Peter Hummelgaard. Foto: Steen Brogaard
Udviklingen har efterhånden været i gang i mange år. Luftfartsselskaber har i stigende grad vist sig fra en kreativ side, når det gælder deres måde at drive forretning på. Atypiske ansættelsesformer har gjort det nemmere at unddrage sig arbejdsgiveransvar i form af blandt andet indbetalinger til pension, feriepenge og løn under sygdom. Og med corona-pandemien er luftfartsselskabernes optimeringstrang- og behov kun accelereret.
Derfor var beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, inviteret til landsmøde for tillidsvalgte i HK Luftfart den 16. og 17. maj for at debattere udviklingen. Og der var ingen tvivl om, at ministeren ser arbejdstagerne som de klare tabere i udviklingen.
- Jeg er generelt bekymret for den stigende brug af løse og atypiske ansættelser. Som minister for det danske arbejdsmarked, så synes jeg bestemt ikke, at det er en hensigtsmæssig udvikling, sagde han.
”Jeg har da undret mig”
En stor del af medlemmerne i HK Luftfart er ansat i SAS, som i kølvandet på corona har oprettet datterselskaberne SAS Link og SAS Connect. Ifølge SAS er det for at gøre selskabet mere konkurrencedygtigt. Og oprettelsen af de nye datterselskaber har da også betydet nye overenskomster, som ligger på et lavere niveau end i moderselskabet.
For nylig har SAS fyret cirka halvdelen af de knap 600 kabineansatte, der i forbindelse med corona indgik aftale om frivillig orlov i 2 år. De har til gengæld mulighed for at søge job på de nye overenskomster i SAS Link og SAS Connect.
Det har mødt stor kritik i fagbevægelsen og blandt SAS-personalet. Og på landsmødet i HK Luftfart var det heller ikke en manøvre, der blev talt varmt om.
- Helt utvetydigt, så lavede vi corona-hjælpepakkerne for at holde hånden under flest mulige danske arbejdspladser. Vi følger jo som politikere et stringent princip om passivt medejerskab af SAS, men jeg vil da sige, at der har været nogle ting, hvor jeg har undret mig lidt, sagde Peter Hummelgaard med en slet skjult hentydning til SAS’ oprettelse af Link og Connect.
Brug for klare regler
Frihed og fleksibilitet for arbejdstageren bliver ofte fremhævet som de helt store fordele ved atypiske ansættelser. Ifølge Peter Hummelgaard er begge dele som udgangspunkt godt, men det skaber også huller.
- Det er ofte en undskyldning for ikke at forhandle sig til fornuftige vilkår, og for den enkelte kan der være stor uklarhed om, hvilke rettigheder man har, lød det fra ministeren.
Derfor er der ifølge Peter Hummelgaard brug for en såkaldt formodningsregel, som gælder hele det danske arbejdsmarked. Det er et princip om, at hvis der er tvivl om, hvorvidt man i ansættelsesretslig forstand skal betragtes som lønmodtager eller selvstændig, så er man lønmodtager, indtil det modsatte er bevist af virksomheden.
Lignende regel er forslået af EU-kommissionen i et udspil til et direktiv om platformsarbejde.
Peter Hummelgaard slog fast, at han og regeringen har forsøgt at bringe en indførelse af formodningsreglen ind i politiske forhandlinger – senest i forbindelse med reformpakken ’Danmark Kan Mere 1’, som blev forhandlet i starten af året. Indtil videre er det dog ikke lykkedes at samle et folketingsflertal for formodningsreglen.
- Ambitionen om at lave en bred formodningsregel, må vi erkende, er stødt på grund ved De Radikale. Det må vi jo arbejde med, og ellers må vi se, hvordan skakbrikkerne står efter et valg. Indtil da må vi arbejde for at få en så god og brugbar regel i det direktiv, der lige nu bliver arbejdet på i EU, lød det fra Peter Hummelgaard.