Esbjerg Kommune har ansat bl.a. Lasse Sønderby Larsen (siddende) til kun at tge sig af MitID-henvendelser fra borgerne, fortæller hans chef Jan Mortensen (stående). Foto: Michael Drost-Hansen

Det var så en borger, der havde fået et brev fra Digitaliseringsstyrelsen om det nye MitID, og han kunne simpelthen ikke forstå, hvad han skulle gøre og hvordan. Derfor kom han her for at få hjælp.

Sådan lyder det fra borgerservicemedarbejder Lasse Sønderby Larsen om den 57-årige borger, som han netop har brugt cirka 30 minutter sammen med for at få ham genvalideret og hjulpet fra NemID til MitID.

Lasse Sønderby Larsen er en af de to nye medarbejdere, som borgerservice i Esbjerg Kommune netop har ansat for at kunne servicere det store antal borgere, som forventes at dukke op i borgerservice i løbet af foråret.

- Vi har rigtig, rigtig travlt, for vi går lige fra den ene borger til den næste. Heldigvis skal man bestille tid, så der ikke opstår lange køer, beretter Lasse Sønderby Larsen.

I andre kommuner er ventetiden imidlertid lang, helt op til flere uger, fortæller Jan Mortensen, kontorchef i borgerservice i Esbjerg Kommune.

- Og vi er nede på, at der højst er to dages ventetid på at få en tid, oplyser han.

FORDOBLING AF HENVENDELSER

At ventetiden er så kort, skyldes i høj grad, at borgerservice i Esbjerg Kommune har ansat to ekstra medarbejdere på fuld tid i en periode på et halvt år – samtidig med, at man har udvidet åbningstiden om morgenen, hvor der så kun betjenes henvendelser om MitID.

Vi er nede på, at der højst er to dages ventetid på at få en tid.
- Jan Mortensen, kontorchef i borgerservice i Esbjerg Kommune.
Prognoser fra Digitaliseringsstyrelsen viste nemlig, at man i borgerservice kunne forvente at få cirka 150 ekstra henvendelser pr. dag helt frem til 30. juni i år. Prognoserne var baseret på, at Esbjerg Kommune ved årsskiftet havde 18.000 borgere, som endnu ikke var migreret til MitID, og som forventeligt skulle have hjælp til det.

At det ikke var helt tosset set, viser statistikken fra de første uger i januar, hvor antallet af henvendelser steg støt uge for uge – med knap 250 i uge 4, som er en fordobling fra 126 i uge 2.

 

HVAD ER INTERNET OG APP?

At der ikke er tale om hurtige ekspeditioner, kan Lasse Sønderby Larsen fortælle alt om.

- Gennemsnittet for en ekspedition ligger nok på 20-30 minutter, men nogle af de helt tunge kan vare op til en time, fortæller han.

Lasse Sønderby Larsen kan groft sagt dele henvendelserne op i to grupper. Den første gruppe har teknologiforståelse, men kan alligevel ikke helt finde ud af det og er gået i stå.

Den anden grupper har ingen eller yderst sparsom teknologoforståelse, så der handler det om at forklare om app, websites, login og selvfølgelig forskellen mellem NemID og MitID.

- Der skal jeg virkelig sætte god tid af, understreger han.

Uanset gruppe – og alder i øvrigt – er en af de store opgaver den såkaldte genvalidering af borgere, hvor en meget stor del af dem bliver bedt om at legitimere, at de er den, NemID tror, de er.

Og nej, det handler ikke om at lange et gammelt gulnet personnummerbevis over skranken. Det er regulært en quiz. Endda en af de svære.

Sikkerhed i hele migreringen er vægtet meget højt.
- Lasse Sønderby Larsen, borgerservicemedarbejder i Esbjerg Kommune.
Baseret på oplysninger fra CPR-registret stiller Lasse Sønderby Larsen tre spørgsmål for genvalidering af NemID og fem spørgsmål ved oprettelse af MitID. De kan f.eks. lyde: “Hvor boede du for syv år siden? Hvilken dato har du bryllupsdag? Hvornår fylder din mor år? Hvem bor på samme adresse som dig? Hvad er din kones fødenavn?”

- Og der skal svares korrekt på alle fem. Hvis det ikke sker, skal borgeren igennem fem nye spørgsmål. Så man kan roligt sige, at sikkerhed i hele migreringen er vægtet meget højt, og så er omkostningen, at vi ikke kan nå at betjene så mange borgere på en dag, forklarer Lasse Sønderby Larsen.

 

FLERE OPGAVER FØLGER EFTER

Man skulle tro, at opgaven med MitID ville begynde at stilne af, efterhånden som flere blev migreret. Men for enden af den proces venter faktisk en række nye opgaver for borgerservice i relation til MitID.

En af dem handler om en række nye borgergrupper. En af dem er de unge ned til 13 år, en anden er udenlandske borgere, som kommer til Danmark for at studere eller arbejde, fortæller kontorchef Jan Mortensen.

- Sagen er, at vi skal udstyre dem med både NemID og MitID, fordi myndighederne har besluttet, at de to systemer skal køre parløb for en længere periode i 2022. Det er nemlig ikke alle steder, hvor MitID kan bruges som adgang, så derfor skal NemID stadig være en mulighed et stykke tid endnu, forklarer kontorchefen.

SIKKERHEDSTJEK AF BORGERE

En af de andre fremtidige opgaver går ud på at placere borgere på tre forskellige sikkerhedsniveauer, kan Jan Mortensen så tilføje.

Niveauerne hedder “lav”, “betydelig” og “høj” og har betydning for, hvilke butikker, tjenester og offentlige services borgeren kan få adgang til at benytte på nettet.

- Hvis en borger for eksempel ikke har billedlegitimation eller dansk cpr-nummer, vil han eller hun kun få MitID på et lavt niveau og vil kun kunne bruge det til et begrænset antal muligheder på nettet, forklarer Jan Mortensen.

Groft sagt vil sådan en borger kunne bestille mad på Just Eat, men ikke kunne spille på Danske Spil eller Klasselotteriet – og slet ikke kunne selvbetjene sig til boligstøtte på Borger.dk

Det er den opgave, som også venter borgerservice i år. Og så er det gode spørgsmål, hvem der skal betale?

- Vi har aftalt med KL, at vi skal opgøre, hvor mange resurser vi samlet set bruger på MitID, og så vil vi efterfølgende blive kompenseret ved de næste økonomiforhandlinger, forklarer Jan Mortensen.