Specialenheden og kontrolgruppen i Odense Kommune arbejder med at afsløre socialt bedrageri.
I et brev til Retsudvalget i Folketinget om problemer i deres arbejde peger enheden på 6 aktuelle udfordringer.
Her kommer fire af dem.
Borgere uden e-boks eller kendt adresse
Arbejdet besværliggøres når borgere udebliver fra en jobsamtale eller beskæftigelsesfremmende tilbud - og skal have en sanktion for det - er det ikke muligt at sende partshøring til borgeren, hvis borgeren både er fritaget for e-boks og har ukendt adresse.
Ankestyrelsen vil ofte vægte det til borgerens fordel, at der ikke har været mulighed for at afgive forklaring i forbindelse med partshøringen.
Et forslag fra Odense lyder, at disse borgere skal møde et antal gange om måneden på kommunen med henblik på at afhente breve, indkaldelser mv., så der sikres en kontinuerlig kontakt til borgeren.
Kriminelle i kolonihaver
Bandekriminelle og deres følgere bruger kolonihaver som afsæt til salg af stoffer og socialt bedrageri, ligesom der er utryghedsskabende adfærd, interne låne- og lejeaftaler af kolonihavehuse i strid med vedtægter med videre. Det betyder, at der er usikkerhed om, hvem der egentligt bor og opholder sig der.
Problemet er, at planloven giver få kontrolmuligheder eller sanktionsregler og CPR-loven har forrang for Planloven og vedtægter. Hvis en kriminel borger opholder sig ulovligt efter planlov og vedtægter i kolonihaven, skal vedkommende være registreret der i Folkeregisteret. Forvaltningen ønsker værktøjer og lovgivning, der kan presse de kriminelle ud af kolonihaverne.
Ankestyrelsen er for godtroende
Selvom kommunen via politiet eller SØIK kan bevise store, atypiske og uforklarlige pengeoverførsler får det ikke indflydelse på borgerens kontanthjælp, fordi Ankestyrelsen træffer ubegribelige afgørelser omkring formue og indtægtsregler.
Hvis borgeren fx forklarer, at pengene stammer fra et lån fra en gammel bedstemor, og den begrundelse lægger Ankestyrelsen til grund som sand. Derved bliver kommunens afgørelser om stop for ydelser og tilbagebetaling tit omstødt.
Adgang til konto i sager om korrekt bopæl
Hvis en kommune mistænker, at en person ikke bor og opholder sig på den adresse som står i Folkeregisteret, skal kommunen undersøge det, også hvis det handler om udlandet.
Hvis man havde mulighed for at få oplysninger hos banken om borgerens kontobevægelser i udlandet, ville det kunne bevisbyrden i sagerne om korrekt bopælsregistrering.