskæringer og fyringer, når medicinudgifter og nye behandlingsformer slår bunden ud af regionernes budgetter. Derfor skal vi have iværksat en plan for, hvordan vi får adskilt merudgifterne til medicin og teknologi fra det almindelige driftsbudget. Den kommende økonomiaftale skal i det hele taget afspejle virkeligheden i det danske sundhedsvæsen. Med et løft på 2,1 milliarder kroner vil vi være på vej til at indfri ambitionen om at skabe et sundhedsvæsen i balance.
Altinget m.fl.
31-05-21
Så samles hele holdet igen
Debatindlæg af Karina Skovgaard Jørgensen, formand HK Kommunal Midt. Nu åbner dørene sig igen til vores arbejdspladser, og de hjemmearbejdende og de udearbejdende skal nu forenes. Det er rent faktisk en kompleks situation. Vi skal i princippet gensocialiseres. Vi skal finde vores egen og den fælles arbejdsrytme igen og genopdage styrkerne i arbejdsfællesskabet og det gode kollegaskab. Vi skal ikke ensidigt fokusere på de medarbejdere, der nu vender tilbage. Vi skal også have et blik for de kolleger, der skal tage imod de genkomne kolleger. Arbejdsgiverne skal sikre rum og plads til, at vi får genskabt vores kollegiale relationer, uanset om man har knoklet hjemmefra eller er mødt ind på arbejdspladsen. Ingen medarbejdere selv har haft den store indflydelse på, hvem der skulle arbejde hjemmefra. Jeg vil gerne opfordre arbejdsgiverne til, at de drager omsorg for alle medarbejdere – både de, der har arbejdet ude og hjemme under pandemien – og for hele det hold, der nu bliver genforenet på samme adresse. Ingen skal føle sig glemt eller klemt. Lad os nu få alle kolleger med i det (nye) fysiske arbejdsfællesskab på den bedst mulige måde.
Fyens Stiftstidende
31-05-21
Farvel til lægesekretæren? Ny uddannelse bringer ny faggruppe ind i sundhedsvæsnet
I løbet af de kommende år udfases den to-årige uddannelse som lægesekretær og erstattes af en to år og seks måneder lang uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator. Det sker for at følge med den udvikling, der er sket i sundhedsvæsenet. Det forklarer Nathali Schaap Degn, formand for Danske Lægesekretærer. - Den nye uddannelse skal afspejle den virkelighed, vi arbejder i. Det har den gamle ikke gjort i ret mange år efterhånden, siger hun. Det drejer sig eksempelvis om relationen mellem læge og lægesekretær, forklarer Nathali Degn. - Traditionelt set har vi ageret under lægens ansvar og på hans instruktion. Men virkeligheden i dag er, at vi løser mange opgaver på eget initiativ. Den nye uddannelse vil have fem kerneområder: Administration og koordinering, jura, sundhed og sygdom, kommunikation og teknologi og data. Og Nathali Degn, forestiller sig, at man på sigt kan specialisere uddannelsen yderligere. Lægesekretærtitlen forsvinder, men det betyder ikke, at faget dermed vil være fortid, argumenterer Nathali Schaap Degn. - Jeg mener ikke, at man kan sige, at lægesekretærerne forsvinder. Opgaveporteføljen ændrer sig, og derfor skal faget følge med, og så er det naturligt at skifte navn.
Politiken, Sundhedsmonitor
26-05-21
HK Kommunal støtter ikke navnebeskyttelse af offentligt ansatte: - Det er virkningsløst
Dansk Sygeplejeråd og FOA støtter forslaget om navnebeskyttelse til alle offentligt ansatte. Men det bliver et nej tak fra HK Kommunal. - Vi støtter ikke borgerforslaget, men vi støtter intentionerne bag. Borgerforslaget sigter på at anonymisere den offentligt ansatte hele vejen rundt, og det kan vi ikke støtte. Det mener vi faktisk vil skabe større problemer, siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal. Han understreger, at forbundet støtter en anonymisering af offentligt ansatte i sundhedsjournalen og log, som alle borgere frit kan tilgå via sundhed.dk. Der kan også være enkelte situationer, hvor HK Kommunal kan støtte, at offentligt ansatte ikke bærer navneskilte, men at ansatte i for eksempel borgerservice eller på et ydelseskontor ikke skal bære navneskilt eller identificere sig vil kun eskalere konflikterne yderligere, mener Mads Samsing. - Der skal være et tillidsforhold mellem borger og den offentligt ansatte. Du skal vide, hvem du sidder overfor, siger Mads Samsing. Han mener i stedet, at der skal arbejdes endnu mere med arbejdsforhold og miljø på arbejdspladserne, ligesom der skal tales om håndtering og opfølgning på chikane, vold og trusler en gang om året.
