Næstformanden i HK Kommunal, Mads Samsing, mener ikke, at regnestykket hænger sammen.
Regeringen, Enhedslisten, SF og DF har netop indgået en delaftale om, hvordan man i 2022 vil skaffe en besparelse på 344 millioner på beskæftigelsesindsatsen. Delaftalen er et led i ’Aftalen om ret til tidlig pension’, den såkaldte Arne-pension, der skal finansieres ved nedskæringer på beskæftigelsesområdet stigende til 1,1 milliarder kroner i 2024.
Med aftalen lægges der blandt andet op til at lempe proceskravene til unge uddannelseshjælpsmodtagere. Indsatsen skal indrettes mere fleksibelt, og der må fremover være fire måneder mellem tilbuddene mod nu fire uger.
Det giver ifølge aftalepartierne netop den besparelse på beskæftigelsesindsatsen, der er forudsat i aftalen om Arne-pensionen.
Uforståelig besparelse på unge
I HK Kommunal glæder næstformanden, Mads Samsing, sig som udgangspunkt over, at man vil styrke og forenkle indsatsen for modtagerne af uddannelseshjælp. Den besparelse, der følger med omlægningen, er ifølge næstformanden imidlertid dybt problematisk.
- Jeg finder det fortsat højst besynderligt og problematisk, at det i det hele taget er beskæftigelsesområdet, der skal finansiere Arne-pensionen. Der er bestemt mulighed for at frigøre ressourcer, men de bør blive på området for at styrke indsatsen. Og jeg har virkelig svært ved at se, at det kan gøres uden, at det går udover borgerne. Og i første omgang skal der altså spares penge på indsatsen for de uddannelsesparate unge, siger Mads Samsing.
Det regnestykke, der ligger til grund for besparelsen på ungeindsatsen, bør lægges frem, mener Mads Samsing.
- Jeg savner i den grad at se regnestykket bag det store beløb, man vil barbere af ungeindsatsen, lyder det fra HK Kommunals næstformand.
Besynderlig samtale-konstruktion
Delaftalen giver også mulighed for, at der afholdes samtaler telefonisk eller digitalt med de ledige efter seks måneders ledighed. Mads Samsing kvitterer for, at politikerne har lyttet til de gode erfaringer, jobcentrene under corona-nedlukningen har haft med netop den form for samtaler.
Han undrer sig imidlertid over, at muligheden ifølge delaftalen alene gælder de, der har været ledige i mere end 6 måneder.
- Muligheden bør gælde for alle. Men hvis man kun vil åbne for muligheden delvist, så er det mere oplagt at starte med telefoniske og digitale samtaler for nyledige. Mange finder selv arbejde tidligt i ledighedsperioden. Så det virker ærligt talt noget besynderligt, siger Mads Samsing.