Mand i 50'erne ved en computer

Du kan få hjælp til at regne ud, om det kan betale sig for dig at vælge en tidlig pension.

Hvem har ret til tidlig pension?

Du har ret til tidlig pension, hvis du har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet. Du skal desuden have en tilknytning til arbejdsmarkedet (gennem beskæftigelse og/eller som medlem af en a-kasse) i en sammenhængende periode på 9 måneder, som ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at du starter på udbetaling af tidlig pension.

Tidlig pension betyder, at du kan trække dig tilbage før folkepensionsalderen.

Hvis du har været 42 år på arbejdsmarkedet, kan du trække dig 1 år tidligere; har du været på arbejdsmarkedet i 43 år, er det 2 år før, mens du kan trække dig tilbage med tidlig pension 3 år før pensionsalderen, hvis du har været på arbejdsmarkedet i 44 år.

Er du født i 1965 eller senere, kræver det flere år på arbejdsmarkedet. Det sker i takt med, at pensionsalderen stiger (se tabel længere nede på siden). For at kunne søge skal du desuden som udgangspunkt være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og må ikke allerede modtage førtidspension eller seniorpension.

Hvornår kan du søge?

Du kan søge om ret til tidlig pension, hvis der er maksimalt 6 år til, at du kan gå på folkepension. Folkepensionsalderen er p.t. 67 år - så du kan altså søge, når du er 61 år eller ældre.

For enkelte årgange (dem født i 1963, 1964, 1967 eller 1968) gælder, at de kan søge 7 år før deres folkepensionsalder.

Hvordan dokumenteres år på arbejdsmarkedet?

Som udgangspunkt skal du ikke selv skaffe dokumentation. Når du via borger.dk søger om ret til tidlig pension, er det Udbetaling Danmark, som henter oplysninger om dig ud fra forskellige registre.

Men du kan komme til at stå i en situation, hvor der mangler dokumentation for nogle år. Det får du selvfølgelig selv besked om. Og så skal du selv i sving.

I din skattemappe kan du selv finde oplysninger fra 2003 og frem. Derudover er Rigsarkivet en kilde til en lang række oplysninger, hvis Udbetaling Danmark ikke har dem - om fx perioder som lønmodtager uden atp-bidrag, sygedagpenge, barselsdagpenge og så videre.

Mangler du dokumentation for værnepligt eller ansættelse i forsvaret, skal du have fat i Totalforsvarsarkivet.

Hvordan tælles år på arbejdsmarkedet?

Det er ikke hele dit arbejdsliv, der er med i den pulje, som afgør, om du har nok anciennitet. Du tæller kun fra den dag, du fyldte 16 år til det tidspunkt, hvor der er 6 år til din folkepensionsalder - altså p.t. fra 16 år til 61 år.

Ud over de år, hvor du har været i almindelig beskæftigelse, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, barselsorlov og obligatoriske praktikperioder med elevløn/SU.

Det samme gør perioder som selvstændig (dog med et vist krav til overskud).

Perioder, hvor du har arbejdet deltid, tæller også med - og sidestilles med fuld tid - hvis du har arbejdet tilpas mange timer: Fra 1993 og frem gælder det 18 timer om ugen; 20 timer om ugen fra 1978-1992 og 15 timer om ugen 1971-1977. Har du arbejdet mindre end det, tæller det slet ikke med.

Hvor mange penge får du i tidlig pension?

I 2022 kan du få maksimalt 13.740 kroner om måneden før skat. Om du får det fulde beløb afhænger af, hvor stor din pensionsformue er, og om du planlægger at arbejde ved siden af den tidlige pension.

Hvis beregningsgrundlaget overstiger 102.900 kroner, bliver din tidlige pension nedsat.

Beregningsgrundlaget udregnes som 80 % af den forventede årlige livsvarige ydelse + 5 % af depotværdien på øvrige pensionsordninger. Tjener du mere end 24.700 kroner om året ved arbejde ved siden af, bliver din tidlige pension også sat ned.

Din ægtefælle/samlevers formue og indtægt har ingen betydning for størrelsen på din ydelse. Du kan regne dig frem til en vejledende ydelse i ATP’s beregner af tidlig pension

Hvordan søger du ret til tidlig pension?

