Fyret dagen efter, hun fortalte om sin graviditet

Hvis en medarbejder venter sig, er det arbejdsgivers ansvar at bevise, at en opsigelse ikke er begrundet i graviditet.

Kathrine lå i en seng med hovedet i en spand, da hendes chef ringede og spurgte, om hun måtte komme forbi.

Kathrine var på det tidspunkt tre måneder henne i sin graviditet og usædvanlig dårlig. Hun kastede op flere end 20 gange dagligt, havde lavt blodtryk og var svimmel. Derfor havde hun også været sygemeldt fra sit arbejde i knap en måned.

- Jeg vidste, at min chef ville komme for at fyre mig, fordi ejeren af virksomheden allerede et par måneder forinden havde sagt til mig og et par af mine kolleger, at de ikke kunne bruge folk, der skulle på barsel. Jeg havde derfor også sagt til min familie, at det var det, der ville ske. Men de troede ikke på mig, fortæller Kathrine.

Hun var netop blevet fastansat i virksomheden i november 2019 efter at have været elev samme sted i to år. Selv om Kathrine ikke havde pligt til at fortælle sin arbejdsgiver, at hun var gravid før tre måneder inden termin, ville hun ikke længere holde det hemmeligt, da hun havde det så skidt og var sygemeldt.

Kend dine barselsrettigheder

I december - en måned efter hun havde fundet ud af, hun var gravid - ringede hun derfor til sin arbejdsgiver og fortalte det. Dagen efter mødte hendes arbejdsgiver op hos hende privat for at overbringe Kathrine en opsigelse.

- Min chef startede med at sige, at det var dejligt for mig, men at de desværre ikke kunne bruge en ansat, der skulle være væk i længere tid. Min graviditet gjorde jo, at jeg skulle være på barsel i en længere periode, og derfor kunne de heller ikke bruge mig alligevel, selv om de havde fastansat mig få uger forinden, fortæller Kathrine.

I opsigelsen, Katrine fik stukket i hånden, var der ingen begrundelse.

- Min familie havde så dårlig samvittighed, fordi de havde rådet mig til at sige det med det samme, fortæller Kathrine, der fik hjælp af sin familie til at få fat i HK.

I alt var Kathrine sygemeldt fem en halv måned på grund af sygdom, forårsaget af graviditet. Hun var i den forbindelse flere gange indlagt på hospitalet.

Klokkeklar sag

Advokat i HK’s juridiske afdeling Tina Sejr Gad fortæller, at der i Kathrines tilfælde er tale om en ”klokkeklar” sag.

Arbejdsgiveren begrundede i forbindelse med sagen Kathrines opsigelse med, at hun havde haft mange sygedage. En optælling, der blev fremlagt i retssagen, viser, at Kathrine i alt havde haft 22 sygedage i sin elevtid på to år. Af de 22 dage skyldtes otte af dagene sygdom i forbindelse med hendes graviditet samt lægebesøg.

- De forklarede, at hun allerede i sin elevtid havde haft meget fravær, men de havde ikke givet hende påtaler eller advarsler. Og de valgte jo også at ansætte hende efterfølgende, så det argument holder ingen steder, siger Tina Sejr Gad.

Hun forklarer videre, at arbejdsgiveren derudover allerede inden fyringen af Kathrine var blevet gjort bekendt med, at den seneste tids fravær skyldtes hendes graviditet.

- Så når de bruger et argument om megen sygdom, siger de også indirekte, at det er på grund af graviditeten. Og når de så ovenikøbet fyrer hende dagen efter, så skaber det en stærk formodning om, at det er sådan, det hænger sammen, siger Tina Sejr Gad.

Ifølge arbejdsgiveren havde de dog besluttet at afskedige Kathrine allerede inden, hun fortalte om sin graviditet. I tilfælde, hvor en arbejdsgiver opsiger en medarbejder grundet sygefravær og efterfølgende bliver gjort bekendt med, at sygefraværet skyldes graviditet, er det faktisk muligt for arbejdsgiveren at trække opsigelsen tilbage umiddelbart efter, de har fået viden om graviditeten.

Det gjorde Kathrines tidligere arbejdsplads også. Men virksomheden gjorde det først tre måneder efter, Kathrine havde fortalt, hun var gravid - og efter de havde været i kontakt med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.

- Jeg overvejede at sige ja tak til at blive, da jeg var glad for arbejdet og kollegerne. Men tilliden var jo væk. Jeg var ikke i tvivl om, at de ville fyre mig igen, så snart de havde mulighed for det, og derfor valgte jeg også i stedet at føre sagen, fortæller Kathrine.

75.000 ekstra for manglende pensionsindbetalinger

Arbejdsgiveren havde også indført en prøveperiode på tre måneder med 14 dages opsigelsesvarsel i forbindelse med Kathrines fastansættelse efter elevtiden i virksomheden. I forbindelse med fyringen udbetalte de hende dog alligevel fuld løn i tre måneder, efter at HK kom ind i sagen og krævede fuldt opsigelsesvarsel, til trods for, at de altså kun mente, at hun havde ret til 14 dage.

Derfor krævede de i forbindelse med sagen de tre måneders løn tilbagebetalt. Men den gik ikke, da det er i strid med funktionærloven at tilsidesætte Kathrines anciennitet og opsigelsesvarsel ved at indføre en ny prøveperiode.

I juni 2021 fik Kathrine derfor også af byretten tilkendt en godtgørelse på 198.450 kroner, svarende til 9 måneders løn. Derudover skal firmaet betale sagens omkostninger.

- Vi fik medhold i det hele, så det kunne ikke være bedre, siger Tina Sejr Gad.

Kathrine er glad for, at det hele nu er afsluttet efter halvandet års kamp.
- Jeg havde meget på spil, da sagen jo reelt kunne ende med, at jeg skyldte virksomheden tre måneders løn, hvilket løb op i mere end 80.000 kroner. Heldigvis endte det med at være det hele værd. Det er rart nu at have rettens ord for, at vi havde ret i det hele, siger hun.

Ud over de knap 200.000 kroner har Kathrine i en sideløbende sag mod virksomheden desuden fået udbetalt 75.000 kroner af virksomheden. I forbindelse med sagen tjekkede HK nemlig hendes lønsedler igennem, og her fremgik det, at Kathrine ikke havde fået udbetalt pension under sin elevtid, som hun ellers havde krav på.

I dag har Kathrine fundet et nyt job som regnskabsassistent, som hun er glad for. Hun ønsker at lægge sagen bag sig og har derfor valgt kun at stå frem og fortælle sin historie ved fornavn. Et ønske, HK Privat har imødekommet.