Som noget nyt uddeler HK Sjælland en håndbog til elever og praktikanter inden for HK Stat og HK Kommunal, der snart er færdige med deres uddannelser. 

Bogen indeholder forskellige emner, der kan være gavnlige for nyuddannede. 

- Ideen med håndbogen er, at eleverne skal have den et stykke tid før, de bliver udlært. De kan så bruge den dels som værktøj til for eksempel jobsøgning, siger Christine Bruun, ungdomskonsulent i HK Sjælland. 

Håndbogen indeholder også andre emner, der lægger op til refleksion og gode minder fra elevtiden. For eksempel afsnittene 'gode råd fra kollegaer' og 'det bedste ved min elevtid'. Der er også en gave i mappen fra ALKA inde i bogen. 

Se mere om medlemskab i HK for elever og studerende her

Et godt værktøj 

En af de første elever, som fik håndbogen, er Nanna. Hun er for nyligt udlært tandklinikassistent og arbejder nu ved den kommunale tandpleje i Næstved. Hun synes håndbogen er et godt påfund. 

- Jeg er rigtig glad for det som et værktøj, jeg kan bruge fremadrettet. Jeg kan især godt lide afsnittet med hjælp til jobsøgning. Det er en fed hjælp, også selvom man lige har fået et arbejde. Det er også en super fed ide, at få kollegaerne til at sætte ord på ens elevtid, siger Nanna.  

Nanna med elevmappen - håndbog for nyudlærte HK'ere.

Nanna står her med håndbogen for nyuddannede. Håndbogen skal være en værktøjskasse til de nyuddannedes fremtidige arbejdsliv.  Foto: Christine Bruun.