Tove Larsen måtte have hjælp af familie for at klare sine arbejdsopgaver, som langt oversteg, hvad der var aftalt i hendes fleksjob. Foto: Kåre Viemose
Egentlig var hendes job værtinde. Det vil sige i det store hele at sige ”pænt goddag” og ”farvel og tak” til publikum ved de arrangementer, som Lille Skole for Voksne i Nordjylland udbød i lokalområdet. Samt at sikre sig, at den optrædende havde, hvad han eller hun skulle bruge før, under og efter arrangementet.
Aftalen var 10 timer om ugen i et fleksjob som kulturmedarbejder. Men det viste sig hurtigt, at der var langt flere opgaver, end hun kunne nå inden for det aftalte timetal. Og inden for rammerne af de skånebehov, som var blevet aftalt. Det fortalte Tove Larsen sin chef løbende. Og ved et møde i januar 2020, et halvt år efter sin ansættelse, sagde hun direkte, at hun ikke kunne holde til det – og at arbejdsgiveren var nødt til at overholde hendes skånebehov.
En måned senere blev hun afskediget. Men det forløb var i strid med forskelsbehandlingsloven. Det slog retten i Aalborg fast i december sidste år. Og Lille Skole for Voksne, som en del af Sind Skolerne Nordjylland blev dømt til at betale Tove Larsen 190.000 kroner i godtgørelse, svarende til seks måneders løn. Dertil kommer en godtgørelse på 10.000 kr. for mangler i ansættelseskontrakten.
- Arbejdsgiveren bliver dømt, fordi de slet ikke undersøgte, om det var muligt at tilpasse hendes arbejde, så det fx passede til den aftale om 10 timer om ugen, som de selv havde skrevet under på. Men i stedet vælger at afskedige hende, forklarer Daniel Bendix Nielsen, der er advokat i HK og har ført sagen for Tove Larsen.
- Ja, de anerkender slet ikke præmissen. De mente sagtens, at hun kunne klare at arbejde mere end 10 timer, fordi hun tidligere i sit arbejdsliv var blevet godkendt til 20 timer om ugen. Men sådan fungerer det altså ikke. Handicap er en foranderlig størrelse, hvor ens arbejdsevne tit forværres, og så afhænger det også af det konkrete job. Det er den aftale, der bliver indgået for det konkrete job, som en arbejdsgiver skal overholde.
Arbejdsopgaver langt ud over de 10 timer
Det er rigtig nok, at Tove Larsen tidligere har kunnet arbejde flere timer. Hun blev første gang tilkendt fleksjob for 23 år på grund af følger af hybermobile led. Siden er blandt andet en diskusprolaps og skulderoperationer stødt til.
Hun har som sagt tidligere i sit arbejdsliv været godkendt til 20 timer om ugen. Men i forbindelse med det konkrete job blev hun vurderet til 10 timer om ugen. Derudover blev der aftalt yderligere skånebehov om ingen tunge løft og varierede arbejdsstillinger.
Men virkeligheden blev op til 25 timers overarbejde om måneden, som hun fik stillet i udsigt, at hun kunne afspadsere senere. Og arbejdsopgaver, som lå langt ud over, hvad hun blev ansat til. Det viste sig, at hun også skulle booke kunstnere og foredragsholdere, booke diverse steder til arrangementer, sælge billetter, stå for annoncering, producere og ophænge plakater og meget andet.
- Jeg fik ingen oplæring, og jeg havde ingen at sparre med undervejs. Når jeg prøvede at sige fra, fik jeg bare at vide, at det altså var det, jeg var ansat til, og at jeg havde sagt, at jeg sagtens kunne klare det. Men det passede jo ikke, for det hang slet ikke sammen med mine skånebehov og det antal timer, som jeg var ansat til, fortæller Tove Larsen, der ret hurtigt indgik en aftale med arbejdsgiveren om at ændre kontrakten - uden om jobcentret - til 12 timer om ugen.
- Jeg arbejdede jo mindst 12 timer om ugen, og så ville jeg i hvert fald også have penge for det. Måske ville jeg kunne klare flere timer i et job i et helt roligt kontormiljø, men ikke som det her job var skruet sammen, hvor jeg var ude hver anden aften og selv skulle slæbe inventar og udstyr.
Arbejdet var alt for fysisk
Mængden og indholdet af arbejdet havde store omkostninger. Tove Larsen fik det fysisk dårligere og kæmpede undervejs og i perioden efter sin afskedigelse med både koncentrations- og hukommelsesbesvær.
- Jeg var vildt presset. Til et arrangement måtte jeg have både min søster og datter med for at hjælpe med at tjekke billetter, fordi jeg ikke kunne være tre steder på én gang. Og jeg måtte også ofte slæbe udstyr ved arrangementerne, selv om vi havde aftalt, at jeg ikke måtte lave tunge løft. Men jeg ville kunne klare det. Sådan er jeg nok bare som person. Så jeg tænkte hele tiden på, at jeg bare skulle forbi de sidste julekoncerter, så skulle det nok gå alt sammen, siger Tove Larsen.
Men det gjorde det ikke. Den lovede afspadsering efter det travle juleprogram var der pludselig ikke tid til. Og efter møder med blandt andet HK, endte hun altså med at blive sagt op. Lille Skole for Voksne hævdede i retten, at det var Tove Larsen selv, som havde bedt om at blive opsagt. Det holder skolen fast i.
På vegne af skolen skriver Knud Birk Pedersen, der var skoleleder, da Tove Larsen var ansat, i et skriftligt svar til HK Privatbladet: ”Det lykkedes åbenbart for Tove Larsen og HK-konsulenten at få dommeren til at tro, at Tove Larsen ikke selv havde bedt om sin opsigelse for at undgå at få karantæne, hvis hun selv sagde op. Havde Tove Larsen bare sagt sandheden, var Lille Skole for Voksne aldrig blevet dømt. Det gjorde hun så ikke, og vi tabte og har modtaget dommen og undres over Tove Larsen og HK’s moralske og etiske holdninger.”
Retten i Aalborg mente dog ikke, blandt andet på baggrund af mødereferater med jobcenteret, at der var bevis for skolens udlægning.
- Retten afviste klart, at Tove Larsen selv havde bedt om sin opsigelse. Men selv hvis retten skulle have givet Lille Skole for Voksne ret i deres udlægning af opsigelsen, ville skolen for mig at se stadig skulle dømmes for brud på forskelsbehandlingsloven, siger Daniel Bendix Nielsen.
- For hvis en fleksjobmedarbejder skulle blive presset til selv at sige op eller bede om at blive sagt op, fordi arbejdsgiveren ikke vil overholde de nødvendige skånebehov, så bryder de altså stadig reglerne.
I dag er Tove Larsen ansat i et fleksjob på 12 timer om ugen som administrativ medarbejder i den offentlige sektor.