Sigrid Svane ved sit arbejdsbord, hvor hun fordyber sig i linoleumstryk. Foto: Jeppe Carlsen
De færdige linoleumstryk hænger side om side på tørresnoren i det lille, rustikke kælderlokale i den gamle slotsmølle.
Under et beige tryk sidder 42-årige Sigrid Svane og er i gang med at skære i en linoleumsplade. Det er tirsdag formiddag, og mens arbejdsdagen er i fuld gang på kontoret for de fleste andre HK’ere, skal resten af Sigrid Svanes fridag gå med at skære det sidste af illustrationen i linoleumspladen ud, så er den klar til tryk.
Inden hun gik i gang med udskæringen, har hun overført illustrationen fra sin skitsebog ved hjælp af et stykke klassisk madpapir.
- Det er total old school, men det er jo det, der gør, at jeg kommer i total zen, siger Sigrid Svane.
- Jeg elsker bogstaver, typografi og grafiske former - og det at kunne have det fysisk mellem hænderne. Det er meditation for mig, fortsætter hun.
I 2020 gik Sigrid Svane til lønforhandling med et klart mål. Det var - ikke flere penge, hun gik efter, men derimod at gå ned i tid. Og det fik hun efter hårde forhandlinger lov til.
Den nyvundne ugentlige fridag, som hun selv har døbt ”Sigrid-dag”, bruger hun med linoleumskniven i hånden i sit lille værksted. Et håndarbejde, der står i skærende kontrast til hendes job som grafisk designer i en softwarevirksomhed, hvor design af ikoner til web, online præsentationsmateriale og andre digitale designs er en del af jobbet.
- Jeg har brug for ”mig-tid”- et frirum væk fra skærmen og huslige pligter - for at kunne levere godt, siger hun.
Knald eller fald ved forhandlingen
Sigrid Svane er uddannet grafisk designer og har i mange år arbejdet på forskellige designbureauer i København. Men da familien gik fra tre til fire med lemmer, rykkede de i 2012 fra Hovedstaden til Hillerød.
Her fik hun senere jobbet i en lokal softwarevirksomhed og i forbindelse med jobskiftet forhandlede hun første gang om sin tid.
Stillingen var egentlig slået op som en 37 timers stilling, men Sigrid Svane fik i forbindelse med ansættelsen forhandlet sig ned på 32,5 time, fordelt på ugens 5 dage. Det gjorde, at de som familie kunne undgå stress og jag.
I 2020, da corona ramte Danmark, fødte Sigrid Svane familiens femte medlem. Det var her, hun fandt tilbage til glæden ved ”det rigtige håndværk”.
Når lille Edith sov lur, snittede Sigrid Svane i linoleum. Det samme gjaldt om aftenen, hvor linoleumsknive og valser udskød hendes sengetider. Da hun vendte tilbage fra barsel, var det på grund af corona ikke til kontoret i det vestlige Hillerød, men ved sit spisebord i den gule muremestervilla fra 1939.
Den ro, det gav familien ikke at skulle bruge tid på transport frem og tilbage, gjorde sammen med ønsket om at vende tilbage til håndværket, at Sigrid Svane besluttede sig for, at hun ville bruge sin lønforhandling i sommeren 2021 til at få en ugentlig fridag - uden at skulle gå ned i løn vel og mærke.
For Sigrid Svane var det vigtigt at gøre det klart overfor sin chef, at tiden skulle bruges på noget, der ”gav” hende noget - og ikke på at hente børn og ordne vasketøj.
- Jeg vidste godt, at det selvfølgelig var ret meget at bede om. Derfor var det også lidt knald eller fald. Men jeg var glad for at være der, og jeg havde en klar fornemmelse af, at de også var glade for mig - og så kan man godt tillade sig at forhandle. De er jo også købmænd, siger hun.
Stod fast på sit krav
For at forberede sig bedst muligt tog Sigrid Svane kontakt til en faglig medarbejder i HK.
- Dem bruger jeg altid, når jeg skal forhandle løn for at høre, hvad jeg kan tillade mig at sige, men også for at få knyttet de rigtige termer på - så det ikke bare fremstår som fis, siger hun.
Da lønsamtalen gik i gang, fik Sigrid Svane med det samme tilbudt en lønstigning af sin chef, men Sigrid Svane holdt fast i sit krav om en ugentlig fridag i stedet.
Det kunne Sigrid Svanes chef dog umiddelbart ikke give hende, da hendes krav svarede til en større lønstigning, end han umiddelbart havde lagt op til. Derfor bad hun om en tænkepause.
- Efter samtalen brød jeg fuldstændig sammen - jeg kan også mærke, at jeg bliver lidt bevæget nu, hvor vi sidder og taler om det, siger Sigrid Svane.
- Jeg havde jo tænkt, at nu skulle jeg det her. Jeg kunne ikke forstå, at de ikke kunne se, at det var en fordel for begge parter.
Da Sigrid Svanes chef ringede tilbage, holdt hun derfor også fast i, at det var det, hun ville - ellers måtte hun tænke yderligere over situationen.
- Han tog fat i den øverste ledelse og sagde, ”hun mener det altså”. Og 5 minutter efter ringede han så og sagde, at de sagde ”go”, så det siger vi bare er en aftale, siger hun.
- Og så begyndte jeg at græde igen - af glæde selvfølgelig.
Ikke bange for at tale om løn
Sigrid Svane har derfor det seneste år arbejdet 6,5 timer om dagen (fra 8.30 til 15) 4 dage om ugen. Hvornår på ugen hun holder sin fridag, afstemmer hun med sine nærmeste kollegaer og i forhold til møder.
Hun prioriterer arbejdet først. Hvis der er ekstra travlt, bliver hun selvfølgelig også og hjælper, men ellers er hun rimelig konsekvent med at gå til tiden.
- Jeg tror ikke, jeg ville lave meget mere, hvis jeg arbejdede flere timer hver dag. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan arbejde koncentreret fra kl. 8 til 16 hver dag. Det er selvfølgelig klart, at når jeg så er på kontoret, så har jeg også fuld fokus på mit arbejde, siger Sigrid Svane.
Har det skabt misundelse blandt dine kolleger?
- Jeg tror altid, der vil være nogen, der er sådan lidt… Men jeg har fra start været ret skrap omkring det og sagt, vi er ansat på forskellige vilkår.
- Jeg bestemmer ikke, hvornår du går, så du skal heller ikke blande dig i, hvornår jeg går, siger hun.
Tværtimod håber Sigrid Svane, at hun med sit valg kan inspirere andre til at gøre noget, de godt kunne tænke sig.
- Der er en kultur herhjemme om, at man helst ikke snakker om løn. Det gælder også på vores arbejdsplads, men det er jeg altså ikke bange for, siger hun.
Ved det lille arbejdsbord i kælderen er Sigrid Svane ved at være færdig med at skære illustrationen i linoleumspladen. Dernæst skal den påføres maling, inden Sigrid Svane kan udfylde de sidste tøjklemmer på tørresnoren med sine grafiske linoleumstryk.
- Tænk, at jeg kan gå hernede i værkstedet og gøre lige hvad jeg har lyst til - hold kæft, hvor er jeg privilegeret, siger Sigrid Svane, da interviewet er slut, og hun følger HK Privatbladets journalist ud.
- Men det betyder også, at jeg er gladere og har langt mere overskud, når jeg møder ind på mit arbejde. Små ting i privatlivet, der før kunne føre til frustration, fylder heller ikke så meget mere, simpelthen fordi der er luft.
Glæden ved at bruge sine hænder i stedet for tastaturet giver Sigrid Svane en følelse af zen.