Susanne om konflikthåndtering: Vi skal turde være uenige

Godt nok optræder lignelsen om appelsinen og de to børn ikke i biblen, men i konfliktmægler-kredse er den tæt på at have samme status.

Lignelsen lyder, at der engang var to børn, der begge ville have den ene appelsin, som moderen havde. De to søskende råbte og skreg, og til sidste blev det nok for moderen, så hun skar appelsinen i to halve: “Værsgo, så kan I hver få en halv”. Men sagen var, at den ene i virkeligheden bare skulle bruge skallen og den anden saften.

- Pointen i den historie er, at konflikten slet ikke var nødvendig, for begge børn kunne have fået deres ønsker opfyldt, hvis bare moderen havde spurgt mere ind, lyder det fra projektleder Susanne Mortensen, der godt nok ikke arbejder med appelsiner, men derimod med at få lodsejere langs hele Limfjorden til frivilligt at afgive jord til et højere formål – nemlig at sænke kvælstof­udledningen.

Efter at hun har taget en master i konfliktmægling, står det mere og mere klart for hende, hvor meget de lidt fortærskede begreber som øjenhøjde, menneskekundskab, borgerkontakt og god kommunikation betyder. Og det, hvad enten det er i mødet med meget skeptiske lodsejere, borgere i det hele taget eller internt på arbejdspladsen mellem kolleger.

Forstå borgerens modstand

- Man skal prøve at forstå ved at stille spørgsmålene om, hvorfor det her er vigtigt. På den måde afdækker man hvad, der er på spil for den enkelte. Først når det er afklaret, kan man begynde at finde løsninger og afsøge muligheden for, at begge kan føle sig som vindere, siger Susanne Mortensen.

Den bevidsthed har hun derfor også altid i baghovedet, når hun skal ud til en lodsejer. Hvis et vådområde skal etableres, er udgangspunktet, at alle lodsejere indgår i aftalen, og det kan indbefatte lige fra 5 til over 50. Og et projekt kan falde, hvis bare én lodsejer ikke vil være med.

- Derfor er min tilgang altid at høre lodsejerens version og forstå, hvorfor der eventuelt er modstand. Handler det om politisk modstand overfor “det der miljøpjat”, er han træt af, at landbruget altid står som skurk, er det tidligere dårlige oplevelser med kommunen, eller er det en helt regulær bekymring for at miste jord og dermed manøvremulighed? Det er den afdækning af modstanden, som bestemmer min videre dialog og fremgang over for lodsejeren, fortæller Susanne Mortensen.

Den videre dialog handler så om at fjerne misforståelser, oplyse om muligheder som f.eks. jordfordeling, om at hjælpe med at se fordelene og ikke mindst måske at kunne se hele ideen med vådområder.

På borgerens hjemmebane

De mange kontakter med borgere har fået Susanne Mortensen til at se mødet med dem i et vigtigt lys. For det første prøver hun at stå fast på nogle vigtige principper for mødet – nemlig øjenhøjde.

- Som udgangspunkt prøver jeg altid at komme ud til borgeren, så det er dem og ikke mig, der er på hjemmebane. Og så kan det være, vi har dialogen under et halvtag i regnvejr eller vi nærmest hygger over en kop kaffe.

Hjemmebesøgene giver hende nemlig også mulighed for at finde ud af, hvad det er for en person, hun står overfor – og altså hvilken tilgang hun skal have i dialogen.

- Hvis det er en nyetableret landmand i firehjulstrækker med gård til 20 millioner, så dropper jeg som regel small talk, for tid er penge for ham. Mens hvis det er en lidt langsom og tænksom gammel landmand, hvor hunden er med, så spørger jeg til hunden.

Tendens til snobberi

I det hele taget ønsker Susanne Mortensen at tale mødet og dialogen med borgeren gevaldigt op.

- For nu at sige det lidt firkantet, så er der måske gået lidt snobberi i det. Forstået på den måde, at analyser og udvikling er blevet meget vigtigere end det at kunne mødes og tale med borgeren, så det ender med en god oplevelse. Ingen får tillæg for at tale godt i telefonen, men det er guld værd for organisationen, siger hun.

Omkostningen ved ikke at kunne det, kan være klagesager, tidskrævende aktindsigter, dårlig omtale og generel modstand – kort sagt et højere konfliktniveau.

Konflikter mellem kolleger

Susanne Mortensen har også fået øjnene op for, hvor stor betydning god kommunikation har for at undgå konflikter mellem kolleger på en arbejdsplads. At konflikter kan forebygges eller i hvert fald tages i opløbet.

- Det kræver, at vi tør være uenige. For hvis uenigheden ikke bliver italesat og forsøgt forstået, så ender det i et sammenstød godt oppe ad konflikttrappen, siger Susanne Mortensen, der mener, at konfliktskyhed har en væsentlig del af skylden. Alt for mange af os er bange for at være uenige, bange for at skændes lidt eller for at blande os. Det gør os ukomfortable.

- Der skal være plads til uenighed, men først når man italesætter den og prøver at forstå den anden, kan man arbejde på løsninger.