Chefens grove overfusning gjorde Maria syg

Illustration: Els Cools

Maria når kun lige at sætte sin taske på skrivebordet og skal til at tænde sin computer, da hendes chef kigger hende i øjnene og siger, at de skal tale sammen.

De går sammen ind i mødelokalet lige bag hendes plads, hvor døren bliver lukket. Herefter får hun, hvad hun selv beskriver som ”en overfusning af den anden verden”.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hun siger, at hun har hørt nogle rygter om noget, jeg skulle have sagt, og da jeg så siger, ”nej, det har jeg altså ikke,” springer hun fuldstændig i luften, siger Maria.

- Hun var helt overbevist om, at jeg var skyldig, og svinede mig til noget så grusomt. Maria er en del af det stigende antal unge med en psykisk diagnose. Da hun er 15 år, bliver hun diagnosticeret med PTSD.

Efter en årrække med behandling kommer hun i virksomhedspraktik i en håndværkervirksomhed, hvor hun starter med at arbejde 9 timer om ugen. I løbet af et år går det så godt, at hun arbejder sig op på fuld tid. Og virksomheden er så glad for Maria, at de opretter en kontorelevplads til hende.

Hun starter i sommeren 2019. Men fire måneder inde i sin elevtid bliver Maria udsat for den grove overfusning. Da chefen er færdig med at skælde Maria ud, går hun tilbage til sit skrivebord og efterlader Maria grædende alene i lokalet.

Maria føler sig derfor presset til ligeledes at arbejde, og stadig hulkende begynder hun at besvare kundeopkald. Hverken Marias chef eller de tre øvrige kolleger på kontoret griber fat i eller siger noget til den tydeligt påvirkede Maria.

Efter en halv times tid forlader Marias chef kontoret, og Maria får mulighed for at række ud til sin mentor i kommunen for at få hjælp. Hun forsøger at få Maria til at falde lidt ned, men det går ikke, og det ender med, at mentoren må komme og hjælpe Maria væk.

Marias mentor tager også kontakt til det psykiatriske akutberedskab. Hvad Maria ikke vidste på det tidspunkt, men som hun ved i dag, er, at chefens overfusning og manglende handlinger efterfølgende havde udløst et angstanfald.

- Det kan godt være, at andre mennesker kunne have klaret situationen på en anden måde, men lige netop Maria kunne ikke. For hende var det en for voldsom oplevelse, og det er det, der er afgørende, siger advokat i HK Privat Klara Hoffritz, der har ført sagen for Maria.

Fyreseddel med posten

Maria bliver efter hændelsen sygemeldt ugen ud. Men da det bliver mandag, kan hun fortsat ingenting. Marias læge forlænger derfor hendes sygemelding med 14 dage.

Inden de 14 dage er gået, er Maria blevet fjernet fra alle virksomhedens platforme, og de har sat en advokat på sagen. Marias mentor er undervejs i forløbet vidne til endnu en overfusning af Maria, denne gang fra virksomhedens direktør via telefonen.

Direktøren vil ikke høre Marias version af mødet med chefen. Marias sygemelding bliver forlænget, og samtidig tager hun sammen med sin mentor fat i HK. Maria begynder også i psykiatrisk behandling igen.

- Jeg var egentlig afsluttet, men jeg fik det meget værre igen ret hurtigt. De prøvede at gribe mig, men det var meget svært. Behandlerne forsøgte at overbevise mig om, at det ikke var mig, den var gal med, og at det, der var foregået og deres efterfølgende håndtering, var forkert. Men det havde jeg meget svært ved at tro på på grund af min historik, siger Maria.

Da Marias sygemelding bliver forlænget endnu en gang, bliver hun fyret med henvisning til 120-dagesreglen. Det er den, der gør, at visse funktionærer kan blive afskediget uden yderligere varsel, hvis de har haft mere end 120 dages sygefravær inden for det seneste år. Men den går ikke. Elever er nemlig ikke omfattet af reglen.

Arbejdsgiver afviser at kende til hendes sygdom

På vegne af Maria rejser HK Privat et krav på i alt 500.000 kr. mod virksomheden. Dels fordi HK mener, at ophævelsen af elevkontrakten er i strid med forskelsbehandlingsloven om diskrimination på grund af handicap. Men også et krav om godtgørelse for svie og smerte.

- I Marias tilfælde er der en klar sammenhæng mellem den lidelse, hun har, og det, man udsætter hende for. Ved at trigge hendes handicap gør de hende syg, og under hendes sygemelding ophæver de så hendes elevaftale, og det må man altså ikke. Hvis du har en medarbejder med dårlig ryg, må du heller ikke bede vedkommende om at lave tunge løft, og når personen så bliver syg med dårlig ryg, så bare sige, det var ærgerligt, så må du ud, siger Klara Hoffritz, advokat i HK Privat.

Man er kun beskyttet af forskelsbehandlingsloven, hvis arbejdsgiveren er bekendt med en ansats handicap. Og det har været hele kernen i sagen. Marias tidligere arbejdsgiver har under hele forløbet fastholdt, at de ikke kendte til hendes sygdom og handicap.

