Tillidsfolk fik tip til at støtte krænkede unge

- Seksuelle krænkelser handler om magt – magten til at udøve social kontrol over dem, der er længere nede i hierarkiet, konstaterer Emilia van Hauen.

- Hvis man vil have de unges energi, skal man give dem sin sympati. Være nysgerrig. Spørge: Hvem er du? Hvordan er vi sammen? Hvad skal vi ændre i verden? Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter skal simpelthen blive dygtigere til at skabe relationer til de unge, mener kultursociolog Emilia van Hauen.

Unge og ungekultur var hovedemnet på HK Hovedstadens Internationale Arbejdsmiljødag, fordi en undersøgelse blandt HK Hovedstadens medlemmer viser, at især unge og yngre er voldsomt udsatte for seksuelle krænkelser. Undersøgelsen viser også, at især unge ikke trækker på deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, når de er blevet krænket. Emnet blev foldet ud af Emilia van Hauen, som gav et mangfoldigt indblik i kulturelle træk blandt unge, som de færreste nok er særligt bevidste om. 

En anden tankegang
Hvis man skal forstå, hvordan unge og yngre kolleger tænker og agerer – blandt andet i forhold til seksuelle krænkelser - skal man som lidt ældre være varsom med at overføre sine egne normer og den opdragelse, man selv har fået i familien og på job, til de unge. De fleste unges normer og kultur er markant forskellig fra de lidt ældres – hvilket også bekræftes af HK Hovedstadens undersøgelsen af seksuelle krænkelser blandt medlemmerne. 

- Unge er langt mere sårbare overfor uønskede vittigheder med seksuelle undertoner. Netop det med vittigheder er vigtigt at tage op, fordi en vittighed kan jo bruges som undskyldning for at tale virkelig dårligt om andre mennesker. Fordi man siger, at det var jo bare for sjovt, så gælder det ikke rigtigt. Men det gælder jo, fordi det er sagt højt. Og når man er ung, så har man måske ikke overskuddet til at komme igen på en vittighed, man faktisk synes er ubehagelig, siger Emilia van Hauen.

HK Hovedstadens undersøgelse viser, at de unge har svært ved at sige fra i situationen. Til gengæld går flere unge end lidt ældre til deres leder, når de oplever krænkende adfærd. Det kan være svært at sige fra i situationen, fordi man kan blive beskyldt for at være kedelig eller snerpet, eller for at man ikke har forstået, hvordan man gør på arbejdspladsen.

- Seksuelle krænkelser handler om magt – magten til at udøve social kontrol over dem, der er længere nede i hierarkiet – ledsaget af en mere eller mindre udtalt trussel om, at man risikerer at blive ekskluderet fra fællesskabet, hvis man ikke finder sig i det, forklarer Emilia van Hauen.

Behandler hinanden med respekt
De fleste unge har fået en langt mere beskyttet opdragelse – en mere civiliseret opdragelse, vil mange måske sige – end de lidt ældre kolleger. De er opdraget til, at man behandler hinanden med respekt og ligeværdighed. Derfor har de ikke samme beredskab til at tackle grænseoverskridende adfærd, forklarede kultursociologen og gjorde rede for væsentlige forskelle i normer, værdier og kultur blandt generationerne:

• ”Boomers” er efterkrigsgenerationen (1946-1960), hvor de mest progressive tog det første opgør med hierarkier, autoriteter og patriarkat, som har gjort livet surt for dem.
•  ”Generation X” (1961-1980) er en mellemgeneration, der ofte er opdraget af generationen før Boomers. Så selv om de måske har taget Boomernes værdier til sig, har mange i generation X ikke fået værdierne ind med modermælken som en selvfølgelighed, og de er vant til at møde hierarkier og autoriteter, der ikke lever op til mere moderne og tillidsbaserede omgangsformer.
• ”Generation Y” (1981-1995) er den første generation, der har fået Boomernes mere antiautoritære og tillidsbaserede værdier med sig. De er opdraget til at gå efter frihed og fleksibilitet og har en forventning om, at verden møder dem med samme respekt og gensidighed som deres forældre gjorde. 
• ”Generation Z” (1995-2010) viderefører værdierne fra generation Y. De er trænet i selvledelse, men er også overvældet af livets mange valgmuligheder og de forventninger og krav, der følger af, at de gerne vil gøre det rigtige. For generationen spiller sikkerhed og stabilitet derfor en vigtig rolle.

