Arbejdernes Internationale Kampdag er både overflødig og forældet, og vi har ikke længere brug for fagforeninger til at kæmpe vores sag. Det kan vi godt klare selv. Den holdning bliver jeg fra tid til anden mødt med - ikke mindst i tiden op til 1. maj.

Jeg kunne ikke være mere uenig. Og ja, jeg ved da godt, at jeg først ville overraske, hvis jeg sagde det modsatte. Men sandheden er, at modsætningsforholdet mellem arbejdsgiverne på den ene side og arbejdstagerne på den anden lever i bedste velgående. Vel er vi (heldigvis) langt fra industrisamfundets udnyttelse af arbejdere, men der er stadig uenigheder, konflikter og sammenstød mellem arbejdsgivere og medarbejdere på nogle arbejdspladser.

Lad mig give et par helt aktuelle eksempler:

I HK Handel vandt vi for nylig en sag om arbejdstid over Aldi, som systematisk brød overenskomsten ved at pålægge en række medarbejdere at arbejde massivt over.

Læs om, hvordan massivt overarbejde slog medlem omkuld

Samtidig er vi i gang med et opgør med den omfattende brug af de såkaldte nultimerskontrakter, der har sneget sig ind i vores branche. Kontrakter, som i tusindvis af tilfælde kun giver de ansatte få arbejdstimer på papiret, selvom de ofte knokler langt mere. Det medfører, at den ansatte får problemer med at få løn under sygdom og med at optjene ret til dagpenge, ligesom det kan blive vanskeligt at låne penge til en bolig, fordi man på papiret kun tjener ganske lidt. For arbejdsgiveren er det belejligt med den type fleksible kontrakter, men for ansatte kan det få hele korthuset til at ramle, hvis man for eksempel bliver ramt af sygdom eller bliver gravid.

Og så har jeg slet ikke nævnt det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som præger dele af vores branche. Det arbejder vi i HK Handel på at forbedre hver dag. Samme dag, som du modtager dette nyhedsbrev, mødes vi eksempelvis med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på vores store stresskonference for at høre, hvordan regeringen vil komme den udbredte stress på vores arbejdspladser til livs.

Som det gerne skulle stå klart, er 1. maj hverken overflødig eller et historisk levn fra industrisamfundet. Hvis du ikke har planer om at deltage i et af de mange 1. maj-arrangementer landet over, håber jeg, at du på dagen vil sende en tanke til dem, der har kæmpet nogle af de kampe, vi nyder frugterne af i dag – for eksempel betalt ferie, løn under sygdom og pension.

Se, hvilke rettigheder fagbevægelsen har skaffet dig i tidens løb her

Men først og fremmest håber jeg, at du og kollegerne bruger lejligheden til at få en snak om, hvordan I har det på jeres arbejdsplads. Det er nemlig ved at stå sammen, vi kan skabe forandring og forbedring.

God 1. maj.