Kommunefokus
25-05-21
Helsingør Kommune sætter medarbejdere fri: Kompas skal bane vejen for mere hjemmearbejde
I Helsingør Kommune ønsker tre ud af fire medarbejdere i administrationen mere hjemmearbejde, når coronakrisen er ovre, viser en undersøgelse. Kommunen har lavet fire principper for et mere fleksibelt arbejdsliv: Hver enkelt enhed i administrationen skal selv skal tilrettelægge muligheden for mere hjemmearbejde. En af dem, der glæder sig til at møde ind igen, er Gitte Kondrup, Center for Job og Beskæftigelse og FTR i HK Kommunal. Hun haft det fint med hjemmearbejde, men savner de uformelle snakke med kolleger. - Hjemmearbejdet har givet mig ro og mulighed for fordybelse. Jeg har også mødtes med kolleger, hvor vi har gået en tur. Det har givet mig noget andet end at sidde i et mødelokale, siger Gitte Kondrup. Hun mener, at det er bedst at kombinere muligheden for hjemmearbejde med fysisk fremmøde efter coronakrisen. Det må aldrig være op til den enkelte leder at bestemme, hvordan hjemmearbejdet skal udmøntes, understreger hun. - Udgangspunktet for, hvordan principperne skal udmøntes i praksis er at kigge på opgaven, medarbejderne skal løse. Hvis opgaven er at betjene et borgerservicekontor, er det nemt at forstå, at man er nødt til at være på arbejdspladsen fysisk.
A4 Medier
24-05-21
Jonas kan droppe hjemmearbejde for første gang i et år
En række medarbejdergrupper kunne fredag vende tilbage til deres fysiske arbejdsplads for første gang siden nedlukningen sidste forår. - Til at starte med synes jeg, det var fint at arbejde hjemme, men jeg kan mærke, at jeg glæder mig til at komme tilbage. Både det sociale med at komme ned til kollegerne og ind i nogen andre omgivelser end derhjemme, siger Jonas Pedersen, administrativ medarbejder i Aarhus Kommune. HK Kommunals medlemmer har oplevet både fordele og ulemper ved det ekstraordinært meget hjemmearbejde, fortæller Hans-Henrik Hansen, formand HK Kommunal Østjylland. - De har savnet ro og fordybelse til at koncentrere sig om opgaverne. Det har de haft ved at sidde derhjemme. Det, de så har savnet, er det kollegiale fællesskab med de sociale og faglige relationer, der giver muligheder for at sparre og udvikle. Og så har rigtig mange af vores medlemmer savnet kontakten til borgerne, siger han. Hos HK Kommunal vil man nu have undersøgt fordele og ulemper ved hjemmearbejdet. - I mandags traf vi beslutning om at indlede et ambitiøst forskningssamarbejde med DTU. For at få noget forskning og nogle værktøjer som medarbejdere og ledere kan bruge fremadrettet, siger Hans-Henrik Hansen.
TV2 Østjylland m.fl.
