Få ting formår at klynge sig fast med rodnet og det hele i en omskiftelig verden. Men en, der har klaret tidens tand og stået fast, der hvor de fleste vælger at gå, er skolesekretæren Ena Christensen.

I et halvt århundrede har hun været skolesekretær på Tåsingeskolen, og hun har derfor gennemlevet både teknologiske nybrud, skiftende skolereformer og forskellige generationer af elever på skolen. 

Alligevel er hun blevet, og det er hun af den simple, men indlysende grund, at hun elsker sit arbejde.

- Jeg elsker mine kolleger, jeg elsker børnene og jeg elsker sammenholdet på skolen. Det er svært at forestille sig at skulle undvære det, fortæller den 73-årige HK’er.

I august måned kunne hun nemlig fejre et af de helt store jubilæer: 50 år som skolesekretær på samme skole. 

En stor dag der blev brugt på at fejre hendes lange, lange arbejdsliv og vigtige indsats for Tåsingeskolen.

Hendes andet ægteskab

Til fejringen fik hun blandt andet overrakt blomster af børnene på skolen, og borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen, holdt tale for hende på dagen.

Undervejs faldt der også et par tårer fra den stolte skolesekretær.

Men selvom Ena Christensen har arbejdet i 50 år, så lokker tanken om pension ikke. Der kan faktisk tværtimod opstå en knude i maven på hende, når tanken om at sige farvel til skolen strejfer hende.

- Pension har jeg det meget svært ved. Meget af min tid bruger jeg på skolen. Selv når jeg har ferie, kommer jeg lige forbi og vander planterne. Min mand plejer også at sige, at skolen er mit andet ægteskab, fortæller hun.

Fokusér på det gode

For de fleste kan det være svært at sluge tanken om at arbejde det samme sted i 50 år, men for Ena Christensen har det været det helt naturlige valg. Som ung kontoruddannet blev hun anbefalet at søge stillingen som skolesekretær på Tåsingeskolen, og derfra blev hun langsomt vævet ind i skolens ånd og hele lokalmiljøet omkring den.

I mange år har hun nemlig boet sammen med sin mand og børn kun en kort cykeltur fra skolen. Det har gjort hendes hus til et populært tilholdssted for mange af skolens elever, der ofte kom hjem til hende for at lære at sy eller fordybe sig i andre kreative projekter med hendes hjælp.

Men spørger man hende, hvordan hun fortsat kan blive ved med at arbejde, er svaret kort og godt:

- Man skal huske at fokusere på alt det gode og dyrke den glæde og energi, som man kan få ud af sine kolleger og arbejdet, siger hun.