Omkring 91 procent af de offentlige myndigheder har planer om at indføre kunstig intelligens. Alligevel er det et markant fåtal af dem, der har tænkt sig at udarbejde etiske retningslinjer, når de anvender kunstig intelligens til blandt andet sagsbehandling og borgerprofilering.

Det skriver Politiken på baggrund af en rapport fra Dansk IT og konsulentvirksomheden Rambøll, der offentliggøres torsdag.

Kun 13 procent af de offentlige myndigheder planlægger at udforme etiske retningslinjer for deres brug af algoritmer. Imens har kun 6 procent tænkt sig at lave retningslinjer for brugerprofilering. 

Etik og AI skal følges ad

Det er især kommunerne, der gør brug af kunstig intelligens. Her bruges kunstig intelligens på forsøgsbasis til blandt andet at beregne borgers risiko for langtidsledighed. Men teknologien kan også bruges til at lette og effektivisere administrative opgaver.

Dog er det ifølge Rikke Hvilshøj, direktør for brancheorganisationen Dansk IT, essentielt at etik og kunstig intelligens følges ad. 

Samtidig er ansvaret for, at myndighederne kun i et begrænset omfang tænker etik ind i deres arbejde med kunstig intelligens, i sidste ende politisk.

- Rapporten sender et budskab til politikere, som ikke har ment, at det var deres bord. Det er det nu, siger hun til Politiken.

Kritik af uigennemsigtighed

Institut for Menneskerettigheder har tidligere rejst skarp kritik af myndighedernes brug af kunstig intelligens. En del af kritikken gik blandt andet på, at der ikke var nok gennemsigtighed for borgerne i forhold til, hvilke typer algoritmer der blev brugt i sagsbehandlingen.

Derudover pointerede Instituttet, at det offentliges brug af profileringsmodeller, der beregner en borgers risiko for langtidsledighed i værste fald kan ende med at diskriminere.

Det skyldes, at profileringsmodellerne lægger vægt på og bruger borgerens etnicitet, når den skal beregne sandsynligheden.

- Forbuddet mod diskrimination er en af de mest grundlæggende menneskerettigheder, vi har. Derfor er det også meget problematisk, at den her risiko for diskrimination er til stede i kommunernes sagsbehandling, fortalte Marya Akhtar, der er jurist og chefkonsulent på Institut for Menneskerettigheder tidligere til HK Kommunal.