EU Kommissionen har de sidste år haft fokus på, at løndumping i Europa skal stoppes. I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen i efteråret 2020 et forslag om et rammedirektiv, der har til formål at bekæmpe løndumping gennem en fælles europæisk lovgivning om mindsteløn.

Initiativet skal støtte medlemslandene til at sikre, at alle lønmodtagere har adgang til en værdig mindsteløn - enten gennem kollektive aftaler eller gennem lovgivning. 

Lovgivning mod mindsteløn fjerner ikke løndumping

HK og resten af den danske fagbevægelse deler vi bekymringen for de mange lønmodtagere i Europa, som ikke kan leve af deres løn. Det er et kæmpe problem, som der skal gøres noget ved. Men en EU-mindsteløn er ikke den rigtige vej at gå. Snarere tværtimod.

De fleste EU-lande har allerede lovbestemte mindstelønninger, uden det har en positiv effekt på lønniveauet for de lavestlønnede. Hvis disse lande ønsker højere mindstelønninger gennem lovgivning, er de i deres gode ret til at sætte den op nationalt. Et EU-mindstelønsdirektiv risikerer derimod at sætte en kæp i hjulet på over 120 års tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler sig frem til de vilkår, der skal gælde på arbejdsmarkedet – en tradition, der gang på gang viser sit værd ved at resultere i de bedste løn- og arbejdsvilkår i Europa.

Jeg er bange for, at politisk indblanding i fastsættelse af løn vil underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, og alle de positive effekter den har haft på samfundet i årtier.
- Mads Samsing, Forbundsnæstformand, HK Danmark

Hvad arbejder hk for?

HK står sammen med FH og resten af den danske fagbevægelse i spørgsmålet om mindsteløn. Andre lande misunder vores arbejdsmarkedsmodel - og med god grund. Løsningen på problemet skal i stedet findes gennem: 

  • Kollektive forhandlinger
    De lande, der har de højeste bundniveauer for lønninger er de lande, hvor det er arbejdsmarkeds parters opgave at forhandle lønforhold. Derfor skal vi understøtte andre landes faglige organisationer i at få skabt gode rammer og forudsætninger for at forhandle kollektive aftaler på plads om løn- og arbejdsvilkår.

Der skal i samme ombæring lægges pres på de medlemslande og virksomheder, der ikke bidrager til at sikre rammerne for kollektive forhandlinger. Det kan bl.a. ske gennem: 

  • Bekæmpelse af union busting
    Vi skal arbejde for initiativer, der styrker organiseringsgraden, understreger retten til at indgå i kollektive forhandlinger og bekæmper de mange union-busting-taktikker vi ser i disse år, og som har til formål at træde arbejdstagernes faglige rettigheder under fode.
  • Revision af udbudsdirektivet
    Der bør indføres krav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler og overenskomstdækning for alle offentlige leverandører.