En ny relationsgrammatik
Hovedpointen er, at selv om vi lever i den samme verden og færdes på de samme arbejdspladser, så er der helt grundlæggende stor forskel på, hvordan Boomerne og generation X – på den ende side – og generation Y og generation Z – på den anden - opfatter sig selv og den verden, de lever i. 

- Før i tiden skulle de unge nok gøre det, de fik besked på, uanset at lønnen, arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet ikke var i orden. Det gider de unge ikke. De går deres vej, fortæller Emilia van Hauen.

Forskerne taler om, at de unge og lidt yngre har en anden relationsgrammatik. Derfor kan man som boomer eller X’er heller ikke bare komme rendende med sit aldrende livssyn og tro, at det også gælder for Y’erne og Z’erne. Fx erfaringen om, at der altid vil være skiderikkere, der ikke kan styre sig, og at man bare må ryste det af sig, hvis man bliver krænket af dem. 

De unge og yngre har en anden relationsgrammatik, og det er ikke noget, der ”går over”, når Y’erne og Z’erne bliver ældre. De unge er fortroppen i en kulturændring, og Boomernes og X’ernes relationelle erfaringer normer og opfattelse af, hvad man skal finde sig i, er omvendt en uddøende opfattelse af, hvordan vi skal omgås hinanden.

Den vigtigste forskel
Men hvad er så den de vigtigste forskelle, og hvad skal tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter så stille op med det?

Den korte version er, at man som +40-årig skal glemme alt om den måde, man selv blev mødt som ung. Fremgangsmåden er IKKE, at man skal forklare de unge og lidt yngre, hvordan de bliver som resten af den aldrende organisation – sådan gør vi her, og det og det skal du leve op til.

Boomerne og X’erne er oprindeligt opdraget til at forholde sig til hierarkier, der bygger på magt, myndighed, autoritet og prestige. 

•  Y’erne og Z’erne er ikke opdraget til at følge magten – de følger dem, de har tillid til. Hvis de ikke har tillid, blæser de på den formelle magt og går deres vej.
• De unge har ikke samme respekt for myndighed som de ældre – de har i stedet respekt for en personlighed, der udfoldes. 
• Y’erne og Z’erne anerkender heller ikke automatisk chefens autoritet. I stedet bedømmer de chefen på hans eller hendes skills: Kan han/hun faktisk noget? Hvis chefen ikke kan noget og ikke bidrager med noget, har chefen ingen autoritet.
• Og sidst, men ikke mindst motiveres de unge heller ikke af prestige (en ydre ting man kan prale af) i samme grad som de lidt ældre. Y’erne og Z’erne motiveres i stedet af mening – er det meningsfuldt, det jeg er en del af.

Med ovenstående i baghovedet er det lidt lettere at forstå, at de unge både er mere uforberedte og dermed sårbare overfor seksuelle krænkelser, og samtidig skal mødes på en anden måde, hvis man vil være en ressource, når de unge har brug for hjælp til at håndtere seksuelle krænkelser.

At skabe en tillidskultur
Derfor er opgaven for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter – og for fagbevægelsen – at skabe en tillidskultur, de unge selv vil skrive sig ind i, fordi det giver mening for dem.

- Unge organiserer sig i neo-tribale fællesskaber, som ikke holdes sammen af regler og hierarkier, men af tillid. Her tæller relationer frem for positioner. Det lyder måske svært, men i virkeligheden handler det bare om, at man skal være åben overfor at tage imod feedback fra de unge, siger Emilia van Hauen.

Tv-værten Sofie Linde kickstartede #Metoo-bevægelsen i Danmark på Zulu Comedy Galla 26. august 2020, ved at fortælle om sit møde med en krænkende kollega, der truede hende med at ruinere hendes karriere, hvis hun ikke gav ham sex.

- Sofie skabte en ny virkelighed ved at tage fat om magten og skammen. På den måde ramte hun en virkelighed, hvor alt for mange – især unge – udsættes for seksuelle krænkelser, siger Emilia van Hauen.

Se, hør og læs mere om Emilia van Hauens tips, tricks og udlægninger af, hvordan man når de unge og lidt yngre – på hendes hjemmeside.