Interessetimer: I strid med overenskomsten

Bliver du ekstra på dit arbejde for at lukke opgaver, eller skal du deltage i produktdemonstrationer uden løn?
Illustration: Tone Thoresen/Koalitionen.dk

 

Hvornår er noget arbejdstid, og hvornår er noget blot et tilbud fra din arbejdsplads om at deltage i et socialt arrangement ganske frivilligt?
Det er en gråzone, faglig sekretær i HK Handel, Lisbeth Nørremark, udmærket kender til, når hun kører sager for medlemmer, der har arbejdet mere, end de har fået løn for.

For nogle handelsansatte er invitationer til produktdemoer, personalemøder eller lignende, hvor man som medarbejder ikke får løn for at deltage, ikke usædvanligt. Men selvom noget er helt frivilligt på papiret, er det ikke ensbetydende med, at det reelt også er det. Og det er et problem, mener Lisbeth Nørremark.

- Produktdemoer er f.eks. en gråzone, da de ofte bliver tilbudt som frivillige at deltage i. Men når arbejdsgiveren klart forventer, at du som medarbejder deltager, eller det er en forudsætning for, at du kan passe dit arbejde ordentligt, så er det en del af din arbejdstid. Det kan f.eks. være leverandørkurser, hvor du bliver guidet i, hvordan et produkt, du er ansvarlig for, skal anvendes. I sådanne sager vil der som hovedregel være tale om efteruddannelse, og det tæller som en del af arbejdstiden. Er du i tvivl, så vend det med din arbejdsgiver, siger hun.

Det lægger et pres på medarbejderne

- Lisbeth Nørremark, faglig sekretær

På nogle arbejdspladser ligger det også i kulturen, at man bør dukke op til frivillige arrangementer, selvom det ikke er et krav. Også det kan være en gråzone:

- Det lægger et pres på medarbejderne. Hvis man er i tvivl, skal man spørge sig selv: Er det her et arrangement, jeg bare kan komme til i min fritid, hvis jeg har lyst, eller er der en klar forventning om, at jeg dukker op? Hvis det er sidstnævnte, bør du tage en snak med din arbejdsgiver og få lavet en forventningsafstemning, som sikrer, at det tæller som en del af arbejdstiden og dermed indgår i din arbejdsplan.

Dårlig planlægning er ingen undskyldning

I forbindelse med f.eks. personalemøder, butikkernes åbnings- og lukketider, regnskaber, der skal lukkes eller lignende, ser Lisbeth Nørremarks også sager, hvor der bliver lagt ekstra arbejde uden løn. Typisk er der ikke sat tid af i arbejdstidsplanen til mødet, til at få talt kassen op, konteret de ekstra bilag, eller gjort klar til næste dag. Blandt elever er det også udbredt, at der lige bliver lagt ekstra arbejdstid oveni for at gøre et godt indtryk.

- Det er arbejdsgiverens ansvar at lave klare retningslinjer for, hvad man skal gøre, hvis arbejdstiden trækker ud. Hvis din chef har givet udtryk for, at du først kan gå, når du er færdig, skal du have løn, også selvom det går ud over din almindelige arbejdstid, siger Lisbeth Nørremark.

Det samme gælder, hvis arbejdspladsen har en app, som man forventer medarbejderen tjekker for at blive opdateret på tilbud og nye tiltag:

- Hvis det forudsættes, at du som en del af dit arbejde bruger tid på app’en, så skal der afsættes tid til dette i løbet af din arbejdsdag.

Din chefs ansvar - og dit

Det er arbejdsgiverens ansvar at registrere arbejdstimer. Men som medarbejder har du også et ansvar.

- Vi ser med alvor på de sager, hvor der er afvigelser mellem den reelle arbejdstid, og det arbejdsgiveren har registreret som arbejdstid. Men problematikken går begge veje. Hvis man er den pertentlige type, der ikke holder fyraften, før alle opgaver er løst, men heller ikke er blevet bedt om at blive efter arbejde, er det en god idé få afklaret med sin chef, om der skal skrives arbejdstimer på for den ekstra tid, man er på arbejde, eller om man i stedet skal gå til tiden, siger Lisbeth Nørremark.

Sådan er reglerne for overarbejde 

Arbejder du mere end normal arbejdstid, er det overarbejde. Se reglerne her, hvis du er: