HK Stat-formand Rita Bundgaard mener, at tænketanken Krakas analyse af de offentligt ansattes lønregulering er baseret på gætværk. Foto i collage: Mikkel Østergaard.
8.000 kroner mere om året til fængselsbetjentene. 11.000 ekstra til sygeplejerskerne. 5 milliarder kroner mere til alle de offentligt ansatte i Danmark. Så mange penge ville der være at hente, hvis bare stat, regioner og kommuner brugte en anden måde at opgøre lønudviklingen end i dag.
Det mener i hvert fald tænketanken Kraka i en ny analyse. Dagbladet Politiken skriver på sin forside 31. januar 2022 om analysen under overskriften Offentligt ansatte er sakket 5 milliarder bagud på lønnen (kræver abonnement).
Indeks afgørende for regulering af løn
Kraka har set nærmere på reguleringsordningen. Det er den, som sørger for, at statsansatte og andre offentligt ansattes lønninger udvikler sig nogenlunde i takt med lønnen på det private arbejdsmarked. Reguleringen sker i dag på baggrund af tal fra det såkaldte implicitte lønindeks, som har været i brug siden 1984.
Brugte man i stedet det nye standardberegnede lønindeks - konkluderer Kraka - ville der altså være 5 milliarder mere i løn til de 800.000 offentligt ansatte om året. I 2019 lancerede Kraka en lignende analyse med et tilsvarende resultat.
Ikke så enkelt
Så er det vel bare om straks at skifte til det nye og mere givtige indeks? Så kan også HK’erne i staten måske få nogle velfortjente ekstra penge ind på kontoen hvert år? Svaret er desværre, at så enkelt forholder det sig ikke. Det forklarer HK Stats formand, Rita Bundgaard, som også er de statsansattes chefforhandler, når der skal forhandles ny overenskomst.
- Spørgsmålet om valg af lønindeks er velkendt og bliver løbende diskuteret af os, der forhandler overenskomster og dermed lønudvikling med de offentlige arbejdsgivere. Kraka gætter og gør sig efter min mening nogle ret spekulative betragtninger om, hvilke lønstigninger der ville være forhandlet, hvis lønmodtagere og arbejdsgivere ved de seneste overenskomstforhandlinger havde brugt det standardberegnede lønindeks, siger Rita Bundgaard.
- I Centralorganisationernes Fællesudvalg, som forhandler løn for alle statens ansatte, prøver vi at handle ud fra fakta. Og for at få fakta om der her ting, har vi sammen med vores arbejdsgivermodpart iværksat en analyse med hjælp fra Danmarks Statistik. Her ser vi i fællesskab på, hvilket lønindeks der fremadrettet giver et mere korrekt grundlag for at beregne reguleringsordningen, forklarer HK Stat-formanden.
Ifølge Rita Bundgaard arbejder CFU benhårdt på at få analysen færdig inden overenskomstforhandlingerne i 2024. Analysen og de efterfølgende forhandlinger med de statslige arbejdsgivere vil vise, om det vil give mening for de statsansatte at bruge det nye lønindeks, tilføjer hun.
Rita Bundgaard mener, at det ville være at gamble med pengene, hvis de faglige organisationer tog et nyt lønindeks i brug uden at vide, hvordan det ville påvirke lønudviklingen.
- De statslige medlemmers lønudvikling er for vigtigt til, at CFU igangsætter noget så vitalt uden at kende konsekvenserne, siger hun.
Også en sag for ansatte i kommuner og regioner
Også Mona Strib, formanden for forhandlingsfællesskabet for de 500.000 ansatte i regioner og kommuner, ønsker, at reguleringsordningen skal ’fungere på et retvisende grundlag.’ Hun siger til Politiken, at også Forhandlingsfællesskabet sammen med arbejdsgiverne har bestilt en grundig analyse af det standardberegnede lønindeks hos Danmarks Statistik.
I samme artikel stiller arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus Flemming Ibsen spørgsmålstegn ved, om der er penge at hente på den lange bane ved at skifte indeks:
- Jeg kan godt forstå, at fagforbundene er meget interesserede i at få at vide, hvad det nye lønindeks kan gøre for dem. Potentielt kan det give pote fremover for dem, og jeg ved, at det er noget, man i dele af fagbevægelsen har meget store forhåbninger til. Spørgsmålet er, om det på meget lang sigt vil have stor effekt, siger Flemming Ibsen til avisen.
Højtlønnede kan skrue indeks i vejret
Reguleringsordningen justerer en gang om året de statsansattes aftalte lønstigninger. Lidt op eller lidt ned – kort fortalt afhængig af, om lønnen er steget mere på det statslige arbejdsmarked end på det private. Eller mindre. Umiddelbart et enkelt system. Men måden, lønudviklingen bliver gjort op på, kan give problemer særligt for de laverede lønnede grupper. Statistikken viser nemlig kun, hvor meget den samlede lønudgift er vokset.
Når der kommer flere ansatte med en højere løn på en arbejdsplads, vokser de samlede udgifter til løn. Og den stigning siger ikke noget om, hvor meget den enkelte medarbejders løn er steget i en bestemt periode. Men det er den samlede stigning som afgør, om reguleringen trækker fra eller lægger til. Det problem påpegede rigsstatistiker Jørgen Elmeskov i 2017, hvor den daværende innovationsminister Sophie Løhde op til OK18 talte om, at de statsansatte havde holdt ’lønfest’. En fest, som de færreste HK’ere følte, at de havde været med til.