Igennem de seneste ti år har borgerne skulle deles om stadigt færre HK’ere, lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet).
AE-Rådets konklusion skal ses i lyset af, at der som følge af de mange ukrainske flygtninge netop nu er udsigt til et uhørt pres på de enkelte medarbejdere på blandt andet jobcentre, borgerservicecentre, hospitaler og skoler.
Flere servicekrævende borgere
Fra 2010 til 2019 er der ifølge analysen sket et fald i antallet af offentligt ansatte på 6,7 procent. Det svarer til, at antallet af offentligt ansatte per 1.000 indbyggere er faldet fra 145 til 135. Den offentlige service har i de ti år samtidig oplevet et voksende pres, fordi der er kommet flere ældre, børn og borgere med særlige behov for serviceydelser.
Det offentlige forbrug er ganske vist steget med 0,2 procent om året siden 2010. Men den stigning kan langt fra opveje, at der er kommet betydeligt flere borgere.
Ifølge analysen skulle det offentlige forbrug i de år være vokset med 0,5 procent om året svarende til 25 milliarder kroner i alt i de ti år, hvis man skulle have holdt den offentlige serviceudgift per borger uændret.
Kursændring nødvendig
I HK Kommunal ser formand, Lene Roed, AE-Rådets tal som udtryk for, at den offentlige velfærd er presset i en grad, der kræver handling.
- Mange års underfinansiering af den offentlige sektor har desværre givet sig udslag i, at mange borgere ganske berettiget oplever, at velfærden ikke har den kvalitet, den burde have. Der er brug for en kursændring, hvor de offentlige tilbud kan følge med den almindelige velstands- og befolkningsudvikling. Jeg ser frem til, at man følger det spor i de kommende kommune- og finanslovsaftaler. Det handler også om borgernes tillid til hele den offentlige sektor, siger Lene Roed.
HK Kommunals formand kvitterer derudover for, at Finansministeren nu vil, som det hedder, ’iværksætte en midlertidig fravigelse fra budgetlovens underskudsgrænse pga. exceptionelle omstændigheder.’ Det betyder, at Ukraine-krisen ikke vil medføre dårligere velfærd på andre områder.
Tendensen med færre ansatte per borger er også ifølge Erik Bjørsted, tidligere cheføkonom i AE-Rådet, ganske bekymrende.
- Jeg mener, det er naivt at tro, at vi kan øge produktiviteten i den offentlige sektor tilstrækkeligt, så de færre hænder per borger ikke kan mærkes på kvaliteten, siger han til Dagbladet Information.
Finansministeriet forventer i øvrigt, at den offentlige beskæftigelse fra 2020 og frem til 2025 vil vokse med 25.000 personer. Det betyder, at antallet af offentligt ansatte per indbygger holdes nogenlunde konstant frem mod 2025. Med de seneste politiske udmeldinger vil der i hvert fald med stor sandsynlighed komme flere i beskæftigelse i Forsvaret.