Din løn stiger med tæt på 2 procent fra april

Der var lagt op til en samlet stigning til alle på 1,55 procent fra 1. april, men der bliver tale om et løft på 1,78 procent. Det hænger sammen med, at reguleringsordningen giver et plus på 0,59 procent i stedet for de skønnede 0,36 procent. Og det hænger igen sammen med, at lønningerne på det private arbejdsmarked er steget lidt mere end ventet – og at de statsansattes lønninger er steget lidt mindre end ventet. Sådan er mekanikken i reguleringsordningen. Stigningen gælder de HK-grupper, der er omfattet af CFU-forliget, og ikke dem, der har egen overenskomst, fx DR.

Det er statistikken for lønudviklingen i 3. kvartal 2021, der er brugt til at beregne, hvad reguleringen udmønter til de statsansatte fra april 2022. 

Største løft venter forude

Stigningen 1. april er den tredje i den 3-årige overenskomstperiode. Lønnen steg første gang for snart et år siden med 0,8 procent. I oktober 2021 blev der lagt 0,3 procent mere til. Det samme sker til oktober 2022. Overenskomstperiodens største aftalte stigning falder med virkning fra 1. april 2023, hvor der venter et løft på 1,48 procent til alle. Hertil kommer reguleringsordningen. Den er skønnet til at give 0,27 procent i 2023. Hvor stor stigningen faktisk bliver, afhænger igen af, hvordan det går med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Priser er røget i vejret

Siden forhandlerne indgik forlig om overenskomsten i 2021, er priserne steget langt mere og hurtigere end i mange år. I november 2021 var priserne 3,8 procent højere end året forinden. Strøm og brændstof er den store skurk i det regnskab. Præcist hvordan inflationen kommer til at påvirke lønudviklingen på det private arbejdsmarked, er uvist. Men det står klart, at lønstigningerne på det private område har taget fart på det seneste.

I 3. kvartal 2021 er lønstigningstakten oppe på over 3 procent. Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings konjunkturstatistik. Og Finansministeriet har allerede justeret det skøn over lønudviklingen, som de bruger ved indgåelse af forlig på de offentlige områder – det er fx staten. Nu regner Finansministeriet med, at de private lønninger stiger med 2,8 procent i 2022 mod tidligere kun 2,6 procent.

Holder tallene, kan det udløse en regulering til de statsansatte i 2023 – hvis ikke deres løn i samme periode stiger hurtigere end forudsat. Det kan fx ske, hvis mange stiger i løn takket være anciennitet eller som resultat af lokale forhandlinger om tillæg. Også ændringer i sammensætningen af de forskellige personalegrupper har betydning for den samlede lønudvikling. I 2024 venter forhandlinger om nye overenskomster for alle statsansatte.