Charlotte Brandsborg er leder for det team, der arbejder med effekt og analyse i Ringkjøbing-Skjern Kommune

Ordbog over begreber

Input: Hvilken indsats skal der til, og hvad koster den? Altså groft sagt udgifterne.

Aktivitet: Hvilke handlinger er forbundet med indsatsen?

Resultat: Hvor mange indsatser er blevet afsluttet?

Effekten: Hvilken effekt kan vi se af de afsluttede indsatser?

Produktivitet: Input sammenholdt med resultatet. F.eks. omkostninger til ressourceforløb divideret med antal ressourceforløb. Udregnes som input/resultat. Produktivitet udtrykker altså, hvad prisen er for et forløb.

Effektmål: Her sættes input i relation til effekt. Groft sagt: Hvad er prisen for den effekt, vi får? Udregnes som input/effekt.

Omkostnings-effektivitet: Hvad koster en effekt? Ringkøbing- Skjern Kommune har brugt målet “incremental cost-effectiveness ratio”. Udregnes som ændringen i omkostninger/andel borgere, der opnår en effekt.

Cost-benefit: Svarer på spørgsmålet om, hvorvidt den samlede gevinst er større end omkostningerne. Med andre ord: Kan det betale sig? Ringkøbing-Skjern Kommune har brugt målet “incremental benefit-cost ratio”, der udregnes som gevinst/meromkostninger i absolutte tal. Hvis brøken giver over 1, kan indsatsen svare sig.

- Det er dybest set bare at dividere to tal med hinanden.

Sådan lyder det fra Charlotte Brandsborg, når hun skal forklare, hvad effektmåling er. Ikke at hun vil forklejne opgaven eller tale ned til folk, men hendes pointe er den ædle at afmystificere effektmålinger, da de let kan give indtryk af at være svært tilgængelige og kræve en lang videnskabelig uddannelse.

- Mit ærinde er, at medarbejdere ikke skal blive skræmt, når vi begynder at tale om effektmålinger. For det handler i bund og grund bare om at dividere tal. Endda tal der oftest findes i forvejen, siger Charlotte Brandsborg, der er leder for det team på i alt seks personer, som arbejder i “Analyse & Effekt” i Ringkøbing- Skjern Kommune.

I 2019 udvalgte direktionen seks fokusområder for kommunen – og her var et af dem, at der skulle arbejdes meget mere med effekt. Simpelthen for dels at sikre, at indsatserne faktisk har værdi for borgerne og dels, at kommunen bruger pengene bedst muligt.

DE REELLE FORANDRINGS-AGENTER

Første trin var at sætte gang i to pilotprojekter for at afprøve metoder og finde en model for, hvordan arbejdet med at måle effekt bedst gribes an.

De to projekter hed “Arbejdsevneudviklingsforløb” og “Bedre resurseforløb” – og det sidste kan du læse mere om i den anden artikel her på siderne. Men nu skal effektmåling rulles videre ud i organisationen.

- Jeg skal afholde et kursus for økonomikonsulenterne om metoderne til at måle effekt og de erfaringer, vi har gjort os undervejs. For økonomikonsulenterne er dem, der har den daglige kontakt med fagområderne og dem, der har fingeren på pulsen, fortæller Charlotte Brandsborg:

- Derfor bliver økonomikonsulenterne jo de reelle forandringsagenter. Vi skal simpelthen have skubbet ideer og metoder ud til driften, så effektmålingen i det daglige sker der.

DATA FINDES ALLEREDE

Den del hænger tæt sammen med hendes pointe om ikke at “over-videnskabeliggøre” effektmåling.

- Det er nemlig ikke sådan, at vi absolut skal etablere data selv, når vi skal til at måle effekt. Ofte vil de relevante data faktisk ligge i systemerne, så i virkeligheden er den store øvelse at finde de data i systemerne, som man vil sammenholde for at måle effekten, påpeger Charlotte Brandsborg.

Det, man altså ønsker at få udtrykt ved effektmålinger, er især dette:
● Hvad koster det at opnå en effekt hos én borger?
● Er gevinsterne større end omkostningerne?

Tal-øvelserne i “Bedre ressourceforløb”

Formålet med Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt “Bedre ressourceforløb” var at forbedre borgerens arbejdsevne, så han/hun på sigt kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet – i f.eks. et almindeligt job eller et fleksjob.
Effekten skulle findes ved at sammenligne udfaldet af de oprindelige ressourceforløb med ressourceforløbene i projektet.
Evalueringen viste, at andelen af borgere, der blev tilkendt en førtidspension ved endt ressourceforløb, faldt med 14 procentpoint fra 54 til 40 procent med “Bedre Ressourceforløb”.
Merudgiften per “Bedre Ressourceforløb” er cirka 55.000 kroner. Det skyldes blandt andet en mere håndholdt indsats på sagsbehandlersiden, ligesom hjælpemidler og kompetenceudvikling bliver mere omfattende, og at der sker en stigning i antallet af ydelser fra “Børn og Familie”.

ANALYSE MED POSITIVT RESULTAT

Omkostningseffektiviteten (hvad det koster at opnå en effekt hos én borger) beregnes ved at dividere ændringen i udgifter til indsatsen på 55.000 kr. med ændringen i effekten på 14 procentpoint. Det regnestykke (55.000/0,14) giver 390.000 kr., og det er altså prisen for at undgå, at én borger i “Bedre Ressourceforløb” bliver tilkendt førtidspension.
Cost-benefit beregnes ved at sammenholde den økonomiske gevinst af indsatsen, som er, at borgeren ikke kommer på førtidspension i forløbsperioden, med merudgiften til “Bedre Ressourceforløb”.
Den økonomiske gevinst er beregnet ved nettoudgiften til førtidspension fratrukket nettoudgiften til ressourceydelse.
For hvert forløb (som i gennemsnit varer 17,5 måneder) er gevinsten da cirka 57.000 kr. pr. borger. Det skal sammenholdes med, at indsatsen til et “Bedre Ressourceforløb” koster 55.000 kr. mere end de oprindelige forløb.
Det regnestykke giver 1,04, og det betyder, at cost-benefit-analysen lige nøjagtigt er positiv. Vel at mærke, hvis man alene vurderer indsatsen ud fra et rent økonomisk perspektiv.