Der ser ud til at være et kæmpe paradoks i loven om tilgængelighed for websider.
Loven er lige trådt i kraft og siger, at alle hjemmesider, apps mv skal være tilgængelige for handicappede, fx svagtseende, ordblinde mv – sådan at alle tekster, links, fotos, grafer, instruktioner mv skal kunne læses højt af skærm(op)læser-software.
Men i to ministersvar fra finansminister Nicolai Wammen, hvorunder digitalisering ligger, ser der ud til at være et hul.Ministeren er nemlig blevet spurgt om følgende
1) om der i dag er krav om, at offentlige computere skal være tilgængelige for personer med handicap, herunder ordblinde?
2) om det er et brud på handicapkonventionen, når offentlige myndigheders computere, tablets og lignende, der er tilgængelige på offentlige steder med det formål, at de kan benyttes af borgere, f.eks. på biblioteker eller i borgerservice, ikke har installeret skærmoplæsere?
Ministeren oplyser til det første, at selv om oven stiller krav om udformning, udvikling, vedligeholdelse og opdatering af websteder og mobilapplikationer med henblik på at gøre dem mere tilgængelige for personer med handicap, så omfatter loven IKKE krav til hjælpeteknologier som skærmlæsere på offentlige computere på fx biblioteker, jobcentre og borgerservice.
Gælder kun på skole- og dagtilbud
I det andet svar forklarer ministeren, at det kun er på skole- og dagtilbudsområdet, hvor der er krav om rimelig tilpasning af service, fx computere og hjælpeprogrammer.
Men pointerer dog, at Ligebehandlingsnævnet kan vurdere, om der i en konkret sag faktisk er tale om forskelsbehandling på grund af handicap, hvis offentlige computere ikke kan bruges af fx synshandicappede.