Ansattes adfærd og handlinger på Facebook giver endnu engang anledning sag om fyring – alene på grund af en emoji.

Og endnu engang er hensynet mellem ytringsfrihed og hensynet til arbejdsgiver til debat.

En medarbejder i et sikkerhedsfirma havde reageret med en ”grinende smiley” på et opslag om brand på en muslimsk gravplads.

Blev anmeldt af borger

Medarbejderen blev samme dag kontaktet af en kvinde over messenger, der skrev: ”Arbejder du som vagt og samtidig synes det er sjovt der har været brand i den muslimske gravplads!!?”

Manden svarede kvinden, at han havde trykket forkert, og at det skulle have været en ”ked af det smiley”, og at han ikke havde haft til hensigt at træde på nogen, hvorefter han ændrede den pågældende emoji – men der havde kvinden allerede henvendt sig til virksomheden med episoden.

Det fik virksomheden til at bortvise medarbejderen for at udvise en adfærd, der ikke var i overensstemmelse med virksomhedens værdier og politikker.

KUN en emoji

Men nu har Opmanden i faglig voldgiftssag afgjort, at bortvisningen ikke var berettiget.

I kendelsen lagde Opmanden vægt på to omstændigheder.

Medarbejderens Facebook-profil var godt nok offentlig og kunne ses af enhver. ”Grine-smileyen” måtte også opfattes som, at han fandt det positivt, at der havde været en brand på den muslimske gravplads, og det kunne ifølge opmanden skabe utryghed og mistillid til, at medarbejderen kunne arbejde som vagt på en betryggende måde.

Til gengæld var det afgørende for opmanden, at der kun var tale om én smiley. Derudover var medarbejderens eneste forbindelse til virksomheden på Facebook, at man af medarbejderens profil kunne se, hvor han var ansat, og at han tidligere havde delt virksomhedens rekrutteringsopslag.

SoMe i fritiden kan have konsekvenser

Opmanden fandt derfor, at han ikke havde misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at det kunne begrunde en bortvisning.

Pointen fra advokatfirmaet Bech-Bruun, som omtaler sagen, at der altså er tale om samlet vurdering, hvor rækken af omstændigheder kan ses som plusser og minusser i det samlede regnestykke.

Men at kendelsen understreger, at selv en medarbejders private ytringer foretaget på de sociale medier i fritiden kan få ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderen – alt efter de nærmere omstændigheder.