Nedenstående artikel om en undersøgelse af hjemmearbejde i staten blev bragt i HK Statbladets forgænger HK Statmagasinet i september 2001.
Distancearbejde er kommet for at blive. Flere end 9 ud af 10 arbejdspladser i staten sender medarbejderne hjem med større eller mindre mellemrum.
Kun en fjerdedel af arbejdspladserne har dog en formel aftale om distancearbejde. Det viser en undersøgelse af anvendelsen af en aftale om distancearbejde, som lønmodtagerne og de ansatte i staten indgik i 1997.
For resten er der tale om forskellige former for hjemmearbejde. Nogle tager en pc med hjem, når arbejdet lægger op til det – eller arbejder videre om aftenen. Andre arbejder hjemme, når børnene er syge.
Men der er forskelle på, hvorfor arbejdsgivere og arbejdstagere er glade for distancearbejde.
Arbejdsgivere sætter fordele som større effektivitet, bedre fastholdelsesmuligheder og større produktivitet øverst på listen. Medarbejderne taler om fordybelse og koncentration, fleksibilitet i at tilrettelægge arbejdet og mulighed for at tage hensyn til familielivet.
De ansatte nævner også, at det er rart at spare transporttid, mens den overvejelse ikke indgår i arbejdsgivernes kalkulationer.
Begge parter er enige om, at ønsket om at spare plads på kontoret ikke tæller med.
Det kan man måske se en forklaring på, når man ser på remsen over ulemper. For et af de største problemer, som både medarbejdere og arbejdsgivere ser, er den manglende kontakt med arbejdspladsen, både i forhold til kolleger, social kontakt og faglig sparring.
Det er Finansministeriets personalestyrelse, som sammen med CFU, altså fællesudvalget for lønmodtagerne i staten, der har evalueret distancearbejdet. 110 statslige virksomheder har deltaget, og parterne mener, at resultaterne også dækker resten af de statslige arbejdspladser.