21-05-21
Hun er vild med hjemmekontoret, han føler sig isoleret: To danskere fortæller om deres hverdag
Fredag skal 20 procent af de cirka 600.000 danskere, der i dag arbejder hjemme under coronaepidemien, vende tilbage til arbejdspladsen. Og det vækker splittede følelser. To af dem, der har været hjemsendt, er Katinka Lauritzen og Martin Sørensen. De har hver deres oplevelse med at arbejde hjemme. - Jeg sidder jo bare i kælderen og kigger ind i en væg, siger Martin Sørensen. Han er 44 år gammel, arbejder som beskæftigelseskonsulent i Københavns Kommune. Det har særligt været isolationen fra kollegerne, der har gjort hans hverdag mindre god. Derfor ser han frem til at genvinde den sociale kontakt, det giver at arbejde med andre mennesker. - Det har været ødelæggende for os som kolleger. Jeg glæder mig til at komme tilbage igen, siger han. - Det har ikke været særligt sjovt. Jeg savner det kollegiale og den faglige sparring, der går tabt, siger han og fortsætter: - Selvfølgelig har vi holdt teams-møder løbende, men der er bare forskel på det og så at mødes fysisk. Det har været sværere for Martin Sørensen at udføre sit arbejde som vejleder til akademikere på københavnske jobcentre, fordi han ikke har kunnet mødes med dem fysisk. Han peger på, at det ikke er let at aflæse borgernes reaktioner på deres samtale, hvis den foregår online.
TV2 Nyhederne m.fl.
18-05-21
Ny aftale om genåbning
- Det bliver skønt, når det begynder at blive normalt igen. Det bliver dejligt at komme tilbage til alle mine kollegaer. De har været savnet i de her tider, siger Anne Mette Rose fra Aalborg. Hun ser frem til snart igen at skifte hjemmekontoret ud med sin rigtige ramme på rådhuset i Mariagerfjord Kommune. Og selv om hun og mange andre har haft fordel af ikke at skulle ud af døren og afsted hver morgen, så ser mange frem til gensynet med kolleger og arbejdspladsen. Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl. - Vi kan se af forskningen, at da landet lukkede ned, var der mange, der havde det godt med arbejde hjemme, men når det nu har varet over en længere periode er der utrolig mange mennesker, som savner deres kolleger, som savner deres arbejdsplads. Det er først og fremmest en rigtig god nyhed for de fleste. Selvom tusindvis af offentligt og privat ansatte nu vender tilbage til arbejdspladserne, så er det ikke slut med distancearbejde via computeren, mener arbejdsmarkedsforskeren.
DR TV-Avisen, DR Nordjylland
18-05-21
Økonomiaftale skal bane vej for fremtidens sundhedsvæsen
Debatindlæg af Lene Roed, formand HK Kommunal, Helga Schultz, formand Yngre Læger, Grete Christensen, formand Sundhedskartellet m.fl. Sundhedsvæsenet har kraftigt behov for en saltvandsindsprøjtning ved de kommende økonomiforhandlinger. Covid-19 har givet et ekstraordinært pres på sundhedsvæsenet. Der er derfor brug for, at man med økonomiaftalen begynder at investere i den nødvendige udvikling af sundhedsvæsenet. Behovet for behandling og pleje fortsat vokse, fordi vi i Danmark får flere ældre borgere og flere med kronisk sygdom. Der er også brug for at tage livtag med de kortsigtede, centralt fastlagte effektiviseringer, der fortsat florerer i sundhedsvæsnet. Vi skal væk fra et fokus på stram økonomistyring til i højere grad at fokusere på, hvor vores fælles sundhedsvæsen bevæger sig hen ud fra visioner og mål. Endelig er økonomiaftalerne en anledning til at indgå aftaler om at afsætte midler til en tiltrængt udvikling af sundhedsvæsenet, hvor man tager hul på den længe ventede sundhedsaftale. Vi bakker gerne op om en sundhedsreform med overskrifter som lighed, nærhed, kvalitet og sammenhæng.
Avisen Danmark, Fyens Amts Avis m.fl.
15-05-21
Socialdemokraterne forsvarer droppet sexismeundersøgelse i Københavns Kommune
Der var brug for en sexismeundersøgelse blandt alle Københavns Kommunes medarbejdere, lød det runden om i københavnsk politik. Men den blev ikke til noget. I stedet kom en anonym klageadgang for ansatte, der oplever krænkende adfærd samt en trivselsundersøgelse, som ikke specifikt drejede sig om sexisme. Karla Kirkegaard, næstformand i HK Hovedstaden, fortæller, at man fra HK’s side havde svært ved at forstå formålet med, at politikerne i Borgerrepræsentationen overhovedet ville lave en særskilt undersøgelse af udbredelsen af seksuel chikane i kommunen, fordi man herfra mener, at man i forvejen er rigeligt dækket ind af den trivselsundersøgelse, som kommunen udarbejder hvert andet år - i kombination med den anonyme klageadgang, som man har etableret. Ikke desto mindre gik de aktivt ind i arbejdet med undersøgelsen. - Fra organisationernes side var vi med til at lave spørgerammen, men da det så kom frem, at midlerne ikke var med i overførselssagen, så vakte det faktisk ikke særlig meget opmærksomhed blandt HK’erne. Det er ikke noget, der har fyldt særlig meget, lyder det fra Karla Kirkegaard.
