Chefgruppens formand har ordet
Jette Delfs Clausen er formand for HK Kommunal Chefgruppens bestyrelse. I dette debatindlæg kommer hun med bud på hvordan de kommunale og regionale chefer og ledere bedst får indarbejdet de mange nye vaner og erfaringer corona-tiden gav.
Mens corona stod på, skortede det ikke på debat om, hvordan verden ville se ud på den anden side af pandemien. Også de store forandringer i vores arbejdsliv og opgaver blev endevendt i artikler og webinarer om corona-ledelse. New Normal blev et begreb, vi som ledere forberedte os på. For hvordan skulle vi styre og lede et arbejdsliv for os selv og vores medarbejdere, når døren til arbejdspladsen igen ville stå åben?
Nu er vi i fuld gang. Og må konstatere, at mange arbejdspladser forlanger fuld tilstedeværelse. Udover, at det faktisk overrasker mig meget, er jeg også rigtig ærgerlig. For hvad blev der af al den snak om hybridledelse, bedre work-life-balance, tillid til selvledelse osv. – alt sammen i lyset af de rigtig gode erfaringer, omstillingen under corona viste os: Holdånd, lavt sygefravær, høj effektivitet i kerneopgaven, fortrolighed med virtuelle mødeformer osv.
Skal ikke bare hive proppen ud af karret
Er vi her i starten af efteråret bare ved at hælde det hele ud med sommerens badevand? ”Vi ser lige tiden an”, lyder meldingen fra chefen, og så gør man som før corona. Alle møder ind. Hjemmearbejdsdage er igen et frynsegode, der skal forhandles om.
Men – i min optik er vi nødt til at flytte os som ledere. Fordi medarbejderne i den grad har flyttet sig. De har oplevet og erfaret, at større fleksibilitet i det daglige arbejde kommer de fleste rigtig godt til gavn. Og som ledere har vi også lært, hvad vi skal være opmærksomme på, når medarbejderne sidder hjemme bag skærmen: Det sociale liv på arbejdspladsen skal bevidst prioriteres. Og udviklingsprojekter kræver tilstedeværelse i et vist omfang, fordi kreativiteten trives bedst face to face.
Men helt ærligt: Er det ikke noget, vi kan planlægge os ud af? Så vi i stedet for at rulle al den gode læring fra corona tilbage til nul, gør forsøget med at arbejde hybridt og virtuelt i det omfang, det giver mening for medarbejdere og opgaver. For det må heller aldrig blive en one size fits all.
Vil gerne møde ind - fleksibelt
Som minimum mener jeg, at vi skylder vores medarbejdere, som var utroligt ledelsesfleksible under corona, at høre dem, hvordan de selv oplever, at de bedst kan løse deres arbejdsopgaver – under hensyntagen til bl.a. den sociale sammenhængskraft og udviklingen af arbejdspladsen. En ansvarlighed vi også til fulde så hos dem under corona. Og faktisk er min personlige erfaring, at de fleste medarbejdere gerne vil tilbage til arbejdspladsen – de ønsker bare også at få fleksibiliteten med sig. Og kende rammerne for, hvad de kan og må.
Så et sted at starte kunne være at se på opgaverne: Hvad er muligt og hensigtsmæssigt med netop din opgaveportefølje? Hør i de enkelte teams – hvad passer bedst hos jer? Hvem skal være til stede hvornår, hvordan tilgodeser vi bedst tværfagligheden og samarbejdet i og ude af huset osv. Eller med andre ord: Almindelig sund fornuft i ledelse.
Gentænk også mødestrukturen
Vi kan også med fordel gentænke vores mødestruktur. I stedet for, at seks mennesker myldrer ind i et mødelokale og kigger op på en storskærm, hvor den syvende deltager toner frem, kunne vi gentænke måden at mødes på. Eksperimentere med at sætte nye rammer op.
Hæver vi os op i den berømte helikopter, er jeg også overbevist om, at en fleksibel og hybrid arbejdsform er et parameter for både at tiltrække nye medarbejdere og fastholde dem, vi har. Hvem husker ikke den omtale, Odsherred Kommune fik, da de som den første offentlige arbejdsplads indførte firedages arbejdsuge længe før nogen havde hørt om corona …?
Vær modig og eksperimenter!
Så – kom nu! Hold fast i al den gode corona-læring. Vær modig, eksperimenter og forsøg jer frem, inden I træffer nagelfaste beslutninger om, hvordan arbejdslivet version 2.0 skal se ud. Hvis vi skal fastholde fremtidens medarbejdere, er vi nødt til at tage deres ønsker og behov alvorligt.