Helle Nielsen arbejder hjemmefra. Foto: Simon Læssøe
Helle Nielsen tænker bedst, når hun bevæger sig. Så en løbetur i frokostpausen og telefonopkald, mens hun går rundt på græsplænen, er nogle af de fordele, hun pludselig oplevede under corona – og som hun håbede at kunne tage med videre i sit arbejdsliv.
Det har hendes arbejdsplads Energinet, hvor hun arbejder med administrative opgaver ved Rejsekontoret, givet hende mulighed for. Energinet har nemlig indgået en fleksibel aftale om, at medarbejderne selv bestemmer, om de arbejder hjemmefra eller på kontoret i Fredericia.
- Nu møder jeg kun op på kontoret, når der er behov for det. For jeg er rigtig, rigtig glad for at arbejde hjemme, siger Helle Nielsen til Politiken, der i denne uge bringer en større artikel og videoer med fokus på hjemmearbejde, som er en del af et betalt samarbejde med HK Privat.
Læs hele artiklen og se videoerne på Politiken.dk
For at passe på medarbejderne satte Energinet hurtigt løsninger i stand, der blandt andet har gjort det muligt for alle medarbejdere at få tilsendt et komplet, nyt hjemmekontor med hæve-sænke-borde med mulighed for forskellig størrelse og farve. Det fik Helle Nielsen hurtigt installeret, da hun tidligt måtte erkende, at spisebordet var for højt til at bruge som arbejdsbord.
En dag om ugen forlader hun dog hæve-sænkebordet i de hjemlige omgivelser. I hendes afdeling har de nemlig lavet en lokalaftale om, at alle møder ind om torsdagen for at opretholde de sociale relationer.
- Vi skal ikke have et syn på hinanden, hvor det er rigtigt at arbejde på kontoret og forkert at arbejde hjemme. Det må ikke ske, siger Helle Nielsen.
Når Helle Nielsens afdeling ikke mødes fysisk, så laver de for eksempel pizza sammen over Teams, mens de i andre afdelinger i Energinet har holdt sommerfest over Teams.
Fordele opvejer ulemper
Netop følelsen af isolation, mistet arbejdsværdi og begrænset adgang til teknik og udstyr, er nogle af de generelle ulemper ved hjemmearbejde. Det fortæller Christine Ipsen, der er forsker ved DTU, og i samarbejde med en række medforfattere, har udgivet undersøgelsen seks fordele og ulemper ved hjemmearbejde under covid-19.
- Vi er ret udfordret af isolation i Danmark. Vi motiveres af vores forhold til vores kolleger, siger Christine Ipsen og forklarer, at det er særegent for Danmark, at arbejdspladsen i høj grad også er et socialt fællesskab.
Fordele som bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, større effektivitet, mere selv-ledelse og altså bevægelse i Helle Nielsen tilfælde, vejer dog tungest for langt de fleste af HK Privats medlemmer. I en undersøgelse foretaget af Epinion for HK Privat i foråret 2021 svarede 50 % af medlemmerne, at de håber, at de kan arbejde mere hjemme, end de gjorde før corona.
Khalid Azhoum på kontoret. Foto Simon Læssøe
Hos Falck var medarbejderne i Falck Global Assistance, der sørger for lægehjælp og assistance til rejsende, en anden af de grupper, der pludselig blev sendt på hjemmekontor under corona. Ligesom i Energinet har de her taget konsekvensen af de gode erfaringer og lavet en aftale om, at medarbejderne kan arbejde enten hjemmefra eller på kontoret - alt efter, hvad der passer dem bedst. En gang hvert halve år tager medarbejderne så fordelingen af deres tid på henholdsvis hjemmekontor og i Sydhavnen op til revidering.
Khalid Azhoum er en af de medarbejdere i Falck Global Assistance, der hurtigt fandt ud af, at hjemmearbejde slet ikke fungerede for ham. Under corona kom han derfor hurtigt tilbage på kontoret, og her har han valgt at blive modsat flere af hans kolleger.
- Til at starte med skulle vi lige finde ud af, hvordan vi skulle kommunikere med dem, der sad hjemme, for vi sparrer altid meget med hinanden på kontoret, siger Khalid Azhoum.
For at sikre, at medarbejdere derhjemme ikke bliver glemt, har de aftalt at holde daglige digitale morgenmøder mellem alle medarbejdere. Kommunikationsopgaver i løbet af dagen bliver også løst over Teams.
- Det er som at have mine kollegaer omkring mig, fordi det går så hurtigt,« siger Khalid Azhoum.
Berit Schilling. Foto: Simon Læssøe.
Ligesom i Energinet er der også i Falck fokus på at fastholde det sociale. Derfor overvejer de nu at skrue op for mængden af arrangementer. Det er også i overvejelsesfasen, om de for eksempel skal indføre et krav om delvis mødepligt, modsat Energinet, hvor det altså har været op til afdelingerne selv at bestemme.
Og står det til Berit Schilling, som er fællestillidsrepræsentant for medlemmerne i HK Privat i Energinet, kommer virksomheden heller ikke til det. Det skal i stedet være helt op til medarbejderne selv, ligesom i Helle Nielsens afdelings tilfælde.
- Hvis jeg skal give ét godt råd, så er det: stol på dine medarbejdere, for hvis du giver dem rammerne så kan og vil de løfte opgaven, siger Berit Schilling.
Kræver tæt samarbejde
Hos både Falck og Energinet har det krævet et tæt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter at få de fleksible aftaler, hvor de enkelte medarbejderes synspunkter inddrages, på plads.
Claus Rostgaard, Falck. Foto: Simon Læssøe
Claus Rostgaard, fællestillidsrepræsentant for HK’erne i Falck, oplevede, at det var svært i starten, hvor ledelsen var presset og måske ikke havde så meget tid til at inddrage tillidsrepræsentanterne i beslutningsprocesserne, men det ændrede sig efter flere snakke.
- Vi har som ledelse og tillidsrepræsentanter opnået nogle resultater, som vi ikke kunne have opnået hver for sig. Begge parter har indset, at fordelene ved at have det samarbejde er helt enormt, siger Claus Rostgaard.