Er du klar over, hvor anderledes din arbejdsdag ville se ud, hvis det ikke var for fagbevægelsen? Illustration: Tone Thoresen.
En arbejdsuge på 60 timer, ingen løn under barsel og ingen ferie. Dit arbejdsliv ville se markant anderledes ud uden fagbevægelsen.
I anledning af arbejdernes internationale kampdag 1. maj har vi spurgt Ulrich Flaskager Hansen, der er historiker på Arbejdermuseet, hvordan arbejdslivet har udviklet sig, siden din bedstemor var ung. Du får også et bud på, hvordan dit arbejdsliv kommer til at se ud i fremtiden – og du kan godt begynde at glæde dig, hvis du drømmer om mere fritid.
1960’erne: Ligeløn
I 1960’erne kom mange kvinder på arbejdsmarkedet, og en af HK’s største sejre i perioden angik også ligelønsspørgsmålet. Ligeløn for lige arbejde var allerede på dagsordenen, da HK blev stiftet tilbage i 1900, men først i 1965 kom ligeløn på minimallønsatserne ind i overenskomsterne.
- Ligeløn på minimallønsatserne signalerede et nybrud, selvom effekten reelt var begrænset, da mange mænd fik forhandlet sig til en højere løn. Mænd og kvinder fik derfor i realiteten alligevel sjældent ligeløn for samme type arbejde, forklarer Ulrich Flaskager Hansen fra Arbejdermuseet.
Læs også: Selvom minimallønsatserne for mænd og kvinder har været ens i næsten 60 år, tjener mænd stadig mere end kvinder
1980-2000: EDB-kurser og feriefridage
Børn og barsel:
Småbørnsforældre har tidligere haft helt andre forhold, end forældre har i dag. Først i 1983 fik forældre gennem overenskomsten ret til løn på barnets første sygedag, og først i 1997 sikrede overenskomsten nybagte forældre løn under barsel.
EDB-uddannelse:
I 1980’erne skulle mange HK’ere lære at bruge et nyt arbejdsredskab: computeren. Udviklingen gik meget stærkt, og mange arbejdsgivere overlod det indledningsvis mere eller mindre til medarbejderne selv at uddanne sig i brugen af computeren. HK begyndte derfor i 1987 at tilbyde medlemmerne EDB-kurser gennem HK Modul Data uddannelser.
Ekstra ferie, ja tak:
Ferieglade danskere har nok jublet særligt meget i 2000. Dengang sikrede HK og andre danske fagforeninger nemlig alle, der er dækket af en overenskomst, en sjette ferieuge.
Er du ikke dækket af en overenskomst, giver ferieloven dig ret til fem ugers ferie hvert år.
Hvis vi spoler tiden tilbage til starten af 1930’erne, havde danske arbejdere slet ingen lovmæssig ret til ferie. Først i 1938 sikrede en ny ferielov arbejdere ret til to ugers ferie om året.
Fremtiden: En kortere arbejdsuge?
De seneste år har HK Handels overenskomster blandt andet sikret bedre forhold for børnefamilier og seniorer, bedre efteruddannelsesmuligheder og højere fritvalgskonto.
Og så spillede den samlede danske fagbevægelse også en vigtig rolle, da corona kom til Danmark.
- Under corona stod arbejdsmarkedets parter – fagbevægelsen, arbejdsgiver og staten – sammen og fandt pragmatiske løsninger på udfordringerne. Krisen viste, at den måde Danmark har ført økonomisk politik og organiseret arbejdsmarkedet på, muliggjorde en god og fornuftig håndtering af krisen sammenlignet med mange andre lande, siger Ulrich Flaskager Hansen fra Arbejdermuseet.
Hvad kan du mon forvente af dit fremtidige arbejdsliv? Ulrich Flaskager Hansen har et gæt:
- Selvom arbejdstiden i dag er på 37 timer, kan det undre, at vores arbejdsliv stadig følger princippet otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn. I fremtiden kunne arbejdsugen måske blive kortere. Der er allerede arbejdspladser, der eksperimenterer med en arbejdsuge på 30 timer.
- Jeg tror også, at der i fremtiden vil være ekstra stort fokus på arbejdsmiljøforhold. Medarbejderne vil kræve bedre uddannelses- og udviklingsmuligheder og øget selvbestemmelse over eget arbejde. Vi vil i højere grad forvente, at vores arbejdsplads kan bidrage som en udviklende faktor livet gennem, siger Ulrich Flaskager Hansen fra Arbejdermuseet.
HK Handel vil blandt andet også i fremtiden have fokus på:
- at undgå, handelsansatte får 0-timers kontrakter
- at undgå, mellemledere bliver udsat for systematisk og massivt overarbejde
- at sikre ordnede forhold for medarbejderne, hvis mastodonter som Amazon kommer til Danmark.
Læs også Mette Høghs blog om, hvorfor vi stadig har meget at kæmpe for på 1. maj.
God 1. maj til jer alle.