Det er ikke godnatlæsning for sarte sjæle at læse Nye Borgerliges plan for et nyt velfærdssamfund.
Påstanden lyder fx, at der er kommunalt frås for over 8 milliarder kroner i den kommunale administration. De penge skal spares – sådan at op til 5.000 stillinger, årligt, kan frigives til den private sektor.
Desuden skal jobcentrene nedlægges og erstattes af lægefaglige råd, der skal vurdere borgernes arbejdsevne, altså om de skal på førtidspension eller skal på midlertidig ydelsen, inden de er arbejdsduelige.
Kommunalbladets vagthund har interviewet Mette Thiesen (NB) om planen. Hele interviewet bringes i nr. 7, som udkommer 18. oktober. Her er et udpluk af interviewet.
NB vil spare 8 milliarder på grund af frås i administrationen? Har du eksempler?
- Vi har mange eksempler i vores plan, men der er blandt andet tale om alle mulige projekter, støtteordninger osv. De penge skal spares og bruges til kernevelfærd og til at danskerne generelt kan beholde flere af deres egne penge.
Jo, men alle disse projekter giver ikke 8 milliarder?
- De er en del af det. Generelt er der tale om overadministration i den offentlige sektor. På mit eget gamle fag, skoleområdet, medførte folkeskolereformen fx en enorm mængde af administration. Det er derfor vi siger, at institutioner på ældre-, skole- og daginstitutionsområdet skal have et frihedsbrev.
Vi hører jævnligt læger, og pædagoger og andre klage over for meget administrativt arbejde. Hvis I sparer på administrationen, vil det så ikke bare medføre opgaveglidning, sådan at fx læger skal sidde mere ved computeren?
- Ikke hvis vi samtidig får fjernet en masse bureaukrati i form af regler og love. De skal bruge deres faglighed og ikke dokumentere for at please politikerne. Men det er klart, at læger, sygeplejersker og pædagoger ikke skal bruge tid på administrativt arbejde.
Men så er den klokkeklare præmis vel, at først når I har fjernet love og regler svarende til x antal milliarder kroner, vil I kunne skære i fx administration ellers vil læger administrere endnu mere?
- Den præmis køber jeg ikke. Vi har fremlagt klare forslag til, hvordan det kan ske. Når der er mindre at administrere, vil det netop frigive tid til fagpersoner og deres faglighed.
Hvorfor vil I nedlægge jobcentrene?
- Vi kan konstatere, at de ikke fungerer. Vi har udviklet et system, der piner og jagter syge og nedslidte og dertil kommer, at de end ikke kan skaffe arbejdsløse job.
Jamen, hvem skal så konkret sagsbehandle en borger med rygproblemer og smerter, som ikke ved, hvor meget og hvordan hun kan arbejde fremover?
- Vores forslag er, at det er et uvildigt lægefagligt råd, der skal beslutte om man skal have en førtidspension. Altså om borgeren skal have en permanent ydelse eller om der er tale om en midlertidig sygeperiode.
Men vedkommende skal vel i et forløb med afprøvning af, hvor meget ryggen kan klare og fx have et fleksjob?
- Det skal være en lægefaglig vurdering, for det nuværende system fungerer ikke. Borgeren kan fx få en voucher, hvor vedkommende så hos en privat jobformidler kan købe sig til støtte eller fx købe sig hjælp til at finde det rette job.
Men er problemet ikke at socialpolitik og beskæftigelsespolitik for rigtig mange på kanten af arbejdsmarkedet hænger sammen – og man bliver nødt til at se på det mere helhedsorienteret?
- Nej. Det nuværende system er netop bygget op på den formodning. De udsatte, fx med handicap skal hjælpes ud fra deres livssituation. De der er raske og på dagpenge eller kontanthjælp skal selv tage ansvar. Vi vil hjælpe dem ved at udlevere en voucher på hjælp til jobsøgning. Med den i hånden kan man hyre professionel privat hjælp til jobsøgning, hvor betalingen kun falder, hvis indsatsen fører til et job.