Du går ind på borger.dk's om tidlig pension.

Når du starter din ansøgning, bliver du bedt om at logge på med NemID. Hvis du ikke er nået den alder, hvor du kan søge, kommer du ikke videre. Men ellers følger du blot instruktionerne.

Alle får svar - enten om du har ret til den fulde periode på tre års tidlig pension, eller om du skal sende yderligere dokumentation ind.

Konsulentens Gode råd

Arne-pension eller efterløn?

Er du en af dem, som kan vælge mellem efterløn og tidlig pension? Måske er du tilmed allerede på efterløn, men kan se et økonomisk rationale i at søge tidlig pension i stedet. Uanset; så står du over for et ret kompliceret regnestykke.

Så vi kan lige så godt springe til det allervigtigste råd fra Lone Mortensen, der er konsulent i HK’s a-kasse.

- Hvis du står over for at skulle vælge mellem tidlig pension og efterløn, vil jeg klart anbefale, at du kontakter både Udbetaling Danmark (som står for tidlig pension, red.) og din a-kasse (som står for efterløn, red.). For det er meget individuelt, hvad der bedst kan betale sig for den enkelte, og begge steder kan man få hjælp til at lave beregninger ud fra netop dine specifikke forhold, siger Lone Mortensen.

- Det allerførste, du skal gøre, er dog at finde ud af, om du har ret til tidlig pension på borger.dk Hvis du fx kun har ret til et års tidlig pension, så er det nok ikke så interessant, hvis du samtidig kan gå på efterløn i tre år. Efterlønnen har som udgangspunkt den højeste ydelse af de to og har også en lavere modregning, hvis du har lyst til fortsat at arbejde ved siden af. Til gengæld har den en højere modregning i forhold til din pensionsformue sammenlignet med tidlig pension.

- Så man kan som tommelfingerregel godt sige, at hvis du har en høj pensionsformue og ikke planlægger at arbejde meget ved siden af, så kunne tidlig pension være det mest attraktive for dig, siger Lone Mortensen.

Ud over pensionsformuen og din plan om yderligere arbejde er der en række andre ting, du skal være opmærksom på. Hvis du er gået på efterløn senest 31. december 2021, kan du ved at overflytte til tidlig pension få udbetalt et kompensationsbeløb, som en slags erstatning for den fravalgte periode på efterløn. Og hvis du endnu ikke er nået efterlønsalderen, men indbetaler til den, kan du få udbetalt dit efterlønsbidrag.

- Der kan være mange penges forskel samlet set på enten efterløn eller tidlig pension, så du skal sørge for at få det hele med i regnestykket. Det er derfor, at vi anbefaler, at du kontakter både Udbetaling Danmark og HK’s a-kasse og får hjælp.

Vis mere

For dig, der endnu ikke er fyldt 61 år

Som det ser ud nu, kan du tidligst søge om ret til tidlig pension, når du fylder 61 år. Og kan tidligst gå på tidlig pension, når du har rundet de 64 år - forudsat at du opnår retten til tre års tidlig pension. Men i takt med at pensionsalderen stiger, ændrer det sig også, hvornår du kan søge og påbegynde den tidlige pension. Det afhænger af dit fødselseår. Få overblikket i tabellen her.

Fødselsår og pensionsalder Alder, når du kan søge* Optjenings-periode Antal arbejdsår for 1 års pension Antal arbejdsår for 2 års pension Antal arbejdsår for 3 års pension

Frem til 1962

67 år

61 år 16-61 år 42 år 43 år 44 år

1963-1964

68 år

61 år 16-61 år 42 år 43 år 44 år

1965-1966

68 år

62 år 16-62 år 43 år 44 år 45 år

1967-1968

69 år

62 år 16-62 år 43 år 44 år 45 år

1969-1970

69 år

63 år 16-63 år 44 år 45 år 46 år

1971 -

70+ år**

Afventer Afventer Afventer Afventer Afventer

Obs! Obs!

*Tabellen viser, hvornår du kan begynde at søge tidlig pension, ikke hvornår udbetalingerne begynder. Det er først flere år senere. **Forventet pensionsalder. Den er endnu ikke fastsat ved lov.