Ledelsesekspert og foredragsholder Christian Ørsted taler om livsfarlig ledelse for en sal fyldt med ledende lægesekretærer.
Foto: Mille Redanz

Forestil dig denne situation.

Din afdeling har netop gennemgået store forandringer, men projektet er kørt af sporet, så nu står næsten alt i flammer. I desperation henvender du dig til din leder for at få råd og støtte, men det eneste du får igen er bemærkningen ”Det er et vilkår, du er nødt til at arbejde under”.

Sådan indledte ledelsesekspert og foredragsholder Christian Ørsted sit foredrag om livsfarlig ledelse til årskonferencen for ledende lægesekretærer. Situationen skitserer et velkendt problem ude på landets arbejdspladser, som han ofte er stødt ind i sin tid som konsulent for nogle af Danmarks største virksomheder og kommuner.

Og det er ikke desto mindre den form for ledelse, som mange af de ledende lægesekretærer, der tirsdag var mødt op til årskonference, helst vil undgå at praktisere. 

For i sidste ende kan bemærkninger som denne gøde en voksende tvivl og mistillid til ledelsen hos medarbejderne, og det kan skabe grobund for en kultur, hvor fejl og kritik bliver gemt væk.

Det er vigtigt at undgå, for det kan have katastrofale følger, understregede dagens første foredragsholder Christian Ørsted.

Livsfarlig nulfejlskultur

Et eksempel på hvordan en nulfejlskultur kan udvikle sig til en decideret livsfarlig situation finder man i en undersøgelse, som Harvard University har foretaget. Her har man sammenlignet forskellige hospitalsafdelingers registrering af fejl.

Undersøgelsen viste blandt andet, at det var de afdelinger med færrest indberetninger, der faktisk havde flest reelle fejl. Understøttende interviews med medarbejder afslørede yderligere, at ledelsen på de pågældende afdelinger ofte reagerede på fejl ved at skælde ud og irettesætte de ansatte.

- Det viser, at den type ledelse, hvor fejl bliver håndteret med skæld ud og ydmygelse ikke resulterer i færre fejl. Det resulterer bare i, at vi ikke får alle fejlene med, siger Christian Ørsted.

Derfor står ledere også med den vigtige opgave at få skabt et trygt rum for medarbejderne, hvor det er en del af kulturen at diskutere fejl og tvivl.

- For når man opnår den form for psykologisk tryghed, behøver man som medarbejder heller ikke at skulle beskytte sig selv mod arbejdspladsen. I stedet kan man kaste sig ud i nogle de svære snakke og få rigtig meget nyttig erfaring af dem, siger Christian Ørsted.

Michelle Guldborg Hagelberg, ledende lægesekretær, Rigshospitalet taler om fremtiden med medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.
Foto: Güler Celik

Vigtige ledelsesopgaver i sigte

Men det var ikke kun nulfejlskulturen, der var på dagsordenen til årskonferencen. Der var derfor også sat tid af til at diskutere den fremtidige ledelsesopgave, som de ledende lægesekretærer står over for, når de nye sundhedsadministrative koordinatorer træder ind på arbejdsmarkedet.

Det var ledende lægesekretær på Rigshospitalet Michelle Guldborg Hagelberg, der gav sit eget bud på, hvordan man i fremtiden skal være leder for én faggruppe med to forskellige baggrunde. 

- Med de nye studerende får vi lægesekretærer og ledere en enestående mulighed for at tage deres erfaring og perspektiver med ind i vores eget arbejde og lære af dem, lyder budskabet fra Michelle Guldborg Hagelberg.

På en afsluttende bemærkning delte lektor og forfatter til bogen ”Administration – faglighed og praksis i administrativt arbejde” Helle Mylund Jacobsen sine betragtninger om værdien og vigtigheden i offentlig administration.