- Vi har under hele sagen argumenteret for, at de jo utvivlsomt må have vidst det. Maria var forud for elevpladsen i praktik et helt år på arbejdspladsen, hvor hun var ved at blive indsluset på arbejdsmarkedet, fordi hun havde nogle udfordringer. Praktikken var opstået med kommunens hjælp, som også løbende holdt samtaler med både arbejdsgiver og Maria for at sikre, at Maria fik en god opstart på arbejdsmarkedet. Og de vidste også, at hun havde visse skånebehov. Så er det altså svært bagefter at komme og sige, at det kendte man slet ikke noget til, siger Klara Hoffritz.

Maria får medhold i sagen i Tvistighedsnævnet, der er nedsat af Erhvervsministeriet og træffer afgørelser i sager om uenigheder mellem elever og praktikvirksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

Tvistighedsnævnet lægger netop til grund for deres afgørelse, at hendes tidligere arbejdsgiver må have kendt til hendes sygdom. Hun får tilkendt 300.000 kroner i godtgørelse. Tvistighedsnævnet finder sig ikke kompetent til at tage stilling til godtgørelsen om svie og smerte. Den del af sagen er i skrivende stund ved at blive behandlet i HK Privats juridiske afdeling.

”Det var bare ikke mig”

Der er foreløbig gået mere end to år fra chefens overfusning i efteråret 2019, til Tvistighedsnævnet traf sin afgørelse i januar 2022. Og sagen er altså ikke slut nu. Det har været nogle lange år for Maria, hvor tvivlen har fyldt det meste af hendes liv.

- Min mavefornemmelse var, at det var fuldstændig forkert, det, der var sket. Men fordi jeg har det andet med i bagagen - og ved, at jeg godt kan have en tendens til at overreagere lidt eller få nogle voldsomme reaktioner på noget, der måske ikke er så slemt - så var jeg rigtig usikker. Var det faktisk min egen skyld? fortæller Maria.

Derfor blev hun også meget lettet, da afgørelsen endelig faldt.

- Den der klump i maven forsvandt. Det betyder virkelig meget, at de, der har den faglige kompetence i Tvistighedsnævnet også synes, at det har været forkert, det, der er foregået. Det var altså ikke bare mig. Pengene betyder ikke rigtig noget. Den største lettelse i alt det her er, at jeg har fået et stykke papir på, at det ikke var mig, den var gal med, siger Maria.

Advokat Klara Hoffritz fortæller, at Marias sag understreger vigtigheden af, at man sikrer sig, at man kan dokumentere, at man har været åben over for sin arbejdsgiver omkring sin sygdom - hvis man selvfølgelig har det fint med, at de kender til den.

- Problemet med psykiske sygdomme er, at de er svære at se og derfor ofte også bliver negligeret. Maria var meget dygtig til sit arbejde, og derfor sagde hendes tidligere arbejdsgiver også, at de ikke havde en opfattelse af, at hun fejlede noget. Hendes sygdom kom heller ikke til udtryk i det daglige arbejde, hvis man tog de rigtige hensyn til hende. Nu endte vi med at kunne bevise, at de vidste det alligevel, men det er jo ikke sikkert, at det altid ender sådan, siger Klara Hoffritz.

- Hvis man ikke synes, ens arbejdsgiver skal være informeret om sygdom, er det selvfølgelig fint nok. Men så kan man heller ikke forvente at kunne løfte en bevisbyrde, hvis man bliver fyret på den baggrund. Og så skal man sige fra, hvis man føler, at ens arbejdsgiver pålægger en noget, der ligger ud over det, man kan.

- At blive taget ind i et møderum og blive råbt af ligger selvfølgelig uden for det acceptable. Det har været svært for Maria at vide på grund af hendes sygdom. Men som i alle andre sager om chikane er det afgørende, at man stoler på sin egen fornemmelse. Hvis man føler, at man bliver syg af den måde, man bliver behandlet på, så er det formentlig ikke noget, man skal tåle. Og så skal man sørge for at få hjælp. Ikke bare hos lægen, man skal også ringe til sin fagforening og hive fat i sin tillidsrepræsentant, hvis man har sådan en, siger Klara Hoffritz.

Fra fuldtillidselev til deltidsstuderende

Efter Marias sygemelding ophører, vil kommunen sende hende i rehabilitering i en ny virksomhed. Men det er Maria med egne ord ”hunderæd” for.

- Ideen om at skulle tilbage på arbejdsmarkedet var simpelthen så skræmmende - tanker om, at de ikke kan lide mig, og at det vil ende med en overfusning, siger Maria.

I stedet finder hun sammen med sin psykolog frem til, at hun skal starte i skole, så hun kan få et afbræk. I august 2020 starter hun derfor på HG (handelsskolernes grundforløb) på deltid, men hun har været sygemeldt de seneste to semestre. Efter sommerferien i år skal hun efter planen i praktik i tre måneder.

Hvad tænker du om at skulle ud på arbejdsmarkedet igen?
- Jeg frygter at skulle i praktik. Det er overhovedet ikke noget, jeg glæder mig til. Mine klassekammerater taler meget om det og glæder sig - men ikke mig. Faktisk er mit psykiske overskud p.t. så udfordret, at min psykiater anbefaler mig at droppe ud og blive arbejdsprøvet i stedet, da jeg ikke længere kan klare presset fra studiet, og idéen om at skulle i praktik er for overvældende, konstaterer Maria.