Coronatest har fyldt enormt for skolesekretærer

- Vi havde fx en 2. klasse med fire positive tests, og så var det bare om at ringe rundt til alle forældre i klassen og forberede nul-dags-test. Det tog faktisk en halv dag.

Sådan lyder det fra Tove Kjølhede, skolesekretær på Aalestrup Skole i Vesthimmerlands Kommune, når hun skal give et billede af, hvad opgaven med coronatest har betydet for arbejdsdagen.

Hvor langt de fleste andre kommuner har fået Falck til at stå for test, podning mv., så har ledelsen i kommunen ment, at det kunne skolerne godt klare – og den opgave er så landet hos skolesekretærerne i kommunen.

De ved ikke, hvor meget tid vi bruger

- Det har været en kæmpe opgave, og beskeden har været, at den skulle klares inden for vores normale arbejdstid. Men jeg tror simpelthen ikke, ledelsen har været klar over, hvad det indebærer at løse opgaven.

Opgaven har bl.a. bestået af podning, scanning af sundhedskort, indhentning af samtykke fra alle forældre, indtastning af testresultater til Sundhedsstyrelsen – og altså også kontakt til forældre og hele klasser ved positive tilfælde.

Der mangler virkelig anerkendelse af vores indsats

I Hedensted Kommune har man ladet en særlig gruppe af kommunalt ansatte tage sig af selve test- og podningsdelen, men derfor har det alligevel været en kæmpe ekstra opgave, kan skolesekretær på Stjernevejsskolen Birgitte Stærke fortælle.

- Jeg har talt op, at jeg har brugt i hvert fald 150 timer på at klare alle de administrative opgaver omkring testene. 

Ud over ofte at skulle sidde med ved selve test-delen, så har den helt store opgave været at planlægge og koordinere testene – fx hvilke klasser der ikke lige var til svømning i de to timer, hvor poderne havde meldt deres ankomst og sikre, at alle elever blev testet.

Et er selve ekstraarbejdet for Birgitte, men noget andet er manglen på anerkendelse for den indsats.

- Jeg synes for det første, vi burde honoreres økonomisk for de mange ekstra timer, som bare er blevet lagt ned over os over nærmest et helt år, uden de sædvanlige opgaver er blevet mindre, men derudover sårer det mig, at vi som faggruppe er overset. Det er ikke os, der bliver nævnt i taler og får tak. Ikke at få den anerkendelse frustrerer mange oplever jeg, lyder det fra Birgitte Stærke.

Karen Brøndsholm, arbejdsmiljøkonsulent i HK Kommunal siger om den hårde belastning af skolesekretærerne det seneste år, at anerkendelse er vigtig, men at det også er vigtigt, at ledelsen ikke bare lader medarbejdere knokle løs i en lang periode uden mulighed for reel restitution.

- En ledelse skal altid sikre sig, at medarbejdere ikke bare måned efter måned skal klare mange ekstra opgaver uden at man diskuterer om visse opgaver skal nedprioriteres, på stand-by, kan klares af andre eller om overarbejde og flextimer bare hober sig op. Det er noget vi vil drøfte med såvel arbejdsgivere som HKs afdelinger og tillidsvalgte, så der kommer ekstra fokus på, at de problematikker håndteres hos alle vore faggrupper, som har ydet en ekstra indsats som følge af corona.