Berlingske
14-05-21
Fagforbund truer Esbjerg Kommune med sagsanlæg i tvist om corona-ramt arbejde
Coronapandemien og hele to nedlukninger af samfundet har skabt nye problemstillinger, og nu har én af dem medført en tvist mellem Esbjerg Kommune på den ene side og tre fagforbund - Krifa, HK og Dansk Socialrådgiverforening på den anden. Sagen handler om, hvordan arbejdstiden skal beregnes, hvis kommunale medarbejdere, der bor langt fra deres arbejdssted, rykker ud til møder fra hjemmearbejdspladsen. Ifølge Birgitte Stenderup, personale-og udviklingschef i Esbjerg Kommune, har nogle medarbejdere, der er ansat i Jobcentret og på handicapområdet og privat er bosat langt fra deres kommunale arbejdsplads i Esbjerg, fundet det uretfærdigt, at køretiden til og fra hjemmet midt på dagen ikke kan medregnes som arbejdstid, når de nu er blevet tildelt hjemmearbejdsplads af hensyn til coronasmitte.
JydskeVestkysten m.fl.
12-05-21
Sygefraværet stiger på Nordjyllands største arbejdsplads - én ting får skylden
Aalborg Kommune har i årevis nedbragt sygefraværet. Men nu er kurven igen gået i den forkerte retning, viser personaleredegørelse for 2020. Årsagen til det øgede sygefravær er covid-19. - Det er helt klart covid-19, der har haft konsekvenser her. Det er både fordi, at vi har bedt folk om at melde sig syge, hvis de følte symptomer, men vi har også haft rigtig mange afledte konsekvenser, så det har slået igennem på sygefraværet, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen. - Der er ingen tvivl om, at vi har fået noget sygefravær på grund af covid-19, og det har vi bedt om, at vi skal forfølge i forhold til senfølger og alt muligt andet, siger medlem af HMU, HK-fællestillidsmand, Susanne Thorsø. Hun tilføjer, at man fra HMU's side har peget på, at der skal tages hånd om medarbejderne. I forhold til om det har nogen indflydelse på sygefraværet, at antallet af borgere i kommunen stiger støt, mens antallet af ansatte står stille, siger fællestillidsmanden, at hun ikke har belæg for at sige det. - Men der kunne sagtens være en sammenhæng i, at vi bliver mere pressede på opgaveløsningen, og dermed også er flere, der bliver stressramte.
Nordjyske
11-05-21
Nogle sveder på badmintonbanen - andre føler sig glemt på hjemmekontoret
Små 700.000 danskere sidder fortsat hjemme ved spise- eller skrivebord og passer deres arbejde. En aftale om at forhandle lempelser af anbefalingerne om hjemmearbejde som led i genåbningen torsdag er skudt, så det først sker i næste fase efter den 21. maj. Når politikerne har udskudt at sende de mange hjemmearbejdende retur, hænger det ifølge professor i sundhedsøkonomi på SDU, Jes Søgaard, formentlig sammen med, at det offentlige har sværere end erhvervslivet ved at dokumentere et produktionstab og at fremvise ildrøde bundlinjekonsekvenser af hjemsendelsen. - Så man lider lidt i stilhed. Men jeg synes, det er er mærkeligt, at man ikke har fået nogen begrundelse for, at de 690.000 fortsat skal sidde derhjemme, siger Jes Søgaard. Formand for HK Kommunal Lene Roed lægger ikke skjul på, at ’begejstringen for at arbejde hjemme var større for et år siden end nu blandt medlemmerne.’ - Rigtig mange længes efter at komme tilbage, men der er faktisk også nogle, som trives ganske godt med det. Selv om vi er udskudt en omgang, er vi i det mindste glade for, at der nu bliver lagt en plan for, at vi kan komme tilbage, siger hun.
Jyllands-Posten m.fl.
07-05-21
Dialog, ressourcer og partssamarbejde
Der venter ledelse og medarbejdere et stort arbejde med at få Familieafdelingen i Guldborgsund Kommune på rette spor. Der har været skiftende ledelse og et stort arbejdspres med 40,6 sager per medarbejder. De ansatte har i et brev til byrådet givet udtryk for, at der er brug for yderligere otte fuldtidsansatte sagsbehandlere i afdelingen. Dertil kommer hele episoden med den tidligere centerchef Mads Larsen, der bad hver sagsbehandler spare 100.000 kroner per sagsstamme. Nu skal afdelingen på benene igen, men hvordan? I HK Kommunal Sjælland er Michael Rosenberg enig i, at dialog og ressourcer kan være en del af løsningen. - Men det er ikke altid hele løsningen. Mange gange oplever vi, at der tænkes enormt meget i siloer. Hvis bare vi kan holde budgettet i vores afdeling, er vi ligeglade med, hvordan det ser ud i de andre afdelinger. Men systemet er jo et sæt af tandhjul, der alle skal dreje korrekt for, at det virker. Det kræver nogle ordentlige analyser og politisk mod, siger han og opfordrer til mere partssamarbejde også med de faglige organisationer.
Lolland-Falsters Folketidende
06-05-21
Reglerne er uklare, når kommunerne lurer med på Facebook
Kontrolgrupper skovler årligt millioner tilbage til kommunekasserne. Men kampen mod socialt bedrageri mangler klare spilleregler og overlader etikken til den enkelte kontrolmedarbejder. Kommunernes kontrol sker på et uklart grundlag, der risikerer at udfordre borgernes retssikkerhed og blive til overvågning ude af proportioner. Det mener både organisationen Justitia og fagforeningen HK Kommunal. En stor del af kommunerne henviser til gældende lovgivning. Men det er ikke nok til at give svar på flere problemstillinger, mener Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal. – KL tager en del emner op. Men den vurderer ikke centrale spørgsmål, som hvornår brugen af sociale medier bliver til systematisk overvågning, eller hvad der er den rette proportionalitet, siger han. – Det overrasker mig, at kommunerne ikke efterspørger klarere regler. Uden dem er det op til den enkeltes etik i stedet for en fælles etik om, hvor langt medarbejderen skal gå. Det er ikke rimeligt. Medarbejderne har brug for et stærkere ståsted og hjælp, siger Mads Samsing.
Kommunen
06-05-21
Fagforeninger kritiserer fyringer
Tre medarbejdere blev i midten af april varslet fyret fra Guldborgsund Kommunes familieafdeling. En af medarbejderne er organiseret i HK, hvor Michael Rosenberg er formand i HK Kommunal Sjælland: - Jeg er chokeret over måden, man agerer på. Fyringerne kommer kun kort tid efter sagen om centerchef Mads Larsen, der udsendte en ulovlig instruks om besparelser på 100.000 kroner pr. sagsstamme. De tre medarbejdere er alle både erfarne og stabile. For HK er der desuden tale om et medlem, som sidder i det lokale MED-udvalg. Michael Rosenberg understreger, at HK vil gå langt i forhandlingerne med kommunen. - Vi så helst, at man trak de her opsigelser tilbage og i stedet efterlevede de politiske og ledelsesmæssige beslutninger om at genskabe trivslen i afdelingen. I referatet fra de tjenstlige samtaler peger kommunen på flere problemer med de ansatte. Det handler om alt fra kommunikation til samarbejde, men det gør ikke indtryk på Rosenberg. - Hvis man er utilfreds med en medarbejder, kan man indkalde til en samtale for at rette op eller tale med dem til MUS-samtaler, som ikke er blevet afholdt i en længere periode. Man skulle forebygge fremfor brandslukke. Der har man fejlet i kommunen, pointerer han.
Lolland-Falsters Folketidende m.fl.
05-05-21