Rejsende i HK-jobs

Thomas Lynge Madsen, analysechef i HK Stat, er fast gæst på Christiansborg. Her argumenterer han sammen med sine politiske ledere fra HK for, at HK’ere naturligvis er de rette til at løse administrative opgaver. Det budskab er der flere HK-jobs i. 

Thomas Lynge Madsen er analysechef i HK Stat og medlemmers lobbyist. Når han cykler fra HK-huset først på Amager over på Borgen for at møde ministre eller andre politikere, har han som regel et bestemt sæt af talelinjer – tilpasset dagens møde – med. Og det gælder, uanset om det er fx forsvars- eller justitsministeren, han og hans sektorformand, Rita Bundgaard, skal mødes med. ’Rette faglighed’ hedder overskriften.

Bag de to ord gemmer sig opskriften på en succes for beskæftigelsen af statsansatte HK’ere, viser erfaringerne. HK Statbladet spurgte Thomas, hvad opskriften går ud på.

Enkelt budskab

Det grundlæggende budskab er både enkelt og hørt før: Lad HK’ere med den relevante uddannelse løse de administrative opgaver på statens arbejdspladser – og frigør dermed tid for andre faggrupper til at løse de opgaver, de er uddannet og ansat til at tage sig af. Og logikken gælder selvfølgelig også både kommunale og private arbejdspladser.

- Hvis man anvender den rette faglighed til de rette opgaver, så er det til stor gavn for de offentlige arbejdspladser og dermed også for velfærden. Og ikke mindst for medlemmernes udviklings- og jobmuligheder i fremtiden, siger Thomas.

Giver det mening, hvis en dommer, der tjener cirka en million kroner om året, løser sagsbehandlings- eller administrative opgaver, som en HK’er kunne løse bedre og til en anden pris?

- Thomas Lynge Madsen, analysechef i HK Stat 

Som analysechef har han i årevis systematisk arbejdet for at indfri HK Stats mål om flere gode HK-job i staten. Det mest effektive greb er ifølge Thomas netop at have øjnene stift rettet mod den særlige HK-faglighed:

- Udover indsatsen for kontinuerlig kompetenceudvikling er det yderst vigtigt at sørge for, at medarbejderne med de mest relevante kvalifikationer og erfaringer løser opgaver af administrativ eller sagsbehandlende karakter. På den måde kommer HK’ernes faglighed og kerneopgaver i centrum. Samtidig øger vi medlemmernes job- og udviklingsmuligheder og gavner de offentlige arbejdspladser, argumenterer Thomas og hans arbejdsgiver, HK Stat.

Men hvad vil det sige at anvende den rette faglighed?

- At man bruger medarbejdere til det, de er bedst til. HK’erne har en faglighed og typisk også en erfaring, som gør, at de kan løse opgaverne effektivt. Det gælder på kerneområder inden for HK’ernes opgavefelt – som fx administration, regnskab, bogholderi, personaleadministration, driftsopgaver og sagsbehandling, siger Thomas.

Undgå gør det selv-administration

På statens område har HK’erne en rigtig stærk administrationsfaglighed, som typisk også er højere end for andre faggrupper, som løser administrative opgaver, forklarer han.

- Mange kender til den her gør det selv-administration, som er en tidrøver for en masse andre faggrupper end dem, der er uddannet til at administrere. Det drejer sig om både større og mindre opgaver som fx rejseafregning og alle mulige både enkle og mere komplicerede administrative opgaver, som er blevet lagt over på andre faggrupper i den offentlige sektor.

Men de fleste er vel vant til gør det selv-administration? Det bakser man med på mange arbejdspladser?

- Ja, og det kan der også være fornuft i. Men det er godt at stille sig spørgsmålet: ’Giver det mening, hvis en dommer, der tjener cirka en million om året, løser sagsbehandlings- eller administrative opgaver, som en HK’er kunne løse bedre og til en anden pris?’ mener Thomas. Og han svarer selv:

- Nej, det giver ikke rigtig mening. Og sådan er det på mange områder. Fx for læger og forskere – men også for sygeplejersker og alle mulige andre velfærdsprofessioner, som bruger meget tid på administration.

- Problemet her bliver forstærket af, at der er stor mangel på visse typer af arbejdskraft i øjeblikket. Særlig velfærdsmedarbejdere, men det kunne også være betjente, fængselsbetjente eller dommere for den sags skyld. Når de professioner er en mangelvare, giver det jo ingen mening, at de bruger en stor del af deres tid på administrative opgaver, fastslår Thomas.

Hvis man synliggør HK’ernes værdi, faglighed og arbejdsopgaver, så er der også arbejdsgivere, der kan se potentialet.

Hvad gør du og HK Stat konkret for at få flere HK’ere ansat til at løse administrative opgaver i staten?

- Vi prøver at skabe opmærksomhed – blandt tillidsfolk, i HK Stats medier og i dagspressen. Og vi arbejder for at påvirke de aftaler, som regulerer staten. I store dele af den offentlige sektor er medlemmernes arbejdspladssituation jo reguleret politisk – i modsætning til på de private arbejdspladser.

Politikere med store ører

Så sidder I dér over for politikerne og foreslår dem at sætte penge af til nogle flere HK’ere. Hvad siger de til det?

- Ja, vi prøver at være med til hjælpe politikerne på fx politiets område, i kriminalforsorgen og på skatteområdet. Områder, hvor politikerne har nogle problemer, som vi kan være med til at løse via HK’erne. Hvis der fx mangler fængselsbetjente eller politifolk. Eller som på domstolenes område, hvor de har problemer med sagsbehandlingstiderne. Til dem er vores forslag: Kig på den rette faglighed i forhold til opgaverne, prøv at arbejde med jobglidning, fortæller Thomas.

Jobglidning vil her sige, at man flytter administrative opgaver væk fra andre faggrupper, hvis det giver mening.

Og politikerne lytter med store ører:

- Politikerne er ret lydhøre. De kan godt se, at det ikke bare handler om, at HK Stat vil have flere HK’ere ansat. Det handler også om, at HK kan bidrage med løsninger på nogle samfundsproblemer, betoner analysechefen.

Flere HK’ere i staten nu end for 10 år siden

Han fortæller, at indsatsen ser ud til at give resultater. For trods en hastigt voksende akademisering på statens arbejdspladser, er der faktisk flere HK’ere ansat nu end for 10 år siden.

- Modsat hvad man har prædiket de seneste 10-20 år, er antallet af statsansatte HK’ere steget. Så der må jo være et behov. Hvis man synliggør HK’ernes værdi, faglighed og arbejdsopgaver, så er der også arbejdsgivere, der kan se potentialet, konstaterer han.

For nylig mødte Thomas Lynge Madsen, sektorformand Rita Bundgaard (t.h.) og landsklubformand Kate Kengen justitsminister Tesfaye.

Regeringen vil spare 10.000 årsværk gennem mere digitalisering. Oplever du, at politikere på Christiansborg møder dig og dine HK-argumenter med planer om i stedet at løse flere opgaver ved hjælp af digitalisering?

- Det er nu primært i Finansministeriet, man har den ide om, at digitalisering kan fjerne en masse overflødige medarbejdere. Og ideen holder ikke stik i virkelighedens verden. Erfaringerne viser, at digitalisering ikke nødvendigvis fører til færre jobs – men til ændrede jobs. Og HK’erne kan spille en rolle her. Fx har Tinglysningen, som er en del af domstolene, en helt igennem digital organisation. Her er 80 procent af medarbejderne faktisk HK’ere, siger Thomas med et næsten hørligt udråbstegn.

Han kalder regeringens plan om at spare 10.000 fuldtidsstillinger ved at digitalisere for ’uigennemtænkt.’

Hvis planen bliver til virkelighed og rammer HK-jobs, vil det være problematisk for hele HK. Her handler det endnu en gang om at sætte fokus på HK’ernes faglighed og kompetencer, som også er stærke på det digitale område. Og at sætte lys på, hvordan virkelighedens digitalisering fungerer – sammen med medlemmer, tillidsfolk og eksperter, mener Thomas.

FH har taget budskabet til sig

Har HK Stat nogen alliancepartnere på det her område?

- Ja. Ideen om den rette faglighed er faktisk blevet officiel politik i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, nu. Det fremgår af Hovedorganisationens udspil til en nærhedsreform. Nogle vil nok synes, at det lyder kedeligt, men her har vi efter min mening et værktøj til at styrke HK’ernes muligheder i stat, regioner og kommuner, siger Thomas.

- Nu står der i FH’s officielle politik, at "det faglige samspil i den offentlige sektor skal baseres på, at opgaver løses af de medarbejdere, som har de mest relevante kvalifikationer og hvis faglighed giver den bedste opgaveløsning," reciterer han. Og tilføjer tørt, at den formulering har HK Stat og HK Kommunal hjulpet FH med i et udvalgsarbejde.

Er det sjovt at arbejde med ’rette faglighed’?

- Ja, helt sikkert. Vi prøver, om vi kan gøre en forskel for statens opgaveløsning, gøre tingene bedre og sætte fokus på HK’ernes store faglighed. Den kan godt nogle gange være lidt underbelyst i den statslige sektor, fordi der er så mange andre stærke faggrupper.

Politikerne er ret lydhøre, oplever Thomas Lynge Madsen, for de kan godt se, at HK og HK’erne kan bidrage med løsninger på nogle samfundsproblemer.

- Det er ikke akademikerbashing eller strandhugst hos andre organisationer. Vi har fokus på opgaveløsning og den rette faglighed. Det handler tit om sikre det rigtige mix af kompetencer. Sammensætningen af personalet skal passe til det, opgaven kræver. Nogle steder kan en høj andel af akademikere eller fx soldater være nødvendigt. Man skal kigge på opgaverne, mener Thomas.

Hvad er næste træk?

- Det er domstolenes område. Her skal indgås en flerårstale. I domstolene er over halvdelen af medarbejderne faktisk HK’ere. Rigtig dygtige retssekretærer og andre. Der vil de godt have, at man i endnu højere grad kigger på, hvordan man løser opgaverne bedst, så man kan få nedbragt sagsbehandlingstiden, fortæller Thomas.

Hans og HK Stats lobbyarbejde omfatter også møder med statsrevisorer og medlemmer af de relevante udvalg i Folketinget. Fx har Retsudvalget netop inviteret HK Stats til et møde i udvalget som led i forberedelserne til de kommende forhandlinger om domstolenes økonomi. Deltagere er også formændene for Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen.

I maj 2022 udgav Rigsrevisionens en beretning om Byretternes Sagsbehandlingstider for straffesager til Folketinget. Med i beretningen var statsrevisorernes bemærkninger. For nylig havde HK Stat så et møde med en af statsrevisorer, Enhedslistens Frank Aaen. ”For at kvalitetssikre rapporten ud fra et medarbejderperspektiv,” som Thomas Lynge Madsen udtrykker det.

Forsvaret bliver også et stort issue i den kommende tid, tilføjer analysechefen.

- Nu er en kæmpe oprustning i gang, og det årlige forsvarsbudget bliver øget med 18 milliarder i løbet af nogle år. Vores påstand er, at man skal have blik for det her med rette faglighed, hvis man vil sikre, at man dels kan rekruttere nok soldater, dels at man kan drive et effektivt forsvar.