KL, Danske Regioner og regeringen er i fuld gang med at forhandle økonomien for næste år i kommuner og regioner. Det sker som en del af de årlige økonomiforhandlinger.
I år er forhandlingerne særligt vanskelige, fordi stort set hele statens økonomiske råderum er øremærket til de øgede forsvarsudgifter, der som en del af det såkaldte nationale kompromis er en direkte følge af krigen i Ukraine.
Netop med henvisning til Ruslands invasion er det ifølge regeringens kassemester, finansminister Nicolai Wammen (S), nødvendigt at prioritere skarpt i kommunernes og regionernes økonomi for 2023.
Finansministerens udspil er, at tilskuddet til kommunerne skal hæves med 1,25 milliarder kroner, mens regionerne skal have en enkelt milliard. De beløb vil dække de stigende udgifter til, at der kommer flere børn og ældre i det kommende år, mener Wammen.
Ekstra penge matcher ikke virkeligheden
Men både KL og Danske Regioner advarer om, at det vil få mærkbare konsekvenser for velfærden, hvis regeringen ikke giver sig og tilfører yderligere midler.
I KL peger formand Martin Damm (V) på, at alene udgifterne til udsatte børn og unge samt voksne med handicap – det såkaldte specialiserede socialområde – stiger voldsomt og forventes at lægge beslag på størstedelen af det ekstra tilskud, finansministeren har spillet ud med. Uden bedre finansiering vil kommunerne ifølge KL-formanden se sig nødsaget til at spare på andre velfærdsområder.
Også i Danske Regioner mener formand Anders Kühnau (S), at der er behov for flere penge til sundhedsområdet end den ene milliard kroner, Wammen lægger op til. Ifølge Kühnau kan det beløb langt fra dække de stigende udgifter til antallet af behandlingskrævende ældre og til nye behandlingsformer og medicin.
Både borgere og medarbejdere er pressede
I HK Kommunal konstaterer formand, Lene Roed, at velfærden i kommuner og regioner i en lang årrække har været underfinansieret.
- Antallet af HK’ere og andre offentligt ansatte per borger er nu historisk lavt. Det betyder, at medarbejderne løber rigtig stærkt. I mange tilfælde alt for stærkt. Og en stor del oplever, at de ikke kan give borgerne den service, de med rette er stillet i udsigt. Det presser både borgere og medarbejdernes arbejdsmiljø, siger Lene Roed.
Økonomiforhandlingerne bør ifølge formanden derfor munde ud i, at der tilføres betydeligt flere penge til velfærden. Alternativt må man fra regeringens side i det mindste afstemme borgernes forventninger til det kommende velfærdsniveau, mener hun.
Lene Roed henviser til en ny undersøgelse fra KL, der viser, at 40 procent af danskerne forventer forbedret velfærd i de kommende år, mens 37 procent forventer samme niveau som i dag.
- Det duer simpelthen ikke, hvis borgerne har urealistiske forventninger til en velfærd, der reelt ikke er finansiering til. Vi risikerer at borgernes tillid til det offentlige smuldrer, hvis ikke vi får gjort op med underfinansieringen, siger Lene Roed.
Administration er også velfærd
Hvis årets økonomiforhandlinger ender med, at kommuner og regioner reelt skal finde besparelser, betyder det ifølge Lene Roed erfaringsmæssigt, at de administrative medarbejdere skal holde for.
- Men når man fyrer HK’ere, betyder det bare, at det administrative arbejde skubbes over på andre faggrupper. SOSU’en, pædagogen, læreren, sygeplejersken og lægen, der ikke er uddannet i administration får dermed mindre tid til kerneopgaven. Det er der absolut ingen, der vinder ved, siger HK Kommunals formand.