Marlene Reimers er TR og AMR i Skattestyrelsen. Foto: Henrik Mansa Kristensen
Det ser umiddelbart ikke godt ud for det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Mellem hver femte og hver sjette medarbejder bliver stressramt – og det er måske kun toppen af isbjerget, vi ser.
TR og AMR Marlene Reimers genkender det generelle billede af stress i skatteforvaltningen, som er den største arbejdsplads for de statslige HK’ere. Hun er ansat som overassistent i Skattestyrelsen, hvor stress også er en udfordring.
LÆS OGSÅ: TEMA: Stress er ikke din egen skyld
- Jeg tror ikke, vi er specielt meget anderledes end andre arbejdspladser, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Det handler om den samme dynamik, som vi oplever i samfundet generelt: Vi er underlagt et stort arbejdspres, og vi bør se en større grad af forventningsafstemning, mens vi skal forbedre den svære og sårbare kommunikation, siger Marlene Reimers til HK Statbladet.
”De så lys for enden af tunnelen”
Arbejdspladsen består som de fleste statslige styrelser af en række specialiserede grupper ansatte med forskellige adfærdsmønstre. Ifølge den tillidsvalgte ender det i alt for mange situationer, hvor der ikke kun skal reageres på den enkelte stressramte. Det er også nødvendigt at se nærmere på virksomhedens DNA og kultur, når det handler om forebyggelse af stress.
- Vi skal gribe de stressramte tids nok. Også selv om vi har et efterspil og et forløb klar, for at få folk tilbage igen. Forebyggelse skal være dér, hvor vi sætter alle kræfter ind. Derfor må vi prøve at kigge indad og stille os selv spørgsmålet: Hvorfor virker kulturen ikke tilfredsstillende hos os – og hvad gør vi for at få den ændret?, siger Marlene Reimers.
LÆS OGSÅ: Ingen skal stå alene med stress
Malene blev meget inspireret af den store stresskonference i Fredericia 28. april, hvor de deltagende HK’ere blev præsenteret for flere eksempler på, at et solidt netværk og en stærk struktur på statslige arbejdspladser kan være med til at få de stressramte tilbage. De så lys for enden af tunnelen, selv om de var hårdt ramte, oplevede hun.
Ledernes vigtige opgave
- Jeg tror ikke, vi kan undgå stress fuldstændigt på den moderne arbejdsplads. Og vi undgår nok heller ikke de svære tilfælde. Men vi skal kunne samle folk op tidligere i forløbet og sørge for en vej tilbage for dem. Vi når nok aldrig nul stressramte, men hver femte medarbejder er alt for mange. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde! Det må være et stærkt og tydeligt mål og en overskrift i det videre arbejde mod stress, siger Marlene Reimers.
Tillidskvinden er optimistisk i forhold til at få nedbragt antallet af stressramte betydeligt de kommende år. Hun slår et slag for, at man som TR og AMR skal huske at lægge mærke til de enkelte medarbejdere. Men det handler ifølge hende også om at inddrage ledere og andre medarbejdere, så de bliver mere opmærksomme på, hvad der foregår hos kollegerne. Og så skal alle være bedre til at kræve forebyggelse og handling. Nærværende relationsskabende ledelse må ifølge Marlene være vejen frem.
LÆS OGSÅ:Sygemeldt med stress: Meningsløse ændringer væltede mig
- Jeg håber på større opbakning til uddannelse af lederne, så de kan være med til at stoppe stress, før den opstår. Det er supervigtigt, for lederne er tæt på situationen. Hvis de er nærværende og viser medarbejderen, at ’du er værdifuld’, så skaber de et sikkerhedsnet, som bliver grundstenen til, at der ikke bliver tale om stress.
”Man skal være én flok”
Hun vil have alle til at lære at se hinanden som mennesker igen. Og dem med de ledelsesmæssige kompetencer skal ifølge hende lære at ”vise deres menneskelige ansigt og tage ansvar”.
- Alle arbejdspladser har brug for en leder, der ’er den’ – og som kan se og genkende de signaler, der kan udvikle sig til stress. Dem kan man nemlig se, hvis man gider. Man skal have følelsen af at være én flok på en arbejdsplads. Her hos os prøver vi at få lederne med, for det giver rigtig god mening. Kunsten er så at gøre teamarbejdet konstruktivt både for flokken og for den enkelte, siger Marlene Reimers.
LÆS OGSÅ: Hver tredje HK'er arbejder i et for højt tempo
HK’eren er meget opmærksom på, at det selvfølgelig ikke er alle, der kan tale om den svære belastning, som begyndende stress er. Derfor skal TR og AMR som en slags ’brobyggere’ mellem ledelse og medarbejder være fortalere for at skabe et åbent og sikkert rum, hvor det er i orden at tale højt om et belastende arbejdspres. Et rum, hvor andre tager ansvaret og viser retning, så stress tages i opløbet.
”Lige så vigtigt som evakuering ved brand”
- Vi skal tale trivsel, hver gang vi taler om samarbejde og arbejdspladsen, og så skal vi insistere på svar på spørgsmålet ’hvordan har vi det?’ fra alle i medarbejderflokken. For det er et vilkår på arbejde, at vi investerer os selv. Og vi har en forpligtelse til at fortælle, hvordan vi har det.
Selv om Marlene måske ikke kender en kollega særlig godt, vil hun alligevel arbejde sig frem til at kunne stille spørgsmål som ’hvor gør det ondt?’. For først i den situation opfatter hun den fælles kamp mod stress på arbejdspladsen som ægte.
LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljø er det, der er under overfladen
- Dynamikken i arbejdet mod stress på arbejdspladsen er den gode kommunikation. Og så skal alle være sikre på, hvor vi vil hen som virksomhed med de ansatte. Virksomheden og lederne skal skabe en synlighed omkring arbejdsmiljøet, så alle ved, at der altid reageres på stress. Det er lige så vigtigt for os som evakuering i tilfælde af brand. Der skal være handling bag ordene. Derfor er det også godt, at fagbevægelsen virkelig presser på for at råbe politikerne op, så de følger op med mærkbare politiske tiltag, siger Marlene Reimers